Else Marie Hansdatter

Else blev gift med Jørgen Nielsen cirka 1788. Jørgen (søn af Niels Jørgensen og Abigael Nielsdatter) blev født i 1756 i Egvad s. (Tarm); døde den 1 mar. 1821 i Sønder-Bork s. (Skrumsager). [Gruppeskema] [Familietavle]

Abigael blev gift med Søren Simonsen Vraa den 27 mar. 1821 i Sdr. Bork. Søren blev født i 1786 i Sønder-Bork s. (Vrågård); døde den 21 dec. 1868 i Sønder-Bork s. (Skrumsager Mark). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer på Skrumsager
• Dåb: 3 jun. 1792, Strellev

Notater:

Ejer af Skrumsager i Sdr. Bork s.

Niels blev gift med Abelone Nielsdatter den 18 okt. 1834 i Sdr. Bork. Abelone (datter af Niels Christensen og Mette Kirstine Lauridsdatter) blev født cirka 1798 i Ovtrup s.; døde den 1 apr. 1866 i Sønder-Bork s. (Skrumsager). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdmand på Skrumsager Mark
• Dåb: 1 feb. 1795, Strellev

Hans blev gift med Sidsel Ingvartsdatter den 10 okt. 1823 i Sdr. Bork. Sidsel blev født i 1794 i Sønder-Bork s. (Sønder-Bork). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 29 jul. 1798, Strellev

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdmand

Notater:

Gårdmand på Skrumsager Mark, Sdr. Bork s.

Niels blev gift med Margrethe Thorsdatter den 11 maj 1833 i Sdr. Bork. Margrethe blev født i 1812 i Hemmet s. (Hemmet Slot). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdejer

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.

Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.

Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].

Udnævnelser
K.2 1921.

Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Laura Nielsine Marie Buch den 10 maj 1899 i Sdr. Lem. Laura (datter af Niels Lauritz Buch og Maren Stokholm) blev født den 13 mar. 1849 i Sdr. Lem s. (Sdr. Holmgård); døde den 24 aug. 1931 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1838, Sdr. Bork

Notater:

1840 hjemme i Sdr. Bork. Afgår 1843 til det holstenske. 1845 hjemme i Sdr. Bork. Afgår 1852 til Holbæk Amt. 1855 hjemme i Sdr. Bork. 1860 hjemme i Sdr. Bork med egen husstand (2 børn). 1880 i Sdr. Bork (1 barn). Ikke død i Sdr. Bork s. frem til 1928

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Marie Larsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1839, Sdr. Bork

Notater:

1840 tjener på Skrumsagergård hos farbroderen. 1845 hjemme. Forsvinder derefter ud af sognet (ikke i Sdr. Bork i 1855, 1860 eller 1880).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1845, Sdr. Bork

Notater:

1840 og 1845 hjemme. 1860 i Sdr. Bork med egen husstand g.m. Ane Jensdatter, f. ca. 1822 i Gørding, Ringk. amt (ingen børn). Tilsvarende 1880.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Jensen. Ane blev født cirka 1822; døde den 11 jun. 1899 i Sønder-Bork s. (Skrumsager Mark). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1849, Sdr. Bork

Notater:

1840 og 1845 hjemme. 1860 i tjeneste hos farbroderen på Skrumsagergård. 1871 tjenestepige i Lønne (optræder som fadder).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 1855, Sdr. Bork

Notater:

1845 og 1855 hjemme. Afgår 14/11 1856 til Lønne s. Afgår okt. 1859 til Outrup s. FT 1860 i tjeneste hos Henrik Petersen i Outrup s. Afgår 15/10 1860 fra Outrup s. "ikke opgivet hvorhen".

