Laurits Mortensen Widsted

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Nakskov 1638-66; provst 1662

Notater:

Student Aalborg 1634, magister 1641, sognepræst i Nakskov 1638-66, provst 1662. Døde evt. 19. marts 1674.
Tekst fra Bjørn Skinnerup:
I Nakskov kirke findes der et smukt portrætmaleri af ham. Laurids var fra 1625 elev ved Aalborg latinskole, hvorfra han 1634 tog studentereksamen. Fra 1634 studerede han teologi ved Københavns universitet og fra april 1637 var han huslærer for de fire ældste sønner af dr.theol., professor ved Københavns Universitet, senere biskop over Sjællands stift, Hans Hansen Resen i København. Wedsted var desuden huslærer for Bartholomæus Pedersen, en borgmestersøn fra Malmø. 1638 tog Wedsted baccalaur-graden ved Københavns universitet. Samme år ville han have været på en studietur til udlandet. Til dette formål var han blevet bevilliget et rejsestipendium fra det Winstrup-Resenske stipendium, og adelsdamen fra Sophie Brahe havde lovet at støtte ham økonomisk. Omkring Mikkelsdag 1638 tog Wedsted hjem til Nordjylland, for at tage afsked med sine forældre. Men da han kom til København, hvorfra afrejsen skulle finde sted, lå der et brev til ham, om at stillingen som sognepræst i Nakskov købstad og Branderslev sogn var ledig. Dette udmærkede præstekald søgte Wedsted, - og fik det. Udenlandsrejsen måtte altså aflyses. I stedet blev han 21/9-1638 kaldet til sognepræst for Nakskov-Branderslev sogne på Vestlolland. 1/6-1641 tog han magistergraden ved Københavns Universitet og 20/6 1662 blev han, af biskop Laurs Jacobsen, indsat som provst over Lollands nørre herreds provsti, under en ceremoni i Karleby kirke. Wedsteds embedstid som sognepræst i Nakskov (1638-1666) forløb ikke helt uden problemer. I februar 1658 kom den svenske hær til Nakskov og belejrede byen. Man beslutte at byen skulle overgive sig til den svenske overmagt. Der skulle forhandles om betingelserne for Nakskovs overgivelse. Svenskerne lod den danske adelsmand, landsforræderen Corfitz Ulfeld forhandle på den svenske konges vegne, medens sognepræst Wedsted og 2 andre personer forhandlede på Nakskov-borgernes vegne. Kort tid efter drog svenskerne bort, blot for at vende tilbage året efter. I 1659 belejrede de svenske soldater Nakskov i hele 11 uger, hvor byens borgere gjorde, så godt de kunne. Af og til bombarderede svenskerne byen med granater og kanonkugler. Især var kirken et yndet mål, det var nemlig her Nakskov-borgerne opbevarede byens våben- og krudtarsenal. Søndag den 19/6-1659 var gudstjenesten netop igang, sognepræst Wedsted stod ved alteret og det samme gjorde hans 2 kapellaner, og menigheden sang,: "nu bede vi den Helligånd", da en svensk granat pludselig slog ned i koret, "skrås over præstens hoved og strejfede kapellan Saxtrups ene arm, men i øvrigt uden at nogen kom til skade. Kun ligstenen hvorpå den faldt, og altertavlen blev ødelagte". Ved den lejlighed skrev kapellan Saxtrup et vers, "Der vi her præster alle tre - til stede i koret vare - med bøn og bod at lad' os see - kom over os slig fare"! Det var dog ikke de eneste fortrædeligheder han udsattes for: Han blev 1666 efter en højesteretsdom grundet nogle mindre heldige udtalelser om sin broder, Peder Mortensen der var borgmester i Nakskov, afsat fra begge sine embeder. Den samtidige beskrivelse af Hr. Provst Magister Laurits Mortensen Widsted. "Denne mærkværdige mands historie er i korthed således: I Vendsyssel var han født 1614 og altså var han en Jyde; det var skade! Hans fader Morten Ibsen og Moder Karen Jensdatter, som var jævne bønderfolk, fik i sinde at lade ham i dåben nævne efter deres i samme dage bortdøde præst Laurits. Dette indfald gav anledning til, at Laurits Mortensen skulle til bogen (altså studere). Fra Aalborg skole blev han student 1634. I København blev han informator i Dr. Hans Resens hus. Rigsråden Just Høeg fik sådan godhed for ham, at han overtalte sin fru moder, Sophie Brahe, at tillægge ham 300 Dlr. årligt i 3 år, for at han kunne gøre lærde rejser, men inden han kom ud af riget, kom stiftsbefalingsmand Palle Rosenkrantz' brev til ham, tilskyndede ham Nakskovs pastorat. Det var betænkeligt; thi hr. Laurits var ikke 25 år gammel, han tog dog imod tilbudet; han kom og var en ivrig lærer. På altertavlen i Nakskov kirke læses, at hans søstersøn Peder Christensen blev i Viborg ihjelstukken af Christian Urne, som af forældrene blev af retten søgt. Urne blev dømt at afsone mordet med penge, hvilke penge som beløb sig til 500 Rdl. blev anvendt til altertavlen, som endnu findes i kirken. Magister Laurits havde en huskapellan ved navn Hans Korseberg, hvilken menes at have ophidset hr. Widsteds broder, borgmester Peder Mortensen, imod præsten. Præsten blev hidsig og talede om sin broder, borgmesteren, det han ikke burde kunde bevise, og blev desårsag 1666 efter højesterets dom virkelig afsat og levede derefter endnu 8 år i Nakskov. Han var gift 2 gange. Først med enken Karen Nielsdatter, ved hvis død d. 21 Februar 1653, han året efter ægtede Margrethe Nielsdatter Thura, en datter af Magister L. Pedersen i Nykøbing, som fødte ham 5 sønner og ligeså mange døtre. Den en søn, Laurits Thura blev biskob i Ribe 1714 og døde 1731. Hvor meget eller lidt del Kapellan Korseberg har haft i Widsteds ulykke og i hvor høj grad han selv har forskyldt den, må en grundigere undersøgelse af de endnu eksisterende aktstykker afgøre. Så meget er vist, at der omtrent fra denne kapellans tid er foregået en lige så øjensynlig som skadelig forandring i Widsteds karakter. Før denne tid fremtræder han som en nidkær, forstandig, velvillig og godgørende mand, der nød udelt agtelse i sin menighed; men siden hen bliver han så mistænksom, pirrelig og trættekær, at det på ingen måde kan undskyldes. Hvad han på prædikestolen beskyldte sin broder for, har det ikke været muligt for udgiveren (Peter Rohde), at få oplysninger om, men at broderen ike alene var en rå og myndig mand, men også på en uretfærdig måde søgte at gøre sig sine medborgeres elendighed til nytte, fremgår noksom af aktstykker i byens arkiv og findes for en stor del alt godtgjort i "mindeblade om Nakskovs fortid". Med Korteberg havde Widsted flere stridigheder, dels fordi de sigtede hinanden for at have talt ilde om hinanden i forskellige prædikener og dels af andre grunde. At Widsted imidlertid anså sig for den mest forurettede part, ser man tydeligt alene af hans senere signet, som var en flagrende due mellem 2 slanger (Korseberg og Borgmesteren?), som snoede halerne om hinanden, men også af hans breve, hvoraf en del endnu haves. Dette beviser endnu mere hans skarpe ord i Ministerialbogen, da han nedlagde embedet og inspektionen på den nu fjernede præstetavle, hvor han ved sit navn tilføjer disse ord," herren ser; han gav, han tog; herrens navn være lovet". Hans billede i kirken, har holdt sagnet om hans ulykke ved lige mellem byens borgere og dette sagn fortæller endnu, at han faldt som offer for sin egen ubetænksomhed og sine fjenders slethed. Da hans hustru Karen Nielsdatter blev begravet skrev han i kirkebogen: " begravet min egen hjærte allerkjæreste salige Hustru, Karen Nielsdatter, Gud unde mig att finde hende i sit (elni) Rige blant alle udvalte". Kirsten Nielsdatter var enke efter Jørgen Christensen der døde 1633 og Peder Hansen der døde 1638. Begge var sognepræster i Nakskov-Branderslev. Efter sin dom den 27/7-1666 flyttede han med familien til Køge hvor han helligede sig sin forfattervirksomhed. Hans sidste indførsel i kirkebogen lyder: "Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet"! I 1648 havde han fået udgivet bogen, "Salomons Høyesang, efter Ordenis naturlig bemerckelse korteligen forklaret udi en Samtale imellem fordum Stormæctige Første og Herre, Herr Christian den Femte saa oc den Salig Herris effterlatte Førstelige Encke Magdalene Sibilla sampt deris fordum fellis Førstelige Hoff", trykt 1648 i København. I 1649 fik han trykt en ligprædiken i København, nemlig en ligprædiken over den afdøde borgmester i Nakskov, Mads Bergen. Under opholdet i Køge fik han trykt følgende arbejder: "Christelige smaa Psalmer" og "Tvende gudelige nye Psalmer", begge hæfter trykt i København 1668, men de er desværre begge gået tabt. Året efter kom hans "Kong Davids Poenitentz Skole eller Skoles siv Lectier, det er: De siu (7) Kong Davids Poenitentzis Psalmer udi noget viitløfteligere oc forklarligere Bønner befattet. Læs mig Wel", trykt i København 1669. (Den sidste sætning "Læs Mig W I 1658 skrev Wedsted desuden en beretning om overgivelsen til svenskerne, med titlen, " Relation om Nagskovs Beleirings-Accord og Opgiffvelse 1658 saa oc om Nagskovs Lycke-Handel", den er nu gået tabt. Om Laurids Widsteds død fortæller sønnen, biskob Laurids Thura Wedsted: "Anno 1674 efterat hand længe tilforn, ei saa meget af Alder, som Sorrig, hafde været svekket og udmattet, blev hand af et Skørbugs Tilfald angreben, at det venstre Laar ligesom sov paa hannem og var halv-døt, og 14 Dage før hans Død betog samme Paralysis.

