| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 - eft. 1645
Generation: 1
Generation: 2
| 3. | Albert Fochsen de Witt  (1.Lene1) blev født den 29 jan. 1640 i Horsens; døde den 29 mar. 1715. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Sognepræst i Sværdborg, senere i Trinitatis s., København
Notater:
Bricka: Dansk Biografisk Lexicon, 1. udg. (1905):
Hans Fader, Foch W., der var indvandret fra Holland og i Slægt med de berømte Statsmænd de Witt, var Kjøbmand og Raadmand [i Horsens]; Moderen hed Lene Clemensdatter. W. blev Student fra Aarhus 1657. Fra 1664 rejste han udenlands og besøgte Universiteter i Tyskland og Holland. Han disputerede i Wittenberg. Da han paa Grund af Sygdom 1667 rejste hjem fra Holland, strandede han ved Sild og var i største Livsfare. 1671 blev han Rektor i Vordingborg og s. A. Magister. 1673 kaldedes W. til Præst i Sværdborg, hvor han fra 1679 tillige var Viceprovst i Hammer Herred. 1684 forflyttedes han til Kjøbenhavn som Sognepræst ved Trinitatis Kirke. I dette Embede gjennemlevede han bl. a. den strænge Pesttid, og Sygdommen rasede stærkt i hans eget Hus. Han døde 29. Marts 1715 og har faaet et smukt Eftermæle som fremragende, dygtig Præst. Hans Hustru, Barbara Mule, var Sønnedatter af Biskop H. Mikkelsen og Datter af Provst Henrik Hansen i Skamby i Fyn. Han var Svigerfader til Konfessionarius Chr. Lemvig, Admiral Vilh. Lemvig og Biskop Laur. Thura.
Albert blev gift med Barbara Henriksdatter Mule den 6 jul. 1674. Barbara (datter af Henrik Hansen og Anna Jensdatter Mule) blev født den 20 nov. 1654 i Skamby s. (præstegården); døde i 1723; blev begravet den 15 jul. 1723 i København (Trinitatis kirke). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 21. | Maren Mule (4.Gunder2, 1.Lene1) Notater:
Født i utide, var vanskabt, døde straks (DAA 1904 m. rettelser/tilføjelser).
|
| 23. | Rasmus Mule (4.Gunder2, 1.Lene1) døde i jul. 1711 i Køge; blev begravet den 5 aug. 1711 i Køge. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Postmester i Køge; borgmester
Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg. Ingeborg døde i 1714 i Køge. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 25. | Christian Mule (4.Gunder2, 1.Lene1) blev født den 12 sep. 1683 i Odense; døde i ung. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: Odense (Skt. Knuds k.)
Notater:
Blev ved dåben holdt over dåben af "Mosteren fra Næstved" (Thura-bogen, s. 53).
|
Generation: 4
| 30. | Barbara Ørsted (7.Foch3, 2.Kirstine2, 1.Lene1) blev født cirka 1719; døde cirka 1731 i Sdr. Vissing. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Skifte: 14 nov. 1731, Sdr. Vissing
|
| 36. | Barbara Margrethe Lauritsdatter Thura (10.Helene3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født i 1698 i København; blev døbt den 7 jul. 1698 i København (Holmens k.); døde den 1 aug. 1738 i Ringkøbing. Notater:
Døbt:
Faddere: Admiral, generalløjtnant Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719, s. af Christian V og Sophie Amalie grevinde Moth), etatsråd Casper Schyller (Schøller, 1644-1719), Dr. Peder Jespersen, slotspræst, magister Albert With, sognepræst til Trinitatis kirke, Barbara mag. Albert Withs i L...... og Jomfru Susanne Magdalene Vorm.
Barbara blev gift med Hans Lauridsen Allerup den 10 sep. 1721 i Ribe. Hans (søn af Laurits Hansen Alderup og Elisabeth Jensdatter) blev født cirka 1670 i Trondhjem; døde den 7 okt. 1744 i Ringkøbing; blev begravet den 15 okt. 1744 i Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 61. Barbara Helena Hansdatter Allerup blev født den 16 mar. 1722 i Ringkøbing; døde den 7 jul. 1760 i Gauerslund.