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Hansen. Ane blev født cirka 1837; døde den 20 jan. 1903 i Tistrup; blev begravet den 26 jan. 1903 i Tistrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dødsfaldet ikke indført i Skrave kirkebog.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer (Bejstrupgård); landdagsmand i Berlin, senere medlem af landstinget

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 2.7.1868-3.10.1930, politiker. Født i Københoved, død sst., begravet i Skrave. K.-S. voksede op i et stærkt grundtvigsk præget hjem, og prægedes for livet af dets fromhed, dets danskhed og dets gamle bondekultur. Han bar sin morfar H. D. Kloppenborgs navn, og han blev af denne indsat som universalarving. Ved hans død 1882 rykkede faderen ind på Bejstrupgård, men elleve år efter flyttede han tilbage til sin egen gård, og sønnen overtog sin arv. K.-S. blev overvejende undervist hjemme, 1886–88 var han elev på Askov højskole, 1891–92 på Tune landboskole og derefter på Borups kursus i Kbh. Han var blandt de første unge på Røddingegnen der ikke udvandrede, sin værnepligt aftjente han 1888–91 ved garden i Berlin. – Bejstrupgård var ved hans overtagelse ret forsømt, men han arbejdede den med overordentlig dygtighed op til at være en af Nordslesvigs bedst drevne gårde. Uden at have taget del i det nationalpolitiske arbejde i første linie valgtes han 1908, da Julius Nielsen (1848–1920) nægtede at tage mod genvalg, til landdagsmand for 1. kreds, og han beholdt dette mandat til 1918. Sammen med den ligeledes nyvalgte Nis Nissen (1878–1960) delte han H. P. Hanssens nationalpolitiske opfattelse, og de tre danske parlamentarikere i Berlin kunne i disse år mødes i et nært samarbejde. K.-S.s kæmpeskikkelse, hans djærve lune og åbne ligefremhed gjorde ham afholdt i alle lejre i landdagen. Junkerne fandt at han "lugtede af muld", og i de frisindedes kreds gik han under navnet "Der Urgermane". I hjemstavnen blev han – på sønderjysk – en meget skattet folketaler. I de indre brydninger i disse år tog han ikke nogen fremtrædende del. Det virkede forstemmende i hans meningsfællers kreds da det blev kendt at han 1910, da H. P. Hanssen stillede sit rigsdagsmandat til rådighed, havde lovet oppositionen at tage mod valg hvis Hanssens vægring blev fastholdt.

Verdenskrigens oplevelser sled stærkt på K.-S., og han kunne i mismodets stunder når en tysk sejr syntes sandsynlig, fantasere om en samlet sønderjysk udvandring til Canada. Under genforeningsarbejdet stod han i november 1918 ved H. P. Hanssens side, men da Flensborg-Dannevirke agitationen satte ind svingede han og blev en af de stærkest virkende talsmænd for oppositionen mod "Åbenråretningen". Marts 1919 var han medlem af den danske delegation der sendtes til fredskonferencen for at gøre rede for danske ønsker og syn. Forud for påskekrisen udøvede han sammen med P. Grau en afgørende indflydelse på partiet venstre. I overgangstiden var han formand for vælgerforeningens økonomiske udvalg. Efter 1920 blev der på forskellig måde gjort brug af hans kræfter: han blev formand for repræsentantskabet i Vest- og Sønderjysk Kreditforening, medlem af Haderslev amtsråd og som partiet venstres repræsentant sept. 1920 valgt ind i landstinget. Han havde vanskeligt ved at finde sig til rette med danske partiforhold, hans nære forbindelse med konservative kredse kunne gøre hans partimæssige stilling usikker, og 1928 opnåede han ikke genvalg. Han fik dog stillingen som førstesuppleant, og ved borgmester H. Finks mandatnedlæggelse 1930 blev han på ny landstingsmand, men nåede ikke at indtage sin plads. 1927 overraskede han selv sine nærmeste venner ved at optræde som dramatisk forfatter. I skuespillet Landeværn, der først opførtes på Folketeatret i Kbh., skildrede han i fem "billeder" kampen om den sønderjyske jord i dens skiftende faser fra tiden omkring art. 5s ophævelse til den økonomiske krise efter genforeningen, samlet omkring en enkelt gårds og en enkelt slægts skæbne.

Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. Skrumsager (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 19.10.1893 i Slagelse (b.v.), kirkelig viet 20.10. s.å. i Høve, med Anne Kristine Pedersen, født 9.6.1868 i Fårdrup ved Skælskør, død 21.3.1937 på Bejstrupgård, d. af gårdejer Niels P. (1826–1912) og Anne Marie Hansdatter (1832–98).