Laurits blev gift med Karen Nielsdatter den 25 aug. 1639. Karen døde i 1653; blev begravet den 21 feb. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Laurits blev gift med Margrethe Lauritsdatter Thura den 4 jul. 1654. Margrethe (datter af Laurits Pedersen (Thura) og Cathrine Balthasarsdatter Maschwedel) blev født i 1632; døde i jun. 1695 i Nykøbing F.; blev begravet den 26 jun. 1695 i Nakskov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1 apr. 1655

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Hansen Fiil. Laurits døde den 10 jun. 1720 i Landet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 13 jul. 1656, Nakskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og s.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe.

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Laurids Lauridsen Thura, 20.8.1657-1.4.1731, biskop, forfatter. Født i Nakskov, død i Ribe, begravet sst. (domk.). Efter at have gået i skole i Køge og i Kbh. blev T. student 1676 I sin studietid havde han en trofast velynder i biskop Hans Bagger, og ved dennes indflydelse blev han 1680 hører i Køge og 1681 rektor sst. 1682 tog han magistergraden, og 1690 drog han udenlands som hovmester for to unge mennesker af landsdommer P. Luxdorphs familie. Først opholdt han sig i Nederlandene hvor han i Leiden studerede orientalske sprog og sluttede et varmt venskab med Fr. Rostgaard. Senere – Efter et ophold hjemme – drog T. til England hvor han fortrinsvis studerede i Oxford og her igen traf Rostgaard. 1694 vendte han tilbage til Danmark og blev 1695 på grund af sin talefærdighed i hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og n.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe. I sin henved tyveårige embedstid vågede han nidkært og ubestikkeligt over god kirkelig orden i stiftet og indlagde sig særlig fortjeneste af Ribe katedralskole. Fraregnet en forbigående misstemning var T. nøje knyttet til skolens konrektor, senere rektor Christian Falster, og i forening arbejdede de på frugtbar måde for skolens vel. 1720 forøgedes således skolebiblioteket betydeligt, og senere opførtes nye bygninger til hørerne og til skolelokaler (indviet 1727). For samtiden stod T. ikke blot som en anset bispeskikkelse og fremragende taler, men tillige som tidens ypperste danske digter. Han har udgivet en lang rakke spredte hyldestdigte til kongelige personer, lærde og fornemme velyndere og lignende, hvoraf et udvalg foreligger samlet i hans Adskillige Poëtiske Sager, 1721 som også rummer en del sirlige gendigtninger af de poetiske stykker hos Saxo Grammaticus. T.s hovedværk er dog Hans Rostgaards Liiv og Levnet, et langtrukket epos i aleksandrinere, spækket med lærde anmærkninger, allerede påbegyndt i Leiden og Oxford som et forfriskningsarbejde mellem studierne, men først udgivet 1726. Mærkelig heri er især den gennemførte bestræbelse for ved at undgå fremmedord at "tale reent og ydefærdigt Danske". Skønt eftertiden ikke har kunnet omfatte T.s forfatterskab med samme begejstring som hans egen tid har den dog ikke villet frakende ham hverken digterisk begavelse eller smag. Posthumt kom 1738 en bearbejdelse af et mystiskfarvet skrift af den belgiske jesuit Herman Hugo Sjælens Gudelige Attraa og Forlængsel i en udgave der også ved sit ydre indtager en smuk plads i dansk bogkunst på overgangen mellem barok og rokoko.