- 62. Lars Albertin Allerup blev født den 29 okt. 1723 i Ringkjøbing; døde den 19 maj 1797 i Helsinge.
- 63. Kristen Henrik Allerup blev født den 23 sep. 1726 i Ringkøbing; døde den 20 jul. 1727 i Ringkøbing.
- 64. Maren Kristine Allerup blev født den 19 sep. 1727 i Ringkøbing; døde den 23 nov. 1743 i Ringkøbing; blev begravet den 29 nov. 1743 i Ringkøbing.
- 65. Lauritz Thura Allerup blev født den 23 sep. 1731 i Ringkøbing; døde den 3 mar. 1797 i Nykøbing F.; blev begravet den 7 mar. 1797 i Nykøbing F..
|
|
| 37. | Albert Lauritsen Thura (10.Helene3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født den 6 okt. 1700 i København; døde den 10 mar. 1740. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: sognepræst
- Skifte: 25 apr. 1740
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:Albert Thura, 6.10.1700-10.3.1740, præst, litterærhistoriker. Født i Kbh. (Holmens), død i Lejrskov, begravet i kirken sst. T. gik i skole i Ribe hvor han i høj grad blev påvirket af den daværende konrektor Christian Falster. 1718 blev han student og tog 1722 teologisk attestats. I sin studentertid, hvori han særlig sluttede sig til Søren Lintrup og Hans Gram, havde han i næsten fem år plads på Borchs kollegium. Tidligt udviklet som han var viste han sig allerede da som en stærkt produktiv natur med udprægede særinteresser. De disputatser han som alumne havde pligt til at udgive er talentfulde vidnesbyrd om hans studieretning. Dette gælder således afhandlingerne om baccalaurgraden (I–II. 1719–20), om gymnasier og kollegier (1721) og disputatserne De studio philologico ... in Dania I–III. 1722–23. Allerede 1723, kun 23 år gammel, kunne han desuden udsende det skrift der må betragtes som hans hovedværk, og som længst har bevaret hans navn: Idea historiæ litlerariæ Danorum der har Falsters tilsvarende værk om den romerske litteratur som forbillede. Han giver heri en historisk oversigt over de lærde skoler og universitetet samt de hertil knyttede personligheder, over de videnskabelige biblioteker og over udviklingen inden for de forskellige studieområder. Dette skrift er vel kun et (udførligt) grundrids, men det udmærker sig ved fortroligt kendskab til alle herhenhørende kilder, især dog ved et ualmindeligt overblik over hele stoffet og stor klarhed i dispositionen.
