| 12. | Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager blev født den 2 jul. 1868 i Skrave s. (Københoved) (søn af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg); døde den 3 okt. 1930 i Skrave s. (Københoved). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer (Bejstrupgård); landdagsmand i Berlin, senere medlem af landstinget
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 2.7.1868-3.10.1930, politiker. Født i Københoved, død sst., begravet i Skrave. K.-S. voksede op i et stærkt grundtvigsk præget hjem, og prægedes for livet af dets fromhed, dets danskhed og dets gamle bondekultur. Han bar sin morfar H. D. Kloppenborgs navn, og han blev af denne indsat som universalarving. Ved hans død 1882 rykkede faderen ind på Bejstrupgård, men elleve år efter flyttede han tilbage til sin egen gård, og sønnen overtog sin arv. K.-S. blev overvejende undervist hjemme, 1886–88 var han elev på Askov højskole, 1891–92 på Tune landboskole og derefter på Borups kursus i Kbh. Han var blandt de første unge på Røddingegnen der ikke udvandrede, sin værnepligt aftjente han 1888–91 ved garden i Berlin. – Bejstrupgård var ved hans overtagelse ret forsømt, men han arbejdede den med overordentlig dygtighed op til at være en af Nordslesvigs bedst drevne gårde. Uden at have taget del i det nationalpolitiske arbejde i første linie valgtes han 1908, da Julius Nielsen (1848–1920) nægtede at tage mod genvalg, til landdagsmand for 1. kreds, og han beholdt dette mandat til 1918. Sammen med den ligeledes nyvalgte Nis Nissen (1878–1960) delte han H. P. Hanssens nationalpolitiske opfattelse, og de tre danske parlamentarikere i Berlin kunne i disse år mødes i et nært samarbejde. K.-S.s kæmpeskikkelse, hans djærve lune og åbne ligefremhed gjorde ham afholdt i alle lejre i landdagen. Junkerne fandt at han "lugtede af muld", og i de frisindedes kreds gik han under navnet "Der Urgermane". I hjemstavnen blev han – på sønderjysk – en meget skattet folketaler. I de indre brydninger i disse år tog han ikke nogen fremtrædende del. Det virkede forstemmende i hans meningsfællers kreds da det blev kendt at han 1910, da H. P. Hanssen stillede sit rigsdagsmandat til rådighed, havde lovet oppositionen at tage mod valg hvis Hanssens vægring blev fastholdt.
Verdenskrigens oplevelser sled stærkt på K.-S., og han kunne i mismodets stunder når en tysk sejr syntes sandsynlig, fantasere om en samlet sønderjysk udvandring til Canada. Under genforeningsarbejdet stod han i november 1918 ved H. P. Hanssens side, men da Flensborg-Dannevirke agitationen satte ind svingede han og blev en af de stærkest virkende talsmænd for oppositionen mod "Åbenråretningen". Marts 1919 var han medlem af den danske delegation der sendtes til fredskonferencen for at gøre rede for danske ønsker og syn. Forud for påskekrisen udøvede han sammen med P. Grau en afgørende indflydelse på partiet venstre. I overgangstiden var han formand for vælgerforeningens økonomiske udvalg. Efter 1920 blev der på forskellig måde gjort brug af hans kræfter: han blev formand for repræsentantskabet i Vest- og Sønderjysk Kreditforening, medlem af Haderslev amtsråd og som partiet venstres repræsentant sept. 1920 valgt ind i landstinget. Han havde vanskeligt ved at finde sig til rette med danske partiforhold, hans nære forbindelse med konservative kredse kunne gøre hans partimæssige stilling usikker, og 1928 opnåede han ikke genvalg. Han fik dog stillingen som førstesuppleant, og ved borgmester H. Finks mandatnedlæggelse 1930 blev han på ny landstingsmand, men nåede ikke at indtage sin plads. 1927 overraskede han selv sine nærmeste venner ved at optræde som dramatisk forfatter. I skuespillet Landeværn, der først opførtes på Folketeatret i Kbh., skildrede han i fem "billeder" kampen om den sønderjyske jord i dens skiftende faser fra tiden omkring art. 5s ophævelse til den økonomiske krise efter genforeningen, samlet omkring en enkelt gårds og en enkelt slægts skæbne.
Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. Skrumsager (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 19.10.1893 i Slagelse (b.v.), kirkelig viet 20.10. s.å. i Høve, med Anne Kristine Pedersen, født 9.6.1868 i Fårdrup ved Skælskør, død 21.3.1937 på Bejstrupgård, d. af gårdejer Niels P. (1826–1912) og Anne Marie Hansdatter (1832–98).
Udnævnelser
K.2 1920.
Ikonografi
Tegning (Kgl. bibl.). Mal. af Agnes Smidt, efter dette kopi af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Mal. af H. Slott-Møller (folketinget). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1921 af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 (Fr.borg). Foto.
Bibliografi
K.-S. i Mit hjem I, 1911 46–48 og i Sønderjydske kvinder under fremmedherredommet, udg. Hanne Jenssen m. fl. 1, 1930 169–83 (om moderen). – H. P. Hansen i Grænsevagten, 1930 397–403. M. Refslund Poulsen i Hojskolebl. LV, 1930 1299–1306. Samme: Erindr. I-II, 1955–57. Jacob Appel i Sprogforen.s almanak 1932, 1931 83–92. Vilh. la Cour: To livslinier, 1954. Samme: Vejs ende, 1959. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I-III. 1978–79. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Hans blev gift med Anne Kristine Pedersen den 19 okt. 1893 (CIVIL) i Slagelse. Anne (datter af Niels Pedersen og Ane Marie Hansdatter) blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