Familie
Forældre: sognepræst, senere provst mag. Laurids Mortensen Vedsted (1614–74, gift 1. gang 1639 med Karen Nielsdatter, død 1653, gift 1. gang med sognepræst i Nakskov Jørgen Christensen, død 1633, gift 2. gang med sognepræst sst. Peder Hansen, ca. 1597–1638) og Margrethe Lauridsdatter Thura (1632–95). Gift 22.9.1697 i Kbh. (Trin.) med Helene Cathrine With, begr. 24.7.1760 i Kbh. (Trin.), d. af sognepræst i Sværdborg, senere ved Trinitatis k. i Kbh. Albert W. (1640–1715) og Barbara Henriksdatter Mule (død 1723). – Far til Albert T., Diderich de Thurah og Laurids de Thurah.

Ikonografi
Mal. af Hans Hansen ca. 1827, kopi efter nu ukendt forlæg (Ribe katedralskole). Mal. kaldet J. Ocksen forestiller formentlig T. (Ribe domk.).


Bibliografi
Progr. fun. univ. Hafniensis over L. T., 1731. Gerhard Treschow: Danske jubellærere, 1753 (faks. udg. 1980) 105–10. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (faks. udg. 1978) 454–72. N. S. Hjort: Vita Laurentii Thuræ, 1827. P. N. Frost: efterretn. om Ribe domkirke, 1841 65–70. Danske saml. I, 1865–66 31 Of (brev); 2,r.IV, 1874–76 145 147–49 151 (antegn, af Falsters Amoenitates). Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870. Pers. hist. t. V, 1884 51; 3.r.IV, 1895 84 89; IV, 1896 82 og 9-r.II, 1929 147 165 (Jens Bircherods dagbøger). Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887–89 706f (brev). H. F. Rørdam sst. S.r.II, 1903–05 56–58 65f 72f 84f 103f. H. K. Kristensen sst. 7.r.V, 1963–65 175–84. Marius Kristensen i Fra Ribe amt V, 1919–22 451–58. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929 292–96 326–29. Laur. Nielsen: Rokokoen i da. bogkunst, 1936 llf. Laur. Gram: Vita Johannis Grammii, 1942. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 273f. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. II, 1952. – Papirer i Kgl. bibl. (bl.a. T.s dagbøger fra udenlandsrejsen).

Laurits blev gift med Helene Cathrine Albertsdatter de Witt den 22 sep. 1697 i København (Trinitatis s. (i huset)). Helene (datter af Albert Fochsen de Witt og Barbara Henriksdatter Mule) blev født i 1673; døde i 1760 i København (Trinitatis s.); blev begravet den 24 jul. 1760 i København (Trinitatis kirke). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 23 mar. 1659, Nakskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student København 1686, lærer på Metropolitanskolen, degn i Taarnby på Amager 1694-1703
• Dåb: 29 apr. 1660, Nakskov

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten (Christiansdatter?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 7 jun. 1661, Nakskov
• Skifte: 31 maj 1742

Notater:

I skiftet efter D.L.W., der er af 31. maj 1742, nævnes kun de 2 af hendes søskende, nemlig biskop Thura og degn Hans Thura og deres børn, dvs. at hun ikke selv har haft livsarvinger, og tilsvarende tyder det på, at de øvrige søskendes eventuelle børn har været døde senest 1742 (Thura-bogen, s. 37-38).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Knudsen Friis. Christen blev født den 4 sep. 1675 i Nordby (Samsø); døde den 14 aug. 1723 i Ry. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student København 1689, degn i Haverslev og Bejstrup 1698-1713
• Dåb: 26 okt. 1662, Nakskov

Familie/Ægtefælle/Partner: NN. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 17 apr. 1664, Nakskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 13 jul. 1666, Nakskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student København 1689, filosofikum 1690, hører ved latinskolen i Nykøbing F. 1694, sognepræst i Sønderup-Nordrup 1697-1702
• Dåb: 29 dec. 1667, Køge

Christian blev gift med Dorthea Pedersdatter Rhode den 2 jan. 1694 i København (Holmens k.). Dorthea døde efter 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 27 feb. 1684, Nørre-Alslev

Margrethe blev gift med Svend Poulsen Copmann i 1708. Svend blev født cirka 1680 i Køge; døde den 26 feb. 1724 i Landet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 10 nov. 1689, Nørre-Alslev

Notater:

Døbt:
Faddere: Admiral, generalløjtnant Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719, s. af Christian V og Sophie Amalie grevinde Moth), etatsråd Casper Schyller (Schøller, 1644-1719), Dr. Peder Jespersen, slotspræst, magister Albert With, sognepræst til Trinitatis kirke, Barbara mag. Albert Withs i L...... og Jomfru Susanne Magdalene Vorm.

Barbara blev gift med Hans Lauridsen Allerup den 10 sep. 1721 i Ribe. Hans (søn af Laurits Hansen Alderup og Elisabeth Jensdatter) blev født cirka 1670 i Trondhjem; døde den 7 okt. 1744 i Ringkøbing; blev begravet den 15 okt. 1744 i Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: sognepræst
• Skifte: 25 apr. 1740

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Albert Thura, 6.10.1700-10.3.1740, præst, litterærhistoriker. Født i Kbh. (Holmens), død i Lejrskov, begravet i kirken sst. T. gik i skole i Ribe hvor han i høj grad blev påvirket af den daværende konrektor Christian Falster. 1718 blev han student og tog 1722 teologisk attestats. I sin studentertid, hvori han særlig sluttede sig til Søren Lintrup og Hans Gram, havde han i næsten fem år plads på Borchs kollegium. Tidligt udviklet som han var viste han sig allerede da som en stærkt produktiv natur med udprægede særinteresser. De disputatser han som alumne havde pligt til at udgive er talentfulde vidnesbyrd om hans studieretning. Dette gælder således afhandlingerne om baccalaurgraden (I–II. 1719–20), om gymnasier og kollegier (1721) og disputatserne De studio philologico ... in Dania I–III. 1722–23. Allerede 1723, kun 23 år gammel, kunne han desuden udsende det skrift der må betragtes som hans hovedværk, og som længst har bevaret hans navn: Idea historiæ litlerariæ Danorum der har Falsters tilsvarende værk om den romerske litteratur som forbillede. Han giver heri en historisk oversigt over de lærde skoler og universitetet samt de hertil knyttede personligheder, over de videnskabelige biblioteker og over udviklingen inden for de forskellige studieområder. Dette skrift er vel kun et (udførligt) grundrids, men det udmærker sig ved fortroligt kendskab til alle herhenhørende kilder, især dog ved et ualmindeligt overblik over hele stoffet og stor klarhed i dispositionen.