1723 blev T. rektor i Kolding hvor han nidkært arbejdede for at hæve skolen. Bl.a. fik han stiftet et skolebibliotek og indrettet en ny "skolebog". Desuden skrev han et par smukke majsange til brug for sine disciple. 1726 tog han magistergraden, og s.å. blev han sognepræst i Lejrskov og Jordrup i nærheden af Kolding. Her fortsatte han af fuld kraft sin forfattervirksomhed og udsendte en række skrifter overvejende af litterærhistorisk og personalhistorisk indhold. Nævnes kan således Kort Bercetning om Jerslef-Herreds Kirker, 1732, en Series episcoporum for Ålborg stift, 1733, og en udsigt over litterære kvinders indsats i Danmark Gynæceum Daniæ litteratum, 1732 der gav anledning til en poetisk brevveksling mellem forfatteren og "Coraline", Fr. Rostgaards datter Conradine Sophie v.d. Maase. I sin Conspectus Danorum, 1740 gav T. en nyttig oversigt over hvad der var udrettet i den klassiske filologi i Danmark, medens hans Regiæ academiæ Hafniensis infantia et pueritia, 1734, et arbejde om Københavns universitets historie før reformationen, har megen historisk kildeværdi fordi han heri på grundlag af biskop Jens Bircherods ekscerpter har meddelt udførlige udtog af det allerede da tabte, ældste bind af universitetsmatriklen. I håndskrift efterlod T. sig meget udførlige fremstillinger af Ålborg stifts historie (Thott, 4°, 1445) og af de latinske skolers (Valvæ scholarum Daniæ, regni apertæ; addit., 4°, 205), hvorimod et arbejde om Sorø akademi Umbra Sorana er gået tabt. Foruden i særskilte skrifter fremlagde T. sin store viden i talrige artikler i J. Wielandts Nye Tidender om lærde og curieuse Sager ved hvilke han var medarbejder fra 1731. Da T. kun nåede at blive 40 år gammel, er det allerede kvantitativt set en sjælden stor arbejdsindsats han har ydet. Er hans pen end nu og da løbet vel hastigt, så har han dog indlagt sig betydehge fortjenester ved sit omfattende historiske samlerarbejde der den dag i dag er af værdi. – Også som teologisk forfatter er T. optrådt. 1736 kom således fra hans hånd Eenfoldige og Gudelige Tanker og 1738 En Vækker i de søvnagtige Christnes Øre.
T. har næppe været påvirket af pietismen, men har hørt til den ortodokse skole. I det sidstnævnte skrift udvikler han en så kras djævlelære at den næsten helt minder om Peder Palladius'. Fra sin far havde T. arvet poetiske anlæg som han ofte gjorde frugtbringende. Samlet foreligger Adskillige Betænkninger og Indfald paa Vers, 1726 og Halv-Andet Hundrede Mestendeel Moralske Betenkninger, 1728. Det er ingen høj digterflugt T. formår at hæve sig til, men adskillige af hans rimerier er velformede og virker tiltalende ved den sindets friskhed de giver udtryk for. Tillige har mange af hans digte betydelig kulturhistorisk værdi. Dette gælder navnlig hans (særskilt udgivne) klagesang over hans præstegårds brand 1728 bl.a. med en interessant skildring af et datidigt studerekammer ("et fuldstændigt Aftryk af det lærde Museum ... bevaret som i en Tørvemose" (Vilh. Andersen). Mens T. i sine opbyggelige skrifter fremtræder som en mørk Zelot der svælger i helvedes- og djævleforestillinger tegner hans smådigte et portræt med blidere træk af et muntert og arbejdsglad menneske, af en bøgernes og studiernes elsker der vel føler sig bedst til rette i sin stues lune hygge, men som tillige har sindet åbent for naturens skønhed og livets herlighed.
Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids T. (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.9.1726 i Kolding med Jacobe Maria Hansdatter, døbt 28.7.1703 i Stege, død 29.11.1732 i Lejrskov, d. af amtsforvalter og tolder på Møn Hans Pedersen (ca. 1672–1720, gift 1. gang med Margrethe Jacobsdatter, død 1709) og Anna Cathrine N. N. (ca. 1695–1727, gift 2. gang med ridefoged Peder Ratken, ca. 1682–1726). Gift 2. gang 18.6.1734 med Cathrine Margrethe Anchersen, døbt 13.12.1714 i Kbh. (Frue), begr. 27.6.1785 i Skærbæk, d. af professor, senere biskop Mathias A. (1682–1741) og Maria E. Mechen. – Bror til Laurids de Thurah og Diderich de Thurah.