Udnævnelser
K.2 1920.

Ikonografi
Tegning (Kgl. bibl.). Mal. af Agnes Smidt, efter dette kopi af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Mal. af H. Slott-Møller (folketinget). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1921 af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi
K.-S. i Mit hjem I, 1911 46–48 og i Sønderjydske kvinder under fremmedherredommet, udg. Hanne Jenssen m. fl. 1, 1930 169–83 (om moderen). – H. P. Hansen i Grænsevagten, 1930 397–403. M. Refslund Poulsen i Hojskolebl. LV, 1930 1299–1306. Samme: Erindr. I-II, 1955–57. Jacob Appel i Sprogforen.s almanak 1932, 1931 83–92. Vilh. la Cour: To livslinier, 1954. Samme: Vejs ende, 1959. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I-III. 1978–79. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Hans blev gift med Anne Kristine Pedersen den 19 okt. 1893 (CIVIL) i Slagelse. Anne (datter af Niels Pedersen og Ane Marie Hansdatter) blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forpagter af Toftlundgård
• Bopæl: 1890, Askov hos boghandler Jens Nissen Arnum. Han lærte landvæsen.

Notater:

Ifølge kirkebogen for Rødding Frimenighed var dødsårsagen en hjertefejl.

Asbjørn blev gift med Helga Dahlerup den 23 mar. 1900 i Odense (valgmenighedskirken). Helga (datter af Hans Dahlerup og Vilhelmine Margrethe Kirstine Clausen) blev født den 12 maj 1871 i Mariager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Johan Clausen den 29 okt. 1904 i Rødding Frimenighedskirke. Johan (søn af Peter Clausen og Clara Bertelsen) blev født den 15 apr. 1877 i Ullerup s.; døde den 22 dec. 1914 i Flandern; blev begravet den 22 dec. 1914 i Flandern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:
Jutta Kloppenborg Skrumsager, 7.11.1873-23.4.1950, stifter af Slesvighus. Født i Københoved, Skrave sg, død på Frbg., begravet Skrave kgd. S. var på højskoleophold 1895–97 og blev derefter uddannet som fysioterapeut i København hvor hun boede resten af sit liv. Både hendes far og bror var ledende sønderjyske politikere i den preussiske tid, og det var derfor naturligt at hun i København arbejdede aktivt for den sønderjyske sag. Under første verdenskrig husede hun mange unge sønderjyder, og straks efter krigen deltog hun i en omfattende foredragsvirksomhed om Sønderjylland. Hun deltog desuden i arbejdet med at befordre danske stemmeberettigede til folkeafstemningerne i Sønderjylland 1920, og det var hendes forslag at kongen skulle have overrakt kopier af guldhornene ved genforeningsfesten på Dybbøl 1920. S. interesserede sig især for de danske syd for den nye grænse, og efter genforeningen skaffede hun ved indsamlinger midlerne til købet af Slesvighus 1923 der i mange år virkede som dansk samlingssted i Slesvig by til gudstjenester, bibliotek, skolegang, bespisning m.m. Huset støttedes af en forening hun havde stiftet i 1923, men blev 1940 overtaget af Grænseforeningen. S. var i øvrigt selv medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse 1921–32. I 1931 havde hun arvet sin fødegård, og denne gjorde hun 1936 til den selvejende institution Bennetgaard der om sommeren er hvilehjem for trængende danske sydslesvigere. – Kgl. belønningsmedalje 1. kl. med krone 1936.

Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane M. Kloppenborg (1834–95). -3.3.1898 i Rødding med bogtrykker Andreas Madsen, født 1.3.1874 i Saltofte, Kærum sg., død 9.6.1930 i Kbh., s. af møllekarl, senere husmand Mads Johansen (1841–1922) og Johanne Larsen (1841–1904). – Søster til H. D. Kloppenborg-Skrums-ager og Niels S.

Ikonografi
Mal. af E. Krause ca. 1924. Tegn. af Agnes Smidt og af Gerda Ploug Sarp. Mal. af Anna E. Munch udst. 1943. Foto.