1723 blev T. rektor i Kolding hvor han nidkært arbejdede for at hæve skolen. Bl.a. fik han stiftet et skolebibliotek og indrettet en ny "skolebog". Desuden skrev han et par smukke majsange til brug for sine disciple. 1726 tog han magistergraden, og s.å. blev han sognepræst i Lejrskov og Jordrup i nærheden af Kolding. Her fortsatte han af fuld kraft sin forfattervirksomhed og udsendte en række skrifter overvejende af litterærhistorisk og personalhistorisk indhold. Nævnes kan således Kort Bercetning om Jerslef-Herreds Kirker, 1732, en Series episcoporum for Ålborg stift, 1733, og en udsigt over litterære kvinders indsats i Danmark Gynæceum Daniæ litteratum, 1732 der gav anledning til en poetisk brevveksling mellem forfatteren og "Coraline", Fr. Rostgaards datter Conradine Sophie v.d. Maase. I sin Conspectus Danorum, 1740 gav T. en nyttig oversigt over hvad der var udrettet i den klassiske filologi i Danmark, medens hans Regiæ academiæ Hafniensis infantia et pueritia, 1734, et arbejde om Københavns universitets historie før reformationen, har megen historisk kildeværdi fordi han heri på grundlag af biskop Jens Bircherods ekscerpter har meddelt udførlige udtog af det allerede da tabte, ældste bind af universitetsmatriklen. I håndskrift efterlod T. sig meget udførlige fremstillinger af Ålborg stifts historie (Thott, 4°, 1445) og af de latinske skolers (Valvæ scholarum Daniæ, regni apertæ; addit., 4°, 205), hvorimod et arbejde om Sorø akademi Umbra Sorana er gået tabt. Foruden i særskilte skrifter fremlagde T. sin store viden i talrige artikler i J. Wielandts Nye Tidender om lærde og curieuse Sager ved hvilke han var medarbejder fra 1731. Da T. kun nåede at blive 40 år gammel, er det allerede kvantitativt set en sjælden stor arbejdsindsats han har ydet. Er hans pen end nu og da løbet vel hastigt, så har han dog indlagt sig betydehge fortjenester ved sit omfattende historiske samlerarbejde der den dag i dag er af værdi. – Også som teologisk forfatter er T. optrådt. 1736 kom således fra hans hånd Eenfoldige og Gudelige Tanker og 1738 En Vækker i de søvnagtige Christnes Øre.

T. har næppe været påvirket af pietismen, men har hørt til den ortodokse skole. I det sidstnævnte skrift udvikler han en så kras djævlelære at den næsten helt minder om Peder Palladius'. Fra sin far havde T. arvet poetiske anlæg som han ofte gjorde frugtbringende. Samlet foreligger Adskillige Betænkninger og Indfald paa Vers, 1726 og Halv-Andet Hundrede Mestendeel Moralske Betenkninger, 1728. Det er ingen høj digterflugt T. formår at hæve sig til, men adskillige af hans rimerier er velformede og virker tiltalende ved den sindets friskhed de giver udtryk for. Tillige har mange af hans digte betydelig kulturhistorisk værdi. Dette gælder navnlig hans (særskilt udgivne) klagesang over hans præstegårds brand 1728 bl.a. med en interessant skildring af et datidigt studerekammer ("et fuldstændigt Aftryk af det lærde Museum ... bevaret som i en Tørvemose" (Vilh. Andersen). Mens T. i sine opbyggelige skrifter fremtræder som en mørk Zelot der svælger i helvedes- og djævleforestillinger tegner hans smådigte et portræt med blidere træk af et muntert og arbejdsglad menneske, af en bøgernes og studiernes elsker der vel føler sig bedst til rette i sin stues lune hygge, men som tillige har sindet åbent for naturens skønhed og livets herlighed.

Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids T. (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.9.1726 i Kolding med Jacobe Maria Hansdatter, døbt 28.7.1703 i Stege, død 29.11.1732 i Lejrskov, d. af amtsforvalter og tolder på Møn Hans Pedersen (ca. 1672–1720, gift 1. gang med Margrethe Jacobsdatter, død 1709) og Anna Cathrine N. N. (ca. 1695–1727, gift 2. gang med ridefoged Peder Ratken, ca. 1682–1726). Gift 2. gang 18.6.1734 med Cathrine Margrethe Anchersen, døbt 13.12.1714 i Kbh. (Frue), begr. 27.6.1785 i Skærbæk, d. af professor, senere biskop Mathias A. (1682–1741) og Maria E. Mechen. – Bror til Laurids de Thurah og Diderich de Thurah.

Bibliografi
A. T.: Lejrskov præstegårds brand 1728. Faks.udg. m. indledn. af Bj. Kornerup, 1945. – Chr. Bruun i Soransk t.I,2, 1870 121–44 (heri breve og uddrag af T.s manus.). P. M. Stolpe: Dagspressen i Danm. IV, 1882 (fot. optr. 1977). H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 5.r.II, 1903–05 56–105. Carl S. Petersen i Danske studier, 1910 32–36 (heri brev til Holberg). Knud Sjællandsfars tidebog II, ved Vilh. Andersen, 1912 150–53. R. Paulli i Holberg årbog, 1921 83–93. P. Eliassen: Hist. strejftog i Kolding og omegn, 1923 155–60. Parmo C. Tang Petersen: Kolding lærde skoles hist., 1924 (særtryk af Progr. for Kolding højere almenskole, 1914–19). Samme i Vejle amts årbog, 1946 74–94. Georg Bruun: Dronning Dorotheas skolehus, 1928 131–34. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 309. – Papirer i Kgl. bibl., bl.a. T.s selvbiografi i Addit., 4°, 205 459–65.

Faddere: Hs. Exellence, General, Admiral Gyldenløve, Biskop Dr. Henrik Bornemand, Etatsraad Wilh. Mule, Eqvipagemester Hans Gyntilbergs Kæreste Barbara, Mag. Albert Withs Jomfru Kirstine Fuiren (Thura-bogen, s. 78).

Albert blev gift med Jacobe Marie Hansdatter den 10 sep. 1726 i Kolding. Jacobe døde den 29 nov. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albert blev gift med Cathrine Margrethe Anchersen den 18 jun. 1734. Cathrine (datter af Mathias Anchersen og Maria Elisabeth Johansdatter Mechen) blev født i 1714 i København; blev døbt den 13 dec. 1714 i København (Vor Frue); døde i 1785; blev begravet den 27 jun. 1785 i Skærbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandant

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Diderich de Thurah, 1.5.1704-1.3.1788, skibskonstruktør, religiøs publicist. Født i Århus, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). T. blev landkadet 1719. 1723 indleverede han til kongen en i rav udskåret model af det netop søsatte orlogsskib Anna Sophie opkaldt efter Anna Sophie (Reventlow). Kongen var begejstret for modellen og lod den ophænge i kunstkammeret. Som tak blev T. udnævnt til sekondløjtnant i søetaten uden at have gennemført en sømilitær uddannelse og det bestemtes at han særlig skulle uddannes inden for skibskonstruktionen. 1724 sendtes han sammen med andre til England for at blive uddannet inden for denne videnskab. Sammen med sin medstuderende, søofficeren Lauritz Bragenes hjemsendte T. 1726 tegninger til et 72-kanon skib efter engelsk forbillede for at vise hvad de havde lært. Hjemkommen 1728 beordredes T. til sammen med Bragenes at konstruere et 56-kanon skib efter de engelske principper og forestå bygningen af dette. Efter Bragenes' død 1729 skulle T. videreføre dette arbejde under fabrikmesteren Knud Benstrups opsyn. Forholdet mellem T. og denne udviklede sig ikke i gunstig retning, bl.a. fordi T.s faglige kunnen viste sig at være meget beskeden. 1729–30 var han lærer i kunstdrejning for kronprinsen, den senere Christian VI. 1732 blev T. premierløjtnant og 1734 fabrikmester under Benstrup der nu var blevet overfabrikmester. I forbindelse med de undersøgelser der 1734 indledtes mod Benstrup indsendte T. en redegørelse for alle de fejl som han mente denne have begået ved bygningen af orlogsskibet C hristianus Sextus. I betragtning af T.s manglede kompetence må denne handling betragtes som illoyal. Pga. Benstrups suspension var T. fra 1736 den faktiske leder af skibsbyggeriet på Holmen. Han var 1735 blevet kaptajnløjtnant og blev 1736 kaptajn. Orlogsskibet Fyen som han havde konstrueret og stået for bygningen af, viste sig ved prøvebesejlingen 1737 at være en lejlkonstruktion der allerede 1745 blev afhændet til Asiatisk kompagni. 1738 blev T. kommandørkaptajn. Det stod efterhånden klart for søetatens ledelse at T. hverken havde evne eller viden til at kunne virke som flådens eneste skibskonstruktør. Han blev dog ikke afskediget. I stedet blev initiativet overdraget den 173'' etablerede konstruktionskommission inden for flåden, ligesom man 1740 indkaldte en fransk skibskonstruktør Laurent Barbe der virkede i Danmark til 1747. Fra dette tidspunkt havde T. ikke flere egentlige konstruktionsopgaver, men varetog kun den daglige ledelse af skibsbyggeriet. I forbindelse med tronskiftet 1746 søgte T. at fiske i rørt vande og indsendte til den nye konge et forslag om at konstruktionskommissionen nedlagdes og at opgaverne i stedet blev lagt i hænderne på et mindre udvalg, hvori han selv skulle sidde. Forslaget blev dog afvist. Hans intrigante væsen medførte flere gange at han lagde sig ud med sine medarbejdere. 1747 var han medlem af dok-kommissionen. Hans økonomi var dårlig og vistnok af denne grund søgte og fik han 1758 stillingen som kommandant pi toldboden. Som selvstændig konstruktør byggede T. kun i alt to orlogsskibe og to letfregatter. I den nye stilling beredte hans stridbare sind ham også vanskeligheder og han blev senere kun brugt i forbindelse med den kommission det undersøgte det skibsmateriel som 1771 var blevet sendt til Algier. Efter sin afgang fra flåden begyndte T. at oversætte religiøse skrifter til dansk især fra engelsk, et sprog som han under sit studieophold i England havde erhvervet et solidt kendskab til. Således oversatte han James Blairs Prædikener I–IV, 1761, biskop Thomas Newton (Afhandling over Prophetierne I-III, 1765) og William Sherlocks tanker om dommen, 1752, om forsynet, 1754, om døden, 1754. Der var fra T.s side tale om andet end blot litterære oversættelser. Han ville med sine oversættelser gøre de religiøse tanker, som de engelske værker gav udtryk for, bekendt i Danmark. Ud fra et konservativt grundsynspunkt ville disse forfattere levere et for fornuften akceptabelt forsvar for kristendommen og betonede vigtigheden af en moralsk handlemåde som en nødvendig forudsætning for opnåelse af salighed. I denne sammenhæng må Et Forsøg til upartiske Anmerkninger ved Bastholms Plan til en udvortes Gudstjeneste, 1785 ses, med hvilket skrift han blandede sig i den såkaldte liturgifejde. Ved sine mange oversættelser af engelske skrifter indtager T. indirekte en ikke ubetydelig plads i tidens apologetiske arbejde, og i modsætning til de mange forfattere af teologisk observans står han som en typisk og bevidst repræsentant for lægfolk der ønskede at gøre sig gældende i de teologiske diskussioner. Blandt T.s øvrige oversættelser kan nævnes to skrifter af Dorothea Pakington Fruentimmerets Kald, 1764 og Mandfolkenes eller Herre-Mænds Kald, 1765 samt et tidsskrift Samling af lærerige og opbyggelige Materier I–III, 1768–70, væsentlig dog bearbejdelser fra tysk.

Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids Thura (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.12.1736 i Kbh. (Petri) med Johanne Marie Sylling, begr. 14.12.1741 i Kbh. (Holmens), d. af købmand Johan S. (død 1705) og Maren Hansdatter Røer (ca. 1662–1727). Gift 2. gang 3.10.1742 i Kbh. (Frue) med Ingeborg Johanne Brønsdorph, fremstillet 3.12.1710 i Skibsted k., begr. 17.6.1745 i Helsingør (gift 1. gang 1736 med vinhandler, kommerceråd Jørgen Sohl,død 1742), d. af kancelliråd Severin Pedersen B. (ca. 1667–1748) til Randrup, Kongstedlund og Råkildegård, og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher) (1681–1751). Gift 3. gang 9.3.1746 i Kbh. (Garn.) med Friderica Christiane Scavenius, født ca. 1717, død 26.7.1796 i Kbh. (Petri), d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Peter S. (1678–1738) og Helle (Lene) Urne Benzon (1690–1762). – Adlet de T. 1740. – Bror til Albert Thura og Laurids de T.

Ikonografi
Stik af O. H. de Lode, 1752. Mal. af G. Fuchs, 1784 (Fr.borg), stukket af Meno Haas, 1785.