Bibliografi
A. T.: Lejrskov præstegårds brand 1728. Faks.udg. m. indledn. af Bj. Kornerup, 1945. – Chr. Bruun i Soransk t.I,2, 1870 121–44 (heri breve og uddrag af T.s manus.). P. M. Stolpe: Dagspressen i Danm. IV, 1882 (fot. optr. 1977). H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 5.r.II, 1903–05 56–105. Carl S. Petersen i Danske studier, 1910 32–36 (heri brev til Holberg). Knud Sjællandsfars tidebog II, ved Vilh. Andersen, 1912 150–53. R. Paulli i Holberg årbog, 1921 83–93. P. Eliassen: Hist. strejftog i Kolding og omegn, 1923 155–60. Parmo C. Tang Petersen: Kolding lærde skoles hist., 1924 (særtryk af Progr. for Kolding højere almenskole, 1914–19). Samme i Vejle amts årbog, 1946 74–94. Georg Bruun: Dronning Dorotheas skolehus, 1928 131–34. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 309. – Papirer i Kgl. bibl., bl.a. T.s selvbiografi i Addit., 4°, 205 459–65.
Faddere: Hs. Exellence, General, Admiral Gyldenløve, Biskop Dr. Henrik Bornemand, Etatsraad Wilh. Mule, Eqvipagemester Hans Gyntilbergs Kæreste Barbara, Mag. Albert Withs Jomfru Kirstine Fuiren (Thura-bogen, s. 78).
Albert blev gift med Jacobe Marie Hansdatter den 10 sep. 1726 i Kolding. Jacobe døde den 29 nov. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]
Albert blev gift med Cathrine Margrethe Anchersen den 18 jun. 1734. Cathrine (datter af Mathias Anchersen og Maria Elisabeth Johansdatter Mechen) blev født i 1714 i København; blev døbt den 13 dec. 1714 i København (Vor Frue); døde i 1785; blev begravet den 27 jun. 1785 i Skærbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 71. Marie Elisabeth Thura blev født den 22 mar. 1735 i Lejrskov; døde den 22 jul. 1805 i København.
- 72. Helene Cathrine Thura blev født den 25 maj 1736 i Lejrskov; døde den 23 jul. 1803 i Christiansfeld.
- 73. Jacobe Marie Thura blev født den 5 okt. 1737 i Lejrskov; døde den 10 jul. 1798 i Christiansfeld.
- 74. Barbara Margrethe Thura blev født den 26 sep. 1739 i Lejrskov; døde den 19 feb. 1815 i Christiansfeld.
|
|
| 38. | Diderik Lauritsen de Thurah (10.Helene3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født den 1 maj 1704 i København; døde i 1788. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Kommandant
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:Diderich de Thurah, 1.5.1704-1.3.1788, skibskonstruktør, religiøs publicist. Født i Århus, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). T. blev landkadet 1719. 1723 indleverede han til kongen en i rav udskåret model af det netop søsatte orlogsskib Anna Sophie opkaldt efter Anna Sophie (Reventlow). Kongen var begejstret for modellen og lod den ophænge i kunstkammeret. Som tak blev T. udnævnt til sekondløjtnant i søetaten uden at have gennemført en sømilitær uddannelse og det bestemtes at han særlig skulle uddannes inden for skibskonstruktionen. 1724 sendtes han sammen med andre til England for at blive uddannet inden for denne videnskab. Sammen med sin medstuderende, søofficeren Lauritz Bragenes hjemsendte T. 1726 tegninger til et 72-kanon skib efter engelsk forbillede for at vise hvad de havde lært. Hjemkommen 1728 beordredes T. til sammen med Bragenes at konstruere et 56-kanon skib efter de engelske principper og forestå bygningen af dette. Efter Bragenes' død 1729 skulle T. videreføre dette arbejde under fabrikmesteren Knud Benstrups opsyn. Forholdet mellem T. og denne udviklede sig ikke i gunstig retning, bl.a. fordi T.s faglige kunnen viste sig at være meget beskeden. 