| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1943 - 2019 (76 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
| 6. | Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager blev født den 8 sep. 1880 i Skrave s. (Københoved) (søn af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg); døde den 25 okt. 1946 i København (Kommunehospitalet); blev begravet den 31 okt. 1946 i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Ejer af Toftlundgård, senere af Visby Hedegård.
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
Niels Skrumsager, Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager, 8.9.1880-25.10.1946, politiker. Født i Københoved, Skrave sg, død på rejse til Kbh., begravet Visby kgd. S. blev præget af det ejendommelige hjem hvor han voksede op, og af det åndeligt bevægede landsbysamfund som hans hjem var et led af. Han blev overvejende undervist hjemme og var siden elev bl.a. på Askov højskole og på Tune landboskole. Efter et ophold i Sachsen 1904 overtog han 1905 Toftlundgård i Skrave sogn efter en brors død. Mens det ældre slægtled ikke havde ofret det landbrugsfaglige arbejde overdreven interesse tilhørte S. en generation der forenede interesse for landbrug med hjemmenes åndelige liv. Det prægede arbejdet på Toftlundgård og senere på Visby hedegård, hans hustrus fødehjem som han overtog 1922 efter at have afhændet sin første ejendom. På forskellig måde har han deltaget i det landbofaglige foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Det blandede distrikts landboforening. – I politisk henseende stod han i grænsestriden helt på broderen, H. D. Kloppenborg-Skrumsagers side og deltog i afstemningstiden i agitationsarbejdet i Mellemslesvig og på de frisiske øer. 1920 sluttede han sig til venstre; i 1920erne spillede stadig inden for dette parti på sønderjysk grund modsætningen mellem Flensborg- og Åbenråretningen ind, og S. var en af de mest aktive inden for Flensborggruppen, bl.a. i kampene omkring dagbladet Modersmaalet Dannevirke – fra 1922 var han næstformand i bladets bestyrelse – og ved opstillingen af amtsforvalter C. O. Pedersen ved folketingsvalgene 1924, 1926 og 1929. Han var medlem af den sønderjyske jernbanekommission 1920–22 og af det af Madsen-Mygdals regering nedsatte sønderjyske erhvervsudvalg 1928–29. I kriseårene i 1930erne hørte han til den fløj der sluttede sig til LS-bevægelsen (Landbrugernes sammenslutning), og han var fra 1936 medlem af erhvervsudvalget, men brød med bevægelsen i sommeren 1940. Ved folketingsvalget 1939 var han venstres kandidat i Løgumklosterkredsen og blev s.å. første suppleant til landstinget.
Familie
Forældre: politiker Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 16.10.1907 i Visby med Henriette Knudsen, født 17.6.1881 på Visby Hedegård, død 9.3.1962 sst., d. af gårdejer Kresten K. (1836–1922) og Louise Feddersen (1837–1923). – Bror til Jutta Kloppenborg S. og H. D. Kloppenborg-Skrumsager.
Ikonografi
Mal. af Agnes Smidt ca. 1940 (Folkehjem, Åbenrå). Foto.
Bibliografi
N. J. N[ielsen] i Dannevirke 4.9.1940 og 25.10.1946. N. P. Nielsen i Sprogforen.s almanak 1948, 1947 84f. – Papirer i Landsark., Åbenrå.
Niels blev gift med Henriette Nancy Knudsen den 16 okt. 1907 (Borgerlig viet) i Daler. Henriette (datter af Kresten Knudsen og Louise Amalie Feddersen) blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 9. | Kjestine Refslund blev født den 3 dec. 1842 i Branderup (datter af Marten Refslund og Ellen Johnsen); døde den 19 sep. 1877 i Agerskov s. (Bovlund). Børn:
- Margrethe Refslund Poulsen blev født den 26 jun. 1867 i Agerskov s. (Bovlund); døde den 1 jan. 1931 i Almind s. (Dons); blev begravet den 7 jan. 1931 i Øster Starup s. (Aagaard Kirkegård).
- Ellen Refslund Poulsen blev født den 27 mar. 1871 i Agerskov s. (Bovlund); døde den 22 apr. 1871 i Agerskov s. (Bovlund).
- Gudrun Refslund Poulsen blev født den 2 maj 1872 i Agerskov s. (Bovlund); døde den 15 jan. 1896 i Gram.
- 4. Marten Refslund Poulsen blev født den 27 okt. 1874 i Agerskov s. (Bovlund); døde den 10 jul. 1960 i Agerskov s. (Bovlund).
- Unavngivet dreng blev født den 20 aug. 1877 i Agerskov s. (Bovlund); døde den 22 aug. 1877 i Agerskov s. (Bovlund).
|
|
| 12. | Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager blev født den 6 sep. 1841 i Sønder-Bork s. (Skrumsager) (søn af Niels Hansen Jørgensen og Abelone Nielsdatter); døde den 6 jan. 1921 i Skrave s. (Bennetgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 15. | Louise Amalie Feddersen blev født den 24 jun. 1837 i Godset Stift ved Kiel (datter af Hans Feddersen og Friederike Henriette Willink); døde den 27 jun. 1923 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet den 2 jul. 1923 i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Referencenummer: F1.5./TWII-213a
Notater:
Ifølge kirkebogen for Møgeltønder ved vielsen i 1866 var hun født den 25. juni.
Børn:
- Knud Lausten Knudsen blev født den 19 nov. 1867 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 26 okt. 1938 i Sorø.
- Hans Aage Knudsen blev født den 30 jul. 1869 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 26 okt. 1918 i Flensborg (Skt. Franciskus-hospitalet); blev begravet den 31 okt. 1918 i Visby.
- Laurits Guttorm Knudsen blev født den 16 maj 1874 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 29 okt. 1931 i Sønderborg.
- Gyde Marie Knudsen blev født den 11 feb. 1878 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 19 nov. 1948 i Tønder; blev begravet den 23 nov. 1948 i Visby.
- 7. Henriette Nancy Knudsen blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby.
|
|
|
|
|