Bibliografi
C. W. Noack i Flensborg avis 5.11.1943. Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955–56 618 701 705.

Jutta blev gift med Anders Madsen den 3 mar. 1898 (CIVIL) i Rødding Amtsforstanderkontor. Anders (søn af Mads Johansen og Johanne Larsen) blev født den 1 mar. 1874 i Kærum s. (Saltofte); døde den 9 jun. 1930 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingefred blev gift med Jens Hansen den 8 okt. 1902 (CIVIL) i amtsforstanderkontoret i Rødding. Jens (søn af Ole Hansen (Junior) og Ane Kirstine Nielsen) blev født den 23 okt. 1875 i Herslev s. (Trellerup); døde den 1 jul. 1964 i Roskilde; blev begravet i 1964 i Herslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ejer af Toftlundgård, senere af Visby Hedegård.

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:
Niels Skrumsager, Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager, 8.9.1880-25.10.1946, politiker. Født i Københoved, Skrave sg, død på rejse til Kbh., begravet Visby kgd. S. blev præget af det ejendommelige hjem hvor han voksede op, og af det åndeligt bevægede landsbysamfund som hans hjem var et led af. Han blev overvejende undervist hjemme og var siden elev bl.a. på Askov højskole og på Tune landboskole. Efter et ophold i Sachsen 1904 overtog han 1905 Toftlundgård i Skrave sogn efter en brors død. Mens det ældre slægtled ikke havde ofret det landbrugsfaglige arbejde overdreven interesse tilhørte S. en generation der forenede interesse for landbrug med hjemmenes åndelige liv. Det prægede arbejdet på Toftlundgård og senere på Visby hedegård, hans hustrus fødehjem som han overtog 1922 efter at have afhændet sin første ejendom. På forskellig måde har han deltaget i det landbofaglige foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Det blandede distrikts landboforening. – I politisk henseende stod han i grænsestriden helt på broderen, H. D. Kloppenborg-Skrumsagers side og deltog i afstemningstiden i agitationsarbejdet i Mellemslesvig og på de frisiske øer. 1920 sluttede han sig til venstre; i 1920erne spillede stadig inden for dette parti på sønderjysk grund modsætningen mellem Flensborg- og Åbenråretningen ind, og S. var en af de mest aktive inden for Flensborggruppen, bl.a. i kampene omkring dagbladet Modersmaalet Dannevirke – fra 1922 var han næstformand i bladets bestyrelse – og ved opstillingen af amtsforvalter C. O. Pedersen ved folketingsvalgene 1924, 1926 og 1929. Han var medlem af den sønderjyske jernbanekommission 1920–22 og af det af Madsen-Mygdals regering nedsatte sønderjyske erhvervsudvalg 1928–29. I kriseårene i 1930erne hørte han til den fløj der sluttede sig til LS-bevægelsen (Landbrugernes sammenslutning), og han var fra 1936 medlem af erhvervsudvalget, men brød med bevægelsen i sommeren 1940. Ved folketingsvalget 1939 var han venstres kandidat i Løgumklosterkredsen og blev s.å. første suppleant til landstinget.

Familie
Forældre: politiker Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 16.10.1907 i Visby med Henriette Knudsen, født 17.6.1881 på Visby Hedegård, død 9.3.1962 sst., d. af gårdejer Kresten K. (1836–1922) og Louise Feddersen (1837–1923). – Bror til Jutta Kloppenborg S. og H. D. Kloppenborg-Skrumsager.

Ikonografi
Mal. af Agnes Smidt ca. 1940 (Folkehjem, Åbenrå). Foto.


Bibliografi
N. J. N[ielsen] i Dannevirke 4.9.1940 og 25.10.1946. N. P. Nielsen i Sprogforen.s almanak 1948, 1947 84f. – Papirer i Landsark., Åbenrå.

Niels blev gift med Henriette Nancy Knudsen den 16 okt. 1907 (Borgerlig viet) i Daler. Henriette (datter af Kresten Knudsen og Louise Amalie Feddersen) blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby. [Gruppeskema] [Familietavle]