1729–30 var han lærer i kunstdrejning for kronprinsen, den senere Christian VI. 1732 blev T. premierløjtnant og 1734 fabrikmester under Benstrup der nu var blevet overfabrikmester. I forbindelse med de undersøgelser der 1734 indledtes mod Benstrup indsendte T. en redegørelse for alle de fejl som han mente denne have begået ved bygningen af orlogsskibet C hristianus Sextus. I betragtning af T.s manglede kompetence må denne handling betragtes som illoyal. Pga. Benstrups suspension var T. fra 1736 den faktiske leder af skibsbyggeriet på Holmen. Han var 1735 blevet kaptajnløjtnant og blev 1736 kaptajn. Orlogsskibet Fyen som han havde konstrueret og stået for bygningen af, viste sig ved prøvebesejlingen 1737 at være en lejlkonstruktion der allerede 1745 blev afhændet til Asiatisk kompagni. 1738 blev T. kommandørkaptajn. Det stod efterhånden klart for søetatens ledelse at T. hverken havde evne eller viden til at kunne virke som flådens eneste skibskonstruktør. Han blev dog ikke afskediget. I stedet blev initiativet overdraget den 173'' etablerede konstruktionskommission inden for flåden, ligesom man 1740 indkaldte en fransk skibskonstruktør Laurent Barbe der virkede i Danmark til 1747. Fra dette tidspunkt havde T. ikke flere egentlige konstruktionsopgaver, men varetog kun den daglige ledelse af skibsbyggeriet. I forbindelse med tronskiftet 1746 søgte T. at fiske i rørt vande og indsendte til den nye konge et forslag om at konstruktionskommissionen nedlagdes og at opgaverne i stedet blev lagt i hænderne på et mindre udvalg, hvori han selv skulle sidde. Forslaget blev dog afvist. Hans intrigante væsen medførte flere gange at han lagde sig ud med sine medarbejdere. 1747 var han medlem af dok-kommissionen. Hans økonomi var dårlig og vistnok af denne grund søgte og fik han 1758 stillingen som kommandant pi toldboden. Som selvstændig konstruktør byggede T. kun i alt to orlogsskibe og to letfregatter. I den nye stilling beredte hans stridbare sind ham også vanskeligheder og han blev senere kun brugt i forbindelse med den kommission det undersøgte det skibsmateriel som 1771 var blevet sendt til Algier. Efter sin afgang fra flåden begyndte T. at oversætte religiøse skrifter til dansk især fra engelsk, et sprog som han under sit studieophold i England havde erhvervet et solidt kendskab til. Således oversatte han James Blairs Prædikener I–IV, 1761, biskop Thomas Newton (Afhandling over Prophetierne I-III, 1765) og William Sherlocks tanker om dommen, 1752, om forsynet, 1754, om døden, 1754. Der var fra T.s side tale om andet end blot litterære oversættelser. Han ville med sine oversættelser gøre de religiøse tanker, som de engelske værker gav udtryk for, bekendt i Danmark. Ud fra et konservativt grundsynspunkt ville disse forfattere levere et for fornuften akceptabelt forsvar for kristendommen og betonede vigtigheden af en moralsk handlemåde som en nødvendig forudsætning for opnåelse af salighed. I denne sammenhæng må Et Forsøg til upartiske Anmerkninger ved Bastholms Plan til en udvortes Gudstjeneste, 1785 ses, med hvilket skrift han blandede sig i den såkaldte liturgifejde. Ved sine mange oversættelser af engelske skrifter indtager T. indirekte en ikke ubetydelig plads i tidens apologetiske arbejde, og i modsætning til de mange forfattere af teologisk observans står han som en typisk og bevidst repræsentant for lægfolk der ønskede at gøre sig gældende i de teologiske diskussioner. Blandt T.s øvrige oversættelser kan nævnes to skrifter af Dorothea Pakington Fruentimmerets Kald, 1764 og Mandfolkenes eller Herre-Mænds Kald, 1765 samt et tidsskrift Samling af lærerige og opbyggelige Materier I–III, 1768–70, væsentlig dog bearbejdelser fra tysk.
Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids Thura (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.12.1736 i Kbh. (Petri) med Johanne Marie Sylling, begr. 14.12.1741 i Kbh. (Holmens), d. af købmand Johan S. (død 1705) og Maren Hansdatter Røer (ca. 1662–1727). Gift 2. gang 3.10.1742 i Kbh. (Frue) med Ingeborg Johanne Brønsdorph, fremstillet 3.12.1710 i Skibsted k., begr. 17.6.1745 i Helsingør (gift 1. gang 1736 med vinhandler, kommerceråd Jørgen Sohl,død 1742), d. af kancelliråd Severin Pedersen B. (ca. 1667–1748) til Randrup, Kongstedlund og Råkildegård, og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher) (1681–1751). Gift 3. gang 9.3.1746 i Kbh. (Garn.) med Friderica Christiane Scavenius, født ca. 1717, død 26.7.1796 i Kbh. (Petri), d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Peter S. (1678–1738) og Helle (Lene) Urne Benzon (1690–1762). – Adlet de T. 1740. – Bror til Albert Thura og Laurids de T.
Ikonografi
Stik af O. H. de Lode, 1752. Mal. af G. Fuchs, 1784 (Fr.borg), stukket af Meno Haas, 1785.
Ingen børn
Diderik blev gift med Johanne Marie Syling (Sølling) den 10 dec. 1736 i København (Skt. Petri k.). Johanne (datter af Johan Sylling og Maren Hansdatter Røer) døde i dec. 1741; blev begravet den 14 dec. 1741 i København (Holmens k.). [Gruppeskema] [Familietavle]
Diderik blev gift med Indeborg Johanne Brønsdorph i okt. 1742. Indeborg (datter af Severin Pedersen Brønsdorph og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher)) blev født i 1710 i Skibsted; blev døbt den 3 dec. 1710 i Skibsted; døde i jun. 1745; blev begravet den 17 jun. 1745 i Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]
Familie/Ægtefælle/Partner: Friderica Christiane Scavenius. Friderica (datter af Peter Scavenius og Helle (Lene) Urne Benzon) blev født cirka 1717; døde den 26 sep. 1796 i København (Skt. Petri). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 39. | Laurids Lauritsen de Thurah (10.Helene3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født den 4 mar. 1706 i Aarhus; blev døbt den 6 mar. 1706 i Aarhus; døde den 6 sep. 1759 i København; blev begravet den 13 sep. 1759 i København (Trinitatis k.). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Generalbygmester m.m.
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:Laurids de Thurah, Laurids Lauridsen de Thurah, 4.3.1706-5.9.1759, arkitekt. Mens han endnu fik privat undervisning i Ribe blev Laurids de Thurah efter Frederik 4.s ønske 1719 optaget på Landkadetakademiet i København. 1725 blev han sekondløjtnant (underkonduktør) i ingeniørkorpset og gjorde i fire år tjeneste i Rendsborg.
Ved at påkalde sig kongens opmærksomhed bevilgedes han en studierejse 1729–31 til Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og England for der at uddanne sig i civilbygningskunsten. En påbegyndt rejseberetning følger ham kun til Kassel, hvorfor nøjere oplysninger om hans studier mangler. En enkelt opmålingstegning af Pietro de Cortonas kirke SS. Martina e Luca i Rom tyder på, at han foretog omhyggelige og grundige undersøgelser, hvor han kom frem. Rejseruten viser, at han må have opsøgt de vigtigste centre for barokkens arkitektur, i Frankrig således Jules Hardouin Mansarts hovedværker, Jean Berains og Jean Marots interiører, i Italien den romerske højbarok og i Sydtyskland-Østrig J. L. Hildebrandts vigtigste arbejder.
På trods af uddannelsen som civilarkitekt tilhørte Laurids de Thurah hele livet formelt militæretaten. 1732 blev han konduktør, 1733 kar. kaptajn, 1735 overkonduktør, 1736 kar. oberstløjtnant, 1739 kaptajn, 1744 kar. oberst, i 1753 tog han sin afsked fra ingeniørkorpset og fik s.å. tillagt generalmajors karakter. Ikke længe efter hjemkomsten blev han betroet byggeopgaver for kongen. Palæet i Roskilde opførte han 1732–33, her viste han sin fortrolighed med den sydtysk-østrigske barok i den centralt anbragte trappe og den krumme portfløj.
