| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1561 - 1616 (55 år)
Generation: 1
| 1. | Niels Lauridsen Arctander blev født i 1561 i Kvernæs, Trondhjem Stift (søn af Laurids Nielsen Arctander og Magdalene Sigurdsdatter Holck); døde den 1 nov. 1616 i Viborg. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Slotsprædikant i København, senere biskop i Viborg Stift
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.:
Niels Lauridsen Arctander, 1561-1.11.1616, biskop. Født i Kvernæs, Trondheims stift, død i Viborg, begravet i præstekapellet i domk. sst. Under sin skolegang i Trondheim synes A. at have nydt understøttelse af sin farbroder, rådmand, siden borgmester Peder Nielsen (d. 1609). Han blev student 1578, opholdt sig en tid hos Tyge Brahe på Hven, og da han 1583 sidste gang besøgte sin hjemstavn fattede lensmanden i Trondheim, Christian Friis til Borreby, godhed for ham og opmuntrede ham til at fortsætte sine studier i udlandet. På dennes bekostning opholdt han sig derpå et år i Marburg ved hvis universitet han blev indskrevet juni 1584. Pesten som det følgende år forjog mange af studenterne fra byen har vistnok fremskyndet hans hjemrejse. Men allerede forinden synes formående venner at have henledt opmærksomheden på ham. 6.6.1585 prædikede han, måske efter kong Frederiks IIs ønske, i Vor Frue kirke i Kbh. hvor kansleren Niels Kaas sad blandt hans tilhørere, og inden månedens udgang blev han ordineret til slotsprædikant på Kbh.s slot. Han vandt snart et anset navn både som asketisk forfatter og som praktisk sjælesørger. 1588 udgav han en jævn og ligetil fremstilling af Skriftens lære om Guds væsen og egenskaber med titlen Guds watskillige Enighed oc hellige Trefoldighed. Den var udarbejdet på grundlag af hans ovenomtalte prædiken i Vor Frue kirke og var dediceret til Niels Kaas. Han fremtræder i sine skrifter som praktisk bibelteolog og fastholder som en hovedregel at Bibelen skal forklares ved Bibelen selv. Dette betoner han særlig i Dauids Poenitenz, en udlægning af Davids syv bodssalmer som udkom 1594 på fru Christence Rotfeldts bekostning. Det var en oversættelse af nogle latinske prædikener han havde holdt på Kbh.s slot. På samme tid udarbejdede han et trøsteskrift, kaldet Troens Triumph oc Seyer, for en nær ven som var stærkt religiøst anfægtet. Det blev dog først udgivet 1604 efter manges opfordring. Tillige drev han stærkt på husandagt, og nogle bønner som han havde sammenskrevet til brug for sig selv, sine husfolk og andre gode venner udkom senere i forskellige rækker hvoraf den første blev udgivet 1595 på Ditlev Holcks bekostning. Denne mand der var lensmand på Kbh.s slot nævner A. med taknemmelighed som sin særlige velynder. Han havde allerede 1591 dediceret ham sit skrift Poenitent-zis Speyl, og i de følgende år oversatte han efter Holcks ønske og på hans bekostning Niels Hemmingsens to skrifter "De gratia universali" til dansk (1593 og 1595). 1595 blev A. valgt til biskop over Viborg stift og stadfæstedes 21.6. s.å. i denne stilling af kongen. Som biskop gjorde han sig fortjent ved at fremme kirke- og skoletugten, ligesom han også bestræbte sig for at forøge præsternes og lærernes indtægter. Han havde 1614 sæde i den store kommission som under kongens forsæde dømte i sagen mellem Hans Poulsen Resen og Oluf Kock på mødet i Kolding, og senere s.å. var han i Kbh. bispernes mest fremtrædende ordfører under de fortsatte kontroverser mellem Resen og mændene af Niels Hemmingsens skole der i menighedens navn nedlagde protest imod Resens spekulative dogmeudviklinger. Få år i forvejen synes A. dog at have stået i et personligt venskabeligt forhold til Resen. A.s Psalmer oc aandelige Viser, 1607 er uden større værdi men som prædikant nød han derimod stor anseelse og hans talrige ligprædikener over mænd og kvinder af den danske, især jyske adel må ud fra form såvel som indhold betegnes som noget af det fortrinligste der er fremkommet i denne gren af vor ældre litteratur.
Familie
Forældre: sognepræst i Kvernæs, siden ærkedegn i Trondheims kapitel, Laurids Nielsen (1527–96) og Magdalene Sigurdsdatter (1536–95). Gift 1. gang 1585 med Maria Stratmann, født ca. 1567, død 1.6. 1587. Gift 2. gang 3.12.1587 med Karine Clausdatter Scavenius, død 1615 (gift 1. gang 1573 med sognepræst ved Skt. Nicolai k. i Kbh., mag. Anders Mariager, død 1582), d. af professor Claus Lauridsen S. (død 1590) og Kirstine.
Bibliografi
D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1753 511f. E. Pontoppidan: Marmora danica II, 1741 195. H. F. Rørdam: Klavs Lyskanders levned, 1868 282. Danske mag. 4 II, 1873 32. Kirkehist. saml., 2.r. VI, 1872–73 78f.; 3.r. II, 1877–80 485 489; 5.r. I, 1901–03 283. Bjørn Kornerup: Biskop H. P. Resen I, 1928 417 474; II, 1968 74f. P. Severinsen: Viborg domkirke, 1932 404–06. Oscar Garstein: Cort Aslakssøn, 1953. Anders Malling: Dansk salmehist. VI, 1971 31f.
Niels blev gift med Maria Stratmann i 1585. Maria blev født cirka 1567; døde den 1 jun. 1587. [Gruppeskema] [Familietavle]
Niels blev gift med Karine Clausdatter Scavenius den 3 dec. 1587. Karine (datter af Claus Lauridsen Scavenius og Kirstine) døde i 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 2
Generation: 3
Generation: 4
|
|
|