Ingen børn

Diderik blev gift med Johanne Marie Syling (Sølling) den 10 dec. 1736 i København (Skt. Petri k.). Johanne (datter af Johan Sylling og Maren Hansdatter Røer) døde i dec. 1741; blev begravet den 14 dec. 1741 i København (Holmens k.). [Gruppeskema] [Familietavle]

Diderik blev gift med Indeborg Johanne Brønsdorph i okt. 1742. Indeborg (datter af Severin Pedersen Brønsdorph og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher)) blev født i 1710 i Skibsted; blev døbt den 3 dec. 1710 i Skibsted; døde i jun. 1745; blev begravet den 17 jun. 1745 i Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Friderica Christiane Scavenius. Friderica (datter af Peter Scavenius og Helle (Lene) Urne Benzon) blev født cirka 1717; døde den 26 sep. 1796 i København (Skt. Petri). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalbygmester m.m.

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Laurids de Thurah, Laurids Lauridsen de Thurah, 4.3.1706-5.9.1759, arkitekt. Mens han endnu fik privat undervisning i Ribe blev Laurids de Thurah efter Frederik 4.s ønske 1719 optaget på Landkadetakademiet i København. 1725 blev han sekondløjtnant (underkonduktør) i ingeniørkorpset og gjorde i fire år tjeneste i Rendsborg.

Ved at påkalde sig kongens opmærksomhed bevilgedes han en studierejse 1729–31 til Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og England for der at uddanne sig i civilbygningskunsten. En påbegyndt rejseberetning følger ham kun til Kassel, hvorfor nøjere oplysninger om hans studier mangler. En enkelt opmålingstegning af Pietro de Cortonas kirke SS. Martina e Luca i Rom tyder på, at han foretog omhyggelige og grundige undersøgelser, hvor han kom frem. Rejseruten viser, at han må have opsøgt de vigtigste centre for barokkens arkitektur, i Frankrig således Jules Hardouin Mansarts hovedværker, Jean Berains og Jean Marots interiører, i Italien den romerske højbarok og i Sydtyskland-Østrig J. L. Hildebrandts vigtigste arbejder.

På trods af uddannelsen som civilarkitekt tilhørte Laurids de Thurah hele livet formelt militæretaten. 1732 blev han konduktør, 1733 kar. kaptajn, 1735 overkonduktør, 1736 kar. oberstløjtnant, 1739 kaptajn, 1744 kar. oberst, i 1753 tog han sin afsked fra ingeniørkorpset og fik s.å. tillagt generalmajors karakter. Ikke længe efter hjemkomsten blev han betroet byggeopgaver for kongen. Palæet i Roskilde opførte han 1732–33, her viste han sin fortrolighed med den sydtysk-østrigske barok i den centralt anbragte trappe og den krumme portfløj.

1733 fik Laurids de Thurah bestalling som hofbygmester, og ved nyordningen af det kgl. bygningsvæsen 1735, da E. D. Hausser blev generalbygmester, fik han overdraget tilsynet med kronens bygninger på Sjælland og Lolland-Falster. Da Christiansborg var rede til at indrettes, blev det Laurids de Thurahs opgave at forestå den indre udsmykning af knap halvdelen af slottets rum i kongens og kronprinsens etager, først og fremmest dronningens lejlighed. Han udførte også projekter til hovedtrapperne og slotskirken i konkurrence med Hausser og N. Eigtved, uden at de dog kom til udførelse. Sammen med Eigtved indgav han forslaget til marmorbroen og pavillonerne derved, uden at hans andel i projektet lader sig fastslå med sikkerhed.

De gentagne ombygninger og udvidelser af Hirschholm slot, der i flere etaper fandt sted i tiden 1733–44, var hans vigtigste og mest selvstændige arbejde i denne periode. Med forskellige tyske slotsanlæg i erindring, og med slottet i Salzdahlum som direkte forbillede for planens vedkommende lod han forskellige franske anlægstyper fra 1600-tallet være baggrunden for Hirschholm slot. Sansen for plastisk virkning i grupperingen af bygningskroppene viste han i portfløjen med det obeliskformede tårnspir af tydelig sachsisk-polsk herkomst.

1734–36 opførte han jagtslottet Eremitagen i Jægersborg dyrehave. Han lader det lille hus beherske sletten, idet beletagen er løftet op på en høj sokkeletage. I bygningskroppen er der tydelige mindelser om Palais im grossen Garten i Dresden, men også motiver fra Versailles havefacade ses. Inden døre blandes nationale og internationale strømninger, med overvægt mod den østrigske, Hildebrandtske interiørstil. Det er sandsynligt at Laurids de Thurah ved samme tid indrettede kapellet på Bregentved for Poul Løvenørn, her ses samme påvirkning fra Hildebrandt. På Vallø byggede han 1736–38 "det hvide stift" som forbandt to af de gamle fløje, et af hans mest charmerende arbejder og meget karakteristisk for hans kunst. Med Jægergården ved Jægersborg slot (1734–38) skabte han et smukt staldanlæg.

Da Hausser 1742 gik af som generalbygmester blev bygningsvæsenet underlagt en kommission, hvori både Laurids de Thurah og Eigtved fik sæde. Fordelingen af de kongelige bygninger hofbygmestrene imellem ændredes. Eigtveds moderne og elegante franske stil havde vundet størst yndest ved hoffet, hvorfor denne fik København som sit domæne, mens Laurids de Thurah måtte tage til takke med Fyn og Jylland foruden de provinser, han havde i forvejen. Denne klare desavouering følte de Thurah stærkt, og 1750 trak han sig tilbage til sit gods Børglum kloster og 1753 opgav han tilsynet med bygningerne på Sjælland. Han bygger derfor ikke så meget i denne periode som tidligere. 1742–46 opførte han stutterigården ved Frederiksborg, og 1743–44 byggede han kavalerbygningerne ved Sorgenfri. Han rejste monumentale spir på to af Københavns kirker. I en lidt reduceret udgave udførte han det af Vincents Lerche projekterede spir på Vor Frue 1742–44, og 1749–52 stod han for det festligt spiralsnoede spir på Vor Frelsers kirke, en parafrase over Francesco Borrominis lille spir på S. Ivo i Rom.

1746ff fuldendte han Ledreborgs cour d'honneur med opførelsen af biblioteksbygningen og museumsbygningen samt opstillingen af obeliskerne og det hegnende gitter. Det er et helstøbt værk, et af højdepunkterne i dansk barok. Sit eget herresæde Børglum kloster ombyggede han i begyndelsen af 1750'erne karsk og fyndigt, som det passede sig for det robuste anlæg. For A. G. Moltke udførte han en ombygning og regularisering af Dronninglunds ene fløj.

Efter at Eigtved var død 1754, ændredes Laurids de Thurahs tilværelse markant. Han vendte tilbage til København, hvor han blev udnævnt til generalbygmester 1754 og selvfølgeligt overtog alle de vigtige byggearbejder i hovedstaden og omegn, som konkurrenten havde haft. Amalienborgkvarteret stod under opbygning, og fuldførelsen af arbejdet hermed var det vigtigste. Frederiks hospital skulle afsluttes ved opførelsen af forbygningerne mod Bredgade og Amaliegade. Efter Eigtveds oprindelige plan skulle der have været flere mindre bygninger i gadelinjen, men Eigtved havde allerede bestemt, at de store forbygninger skulle have den størrelse, de fik i Laurids de Thurahs udførelse, hvorfor det er grundløst at klandre de Thurah for med de store bygninger at have knust Eigtveds anlæg. Han udførte to voldsomt barokke forslag til Frederikskirken, men det blev N.-H. Jardin, der fik opgaven at fuldføre den.

Bortset fra arbejderne i Frederiksstaden var det ikke store ny opgaver, der ventede ham i hans sidste år. Der kan nævnes en række mindre arbejder som udvidelsen af Fredensborgs hovedbygning (1756), Frederiksberg haves indgangsparti ved Frederiksberg runddel 1755–56, palæforvalterboligen ved Prinsens palæ 1757. Til sig selv byggede han to huse. Med Amaliegade 25 (1755–57) demonstrerede han tydeligt, at han ikke ønskede at føje sig fuldstændigt under Eigtveds stil i Frederiksstaden. Også med den ny hovedbygning han opførte 1756–58 på Holtegård viste han sig selvstændig i forhold til den fremherskende smag for, hvordan et landsted skulle være.

Laurids de Thurah kan kaldes dansk arkitekturhistories fader, selv om hans forfatterskab snarest må karakteriseres som topografisk. Med udgivelsen af Den danske Vitruvius (bd. I, 1746, og bd. II, 1749) behandlede han henholdsvis hovedstadens og provinsens arkitektur på en for tiden karakteristisk, vidtløftig maner, hvor mange af de kontante oplysninger, der i dag forventes af et arkitekturhistorisk værk, savnes. De 281 kobberstukne tavler udgør en umiskendelig skat, som enhver dansk arkitekthistorie efter ham har stået i dyb gæld til. Han opnåede aldrig at udgive det tredje bind, hvortil der forelå fuldt manuskript og de fleste fortegninger til tavlerne (bindet udgivet 1967). Laurids de Thurah havde langt større planer om et værk i ti bind, hovedsagelig baseret på manuskriptet til Resens atlas, hvor der skulle gives en topografisk beskrivelse af hele landet. Hans beskrivelse af København Hafnia Hodierna (1748 (genudg. 1967)) med 110 kobberstik er den bedste kilde, vi har til forståelsen af baroktidens København. Mindre betydelige er de beskrivelser, han udgav af Bornholm 1756 (genudg. 1968) og Samsø (genudg. 1969) samt Amager med Saltholm 1758 (genudg. 1968).

Af Laurids de Thurahs breve, skrifter og embedsskrivelser fremgår, at han var en myndig herre, autoritær og noget tilbøjelig til at udvise heftighed, nu og da kommer en vis brøsig humor frem i skrivelserne, sådan som den også kan læses ud af Johan Hörners portræt af ham. Han var en ener blandt tidens arkitekter, idet han både var godsejer, adelsmand og lærd. En af de få arkitekter, de Thurah nævner i Den danske Vitruvius, var Lambert van Haven, og der er næppe tvivl om, at han har skattet denne vor baroks første betydelige arkitekt samt følt sig som hans arvtager, hvad han også var som senbarokkens største navn. Han havde selv dannet sig sin mening om bygningskunsten og fastholdt stædigt sin egen linje, der ikke var til fals for moden. Han havde en udpræget sans for væsentlige egenskaber ved bygningen som klumpen og massernes fordeling på næsten skulpturel vis.

Familie
Laurids de Thurah blev født i Århus, døde i København (Trin.), begravet sst. (Trin. k.).

Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids Thura (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Adlet under navnet de T. 1740. Gift 1. gang 19.10.1740 med Anne Rosenørn, født 17.7.1714 på Tvilumgård, død 23.1.1748 i Kolding, d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Poul R. til Mejlgård og Katholm (1670–1737) og Mette Benzon (1693–1752). Gift 2. gang 16.1.1750 i Børglum med Christiane Marie Kiær (Kiærskiold), født 28.7.1714 på Krastrup, død 25.3.1760 (gift 1. gang 1740 med Johan Henrik Rantzau til Børglum kloster og Ågård, 1700–48), d. af godsejer Frederik Kiærskiold til Børglum kloster (ca. 1675–1738) og Inger Pop (1692–1740). – Bror til Albert Thura og Diderich de Thurah.

Ikonografi
Mal. af Johan Hörner (Fr.borg), litografi 1868. – Mindetavle af Aage Wulff og Edmund Egetoft opsat 1981 (Trinitatis k., Kbh.).

Bibliografi
Selvbiografi i Iris og Hebe, 1803 II 17–50 97–134. – Fr. Weilbach: Architekten L. T., 1924. Chr. Elling i Fra arkiv og museum 2. ser. II, 1927–43 230–35. Samme i Kunstmuseets årsskr. XX-XXI, 1933–34 214–76. Samme i Artes VII, 1939 57–94. Samme i Småskr. tilegnede Aage Friis, 1940 121–33. Samme: Christiansborg-interiører, 1944 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. sept. 1944. Danm.s kirker. København I–II. 1945–65. H. C. Rosted: Hirschholm, 1963. Mogens Bencard i Arv og eje, 1966 5–26. Hakon Lund i Den danske Vitruvius I–III. 1966–67. Samme i Det danske kunstindustrimuseum 1964–69, red. Merete Bodelsen, 1969 15–50. Samme i Christiansborg slot., red. Kr. Hvidt m.fl. I, 1975. Jan Steenberg: Fredensborg slot, 1969. John Erichsen: Frederiksstaden, 1972. Arkitekten L. de T. 1706–59. Udstillingskat., Kunstindustrimuseet, 1981.

Laurids blev gift med Anna Rosenørn den 19 okt. 1740. Anna blev født den 17 jul. 1714 i Aarhus; døde den 23 jan. 1748 i København; blev begravet i København (Trinitatis k.). [Gruppeskema] [Familietavle]

Laurids blev gift med Christiane Marie Kjærskjold den 16 jan. 1750. Christiane blev født den 28 jul. 1714; døde den 25 mar. 1760; blev begravet i København (Garnisons k.). [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1742 rytter på Sjælland

Familie/Ægtefælle/Partner: Sille Marie Johansdatter Wilcken. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1742 tjenende på Bygholm. Dansk juridisk eksamen 1751, birkedommer på Øland
• Skifte: 7 maj 1777

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Jensdatter Bagger. Johanne døde i 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ved fasterens skifte 1742 er hun gift med gårdmand Peder Tomasen i Ry.