1733 fik Laurids de Thurah bestalling som hofbygmester, og ved nyordningen af det kgl. bygningsvæsen 1735, da E. D. Hausser blev generalbygmester, fik han overdraget tilsynet med kronens bygninger på Sjælland og Lolland-Falster. Da Christiansborg var rede til at indrettes, blev det Laurids de Thurahs opgave at forestå den indre udsmykning af knap halvdelen af slottets rum i kongens og kronprinsens etager, først og fremmest dronningens lejlighed. Han udførte også projekter til hovedtrapperne og slotskirken i konkurrence med Hausser og N. Eigtved, uden at de dog kom til udførelse. Sammen med Eigtved indgav han forslaget til marmorbroen og pavillonerne derved, uden at hans andel i projektet lader sig fastslå med sikkerhed.
De gentagne ombygninger og udvidelser af Hirschholm slot, der i flere etaper fandt sted i tiden 1733–44, var hans vigtigste og mest selvstændige arbejde i denne periode. Med forskellige tyske slotsanlæg i erindring, og med slottet i Salzdahlum som direkte forbillede for planens vedkommende lod han forskellige franske anlægstyper fra 1600-tallet være baggrunden for Hirschholm slot. Sansen for plastisk virkning i grupperingen af bygningskroppene viste han i portfløjen med det obeliskformede tårnspir af tydelig sachsisk-polsk herkomst.
1734–36 opførte han jagtslottet Eremitagen i Jægersborg dyrehave. Han lader det lille hus beherske sletten, idet beletagen er løftet op på en høj sokkeletage. I bygningskroppen er der tydelige mindelser om Palais im grossen Garten i Dresden, men også motiver fra Versailles havefacade ses. Inden døre blandes nationale og internationale strømninger, med overvægt mod den østrigske, Hildebrandtske interiørstil. Det er sandsynligt at Laurids de Thurah ved samme tid indrettede kapellet på Bregentved for Poul Løvenørn, her ses samme påvirkning fra Hildebrandt. På Vallø byggede han 1736–38 "det hvide stift" som forbandt to af de gamle fløje, et af hans mest charmerende arbejder og meget karakteristisk for hans kunst. Med Jægergården ved Jægersborg slot (1734–38) skabte han et smukt staldanlæg.
Da Hausser 1742 gik af som generalbygmester blev bygningsvæsenet underlagt en kommission, hvori både Laurids de Thurah og Eigtved fik sæde. Fordelingen af de kongelige bygninger hofbygmestrene imellem ændredes. Eigtveds moderne og elegante franske stil havde vundet størst yndest ved hoffet, hvorfor denne fik København som sit domæne, mens Laurids de Thurah måtte tage til takke med Fyn og Jylland foruden de provinser, han havde i forvejen. Denne klare desavouering følte de Thurah stærkt, og 1750 trak han sig tilbage til sit gods Børglum kloster og 1753 opgav han tilsynet med bygningerne på Sjælland. Han bygger derfor ikke så meget i denne periode som tidligere. 1742–46 opførte han stutterigården ved Frederiksborg, og 1743–44 byggede han kavalerbygningerne ved Sorgenfri. Han rejste monumentale spir på to af Københavns kirker. I en lidt reduceret udgave udførte han det af Vincents Lerche projekterede spir på Vor Frue 1742–44, og 1749–52 stod han for det festligt spiralsnoede spir på Vor Frelsers kirke, en parafrase over Francesco Borrominis lille spir på S. Ivo i Rom.
1746ff fuldendte han Ledreborgs cour d'honneur med opførelsen af biblioteksbygningen og museumsbygningen samt opstillingen af obeliskerne og det hegnende gitter. Det er et helstøbt værk, et af højdepunkterