| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1867 - 1872 (5 år)
Generation: 1
Generation: 2
| 2. | Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager blev født den 6 sep. 1841 i Sønder-Bork s. (Skrumsager) (søn af Niels Hansen Jørgensen og Abelone Nielsdatter); døde den 6 jan. 1921 i Skrave s. (Bennetgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 6. | Hans Diderik Kloppenborg blev født den 28 jun. 1802 i Gram s. (Gramby) (søn af Jacob Kloppenburg og Anna Catharina Otzen); døde den 7 sep. 1882 i Skrave s. (Københoved, Bejstrupgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer og møller i Københoved
- Dåb: 26 sep. 1802, Gram
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg, Hans Diderik Kloppenborg, 28.6.1802-7.9.1882, gårdejer. Født i Gramby, død i Københoved, begravet i Skrave. K. voksede op i et tysksproget embedsmandshjem i Nordslesvig. Han lærte i nogle år tobaksspinderi hos en morbror i Haderslev, men blev som ganske ung bestyrer af en større gård, Bejstrupgård i Københoved, som morbroderen havde overtaget i pengekrisens år; af denne gård blev han sidst i 20erne ejer, forstørrede den yderligere og drev den med meget stor dygtighed. Myndig, robust og temperamentsfuld fik han tidligt en sognekonges stilling. Under treårskrigen var han knyttet til den danske hærs spejdervæsen og fulgte bl.a. Olaf Ryes hærafdeling op gennem Jylland 1849. – Grundstammen i hans fædrelandsfølelse var en gammeldags kongetroskab – han var personlig knyttet til Frederik VII – og i begyndelsen stod han forbeholden over for det nyvakte nationale liv. Men da han under krigen måtte opholde sig længere tid i Kbh. lærte han Grundtvig at kende og påvirkedes folkeligt og kirkeligt af ham. Han blev 1853 medlem af bestyrelsen for Rødding højskole og var senere en af skolens medejere. Han udvirkede at den grundtvigske præst H. Sveistrup 1861 blev kaldet til Rødding-Skrave, og han levede stærkt med i det ved dennes forkyndelse vakte kristelige liv. Da Sveistrup afskedigedes af preusserne 1867 indrettede han sin storstue til brug til gudstjenester, og her prædikede igennem en årrække først Sveistrup, senere Cornelius Appel. Han blev en af Rødding frimenigheds bedste støtter. – Fra sidst i 30erne var han sognefoged, mellem krigene stændersuppleant og medlem af Haderslev amtsråd og efter 1864 af kredsdagen. 1867 deltog han i de 47s sendefærd til Berlin.
Familie
Forældre: tingskriver i Frøs og Kalvslund herreder Jacob K. (1747–1828) og Anna Catharina Otzen (1772–1853). Gift 1. gang 10.7.1830 i Skrave med Cathrine Thaysen, født 23.3.1803 på Toftlundgård, død 31.7.1831 i Københoved, d. af gårdejer Johan T., Toftlundgård (1764–1846) og Marie Kathrine Jochumsdatter (1770–1830). Gift 2. gang 23.11.1833 i Skrave med Mette Kirstine Thaysen, født 30.10.1804 på Toftlundgård, død 16.5.1878 i Københoved, søster til 1. hustru. – Halvbror til Jacob K.
Ikonografi
Træsnit 1885. Foto. – Mindesten i Skibelund krat, 1885.
Bibliografi
Mads Jensen i Højskolebl. X, 1885 617–19 666–69. H. D. Kloppenborg-Skrumsager i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensborg 1923 35–42. Samme i Sønderjydske kvinder under fremmed-herredømmet, ved Hanne Jenssen m. fl. I, 1930 169–83. Fr. Kjær i Sønderjydsk månedsskr. IV, 1928 145–49. H. Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen I-II, 1959–61. Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand I-II, 1960. Laur. Skau: Brevveksl. I-II, 1966–70. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII.
Hans blev gift med Mette Kirstine Thaysen den 23 nov. 1833 i Skrave. Mette (datter af Johan Thaysen og Maria Cathrine Jochumsdatter Physant) blev født den 30 okt. 1804 i Skrave s. (Langetved); døde den 16 maj 1878 i Skrave s.. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 9. | Else Marie Hansdatter blev født i 1762 i Hemmet s. (Houm) (datter af Hans Pedersen og Maren Jesdatter); døde den 24 jan. 1834 i Sønder-Bork s. (Skrumsager). Børn:
- Abigael Marie Jørgensdatter blev født i 1790 i Strellev s. (Nørtarp); døde den 20 nov. 1834 i Sønder-Bork s. (Skrumsager Mark).
- 4. Niels Hansen Jørgensen blev født i 1792 i Strellev s.; døde den 17 sep. 1872 i Sønder-Bork s. (Skrumsager).
- Hans Jørgensen blev født i 1795 i Strellev s. (Nørtarp); døde den 27 apr. 1871 i Sønder-Bork s. (Skrumsager Mark); blev begravet den 5 maj 1871 i Sdr. Bork.
- Jes Peter Jørgensen blev født i 1798 i Strellev s. (Nørtarp); døde i 1798 i Strellev s. (Nørtarp); blev begravet den 29 jul. 1798 i Strellev.
- Niels Jørgensen blev født i 1798 i Strellev s. (Nørtarp); døde i 1801 i Strellev s. (Nørtarp); blev begravet den 10 jun. 1801 i Strellev.
- Niels Jørgensen blev født den 7 sep. 1802 i Strellev s. (Nørtarp); døde i 1853.
|
|
| 11. | Mette Kirstine Lauridsdatter blev født i 1770 i Hemmet s. (Bandsbøl) (datter af Laurids Henriksen og Mette Mortensdatter); døde den 6 jun. 1861 i Hemmet s. (Bandsbøl). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Børn:
- 5. Abelone Nielsdatter blev født cirka 1798 i Ovtrup s.; døde den 1 apr. 1866 i Sønder-Bork s. (Skrumsager).
- Sidsel Nielsdatter blev født den 13 okt. 1799 i Ovtrup s. (Dejrup); døde den 15 nov. 1886 i Mjolden; blev begravet den 20 nov. 1886 i Mjolden.
- Mette Nielsdatter blev født den 26 jan. 1802 i Ovtrup s. (Dejrup); døde den 20 jul. 1888 i Bylderup (Karlsvrå).
- Christen Nielsen blev født den 28 aug. 1803 i Hemmet s. (Bandsbøl); døde den 11 jan. 1880 i Hemmet s. (Bandsbøl).
- Ellitz Nielsdatter blev født i 1805 i Hemmet s. (Bandsbøl).
- Laust Nielsen blev født i 1809 i Hemmet s. (Bandsbøl); døde den 12 feb. 1899 i Sønder-Bork s. (Skrumsager Mark); blev begravet den 20 feb. 1899 i Sdr. Bork.
- Karen Nielsdatter blev født i 1812 i Hemmet s. (Bandsbøl); døde den 5 aug. 1874 i Hemmet s. (Bandsbøl).
|
|
| 12. | Jacob Kloppenburg blev født den 9 feb. 1747 i Heide, Holsten? (evt. Süderhatstedt, evt. Meldorf) (søn af Hans Kloppenborg og Rebecca Margaretha Stubman); døde den 23 feb. 1828 i Skrave s. (Bejstrupgård); blev begravet den 1 mar. 1828 i Skrave. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: tingskriver i Frøs og Kalvslund herreder, bosiddende i Gram
Notater:
Udlagt som barnefader til Jacob Hansen Kloppenborg.
Jacob blev gift med Anna Catharina Otzen den 13 jan. 1798 i Haderslev (Vor Frue, i huset). Anna (datter af Diederich Otzen og Elschen Homlett) blev født den 27 feb. 1772 i Haderslev (Vor Frue s.); døde den 16 apr. 1853 i Hygum s. (Harreby); blev begravet den 23 apr. 1853 i Hygum. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 15. | Maria Cathrine Jochumsdatter Physant blev født i 1770 i Skrave s. (Langetved) (datter af Jochum Johansen Physant og Anne Marie Hansdatter); døde den 23 jul. 1830 i Skrave s. (Langetved); blev begravet den 29 jul. 1830 i Skrave. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: 14 mar. 1770, Skrave
Børn:
- Anne Marie Thaysen blev født den 26 okt. 1799 i Skrave s. (Langetved); døde den 11 maj 1858 i Skrave s. (Langetved); blev begravet den 19 maj 1858 i Skrave.
- Cathrine Thaysen blev født den 23 mar. 1803 i Skrave s. (Langetved); døde den 31 jul. 1831 i Skrave s. (Københoved); blev begravet den 4 aug. 1831 i Skrave.
- 7. Mette Kirstine Thaysen blev født den 30 okt. 1804 i Skrave s. (Langetved); døde den 16 maj 1878 i Skrave s..
|
|
|
|
|