Margrethe blev gift med Peder Tomasen i SEN. 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Svend Lindberg. Svend blev født den 25 sep. 1690 i Lindberg (gården Berg); døde den 8 sep. 1777 i Tjørn (Göteborg Stift). [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Junghans. Frederik døde i dec. 1752 i Vordingborg; blev begravet den 11 dec. 1752 i Vordingborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Steen Henriksen Müller den 25 sep. 1733 i Ryde. Steen blev født i 1683; døde i 1738; blev begravet den 2 jan. 1739 i Ryde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Referencenummer: II.6

Barbara blev gift med Thiis Martin Ovesen Steenberg den 8 jun. 1741 i Ringkøbing. Thiis (søn af Ove Mathiesen Steenberg og Anna Kirstine Nielsdatter Sommer) blev født den 28 dec. 1710 i Hedensted; døde den 3 aug. 1760 i Gauerslund s.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: degn i Helsinge-Drøsselbj
• Referencenummer: II.7

Notater:

Student privat 1744, skoleholder ved Holmens Fattigskole i København 1748, degn i Helsinge-Drøsselbjerg 1761-97 (Anders Petersen: Sjællands Stifts Degnehistorie, s. 95). 8 børn, hvoraf 6 endnu levede 1786 (Thura-bogen, s. 51).

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharina Rosendahl. Catharina (datter af Henrik Christian Rosendal og Florentina Soll) blev født i 1728 i Helsingør (Skt. Olai); døde i mar. 1764; blev begravet den 30 mar. 1764 i Kirke-Helsinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lars blev gift med Karen Møller den 18 okt. 1764 i Gjørlev. Karen døde i jul. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Referencenummer: II.8

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Referencenummer: II.9

Notater:

Formentlig ugift.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: borgm. i Nyk. F. m.m.
• Referencenummer: II.10

Notater:

Borgmester i Nykøbing F., birkedommer på Falster, postmester (Bernhoft s. 277). I alt 4 døtre, hvoraf 2 levede i 1786 (Thura-bogen, s. 51).

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Catharina Boletha Barchmann. Inger døde før 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lauritz blev gift med Anna Frederikke Dahlstrøm den 8 maj 1767 i Nr. Vedby. Anna (datter af NN Dahlstrøm og NN) blev født cirka 1747 i Nygaard på Falster; døde den 28 mar. 1795 i Nykøbing F.; blev begravet den 1 apr. 1795 i Nykøbing F.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: sognepræst
• Dåb: 16 jul. 1727, Lejrskov

Notater:

3 sønner, 2 døtre med den 1. kone, 3 døtre med den 2. kone.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Fogh Jørgensdatter Clementin. Karen blev født den 21 jul. 1742 i Kjettrup; døde den 28 apr. 1767 i Hvidbjerg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lauritz blev gift med Charlotte Cathrine Pedersdatter Brøchner den 14 mar. 1769 i Hvidbjerg. Charlotte blev født den 10 aug. 1744 i Karby; døde den 14 apr. 1771 i Hvidbjerg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lauritz blev gift med Dorothea Maria Olesdatter Westergaard den 11 dec. 1772. Dorothea døde i 1787 i Nykøbing M.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: sognepræst
• Dåb: 3 sep. 1728, Lejrskov

Notater:

Student Kolding 1748, cand.theol. 1752, sognepræst Helligsø-Gjettrup 1765-76. 1 søn.

Hans blev gift med Anna Dorothea Olufsdatter Ascanius i 1766. Anna (datter af Oluf Holger Saxesen Ascanius og Dorthea Kirstine Opitius) døde i 1782. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandør
• Dåb: 26 okt. 1729, Lejrskov

Notater:

Adlet 22. april 1773. Da hans adlede farbrødre ikke havde efterkommere, blev adelskabet overført til ham.

Christian blev gift med Helene de Weinigell den 19 maj 1760. Helene (datter af Herman de Weinigell og Margrethe Christence Scavenius) blev født den 4 mar. 1737; døde den 11 feb. 1815; blev begravet i København (Holmens kgd.). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 22 nov. 1730, Lejrskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 21 apr. 1732, Lejrskov

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 31 mar. 1735, Lejrskov

Notater:

Ugift. Rejste med moderen til Skærbæk og kom vistnok efter sin konfirmation i huset hos birkedommer Niels Lundby. Senere var hun en tid i huset hos provst Dorschæus i Ballerup og kom derfra til sin onkel Diderik de Thurah, hvor hun var, til han og konen døde, hvorefter hun lejede en lejlighed på Vandkunsten nr. 260, hvor hun døde.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 1 jun. 1736, Lejrskov

Notater:

Faddere bl.a.: "min kones faster, provstinde Borch i Frederitz", "bispen i Ribe", "min kones søster, jomfru Theodora Anchersen". Har efterladt sig en levnedsbeskrivelse i søsterhuset i Christiansfeld (gengivet i Thura-bogen s. 84-87).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 11 okt. 1737, Lejrskov

Notater:

Faddere bl.a.: "min sal. kones bror, mons. Christen Hansen, kgl. kvartermester i kejserlig tjeneste", "Niels Randulph With, min fætter Alumnus in suprema clesse scholæ Cold". Tog med moderen til Skærbæk, hvor de boede hos svogeren pastor Fog. Hun var hos sin onkel Laurids de Thurah 2 år. I 1776 blev hun lærerinde hos Evalds søster i Hvidding. Arvede en pæn kapital efter moderen og onkel Anchersen og flyttede til søstermenigheden i Chr.feld. Var herunder nogle år i Tyskland.

Notater:

Flyttede med moderen til Skærbæk. I 1758-63 i huset hos pastor Evald i Vorbasse. I 1780 tog hun til Christiansfeld, hvor hun blev optaget i Enkernes hus.

Barbara blev gift med Peter Johan Vieth den 6 jul. 1763. Peter blev født cirka 1729 i Lejrskov; døde den 23 feb. 1775 i Christiansfeld. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Poul Caspersen Kruse den 23 sep. 1762. Poul blev født i mar. 1731; døde den 4 nov. 1809. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jens Krog cirka 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Opholdt sig 1777 hos stiftamtmanden i Ribe.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: toldforvalter

Notater:

Toldforvalter i Karlskrona.

Familie/Ægtefælle/Partner: Br. Chr. Ekman. Br. blev født cirka 1758; døde den 10 mar. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: handlende

Notater:

Handlende i Gøteborg, senere sindssyg.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: præst

Notater:

Præst i Ørby i Gøteborg stift, provst 1792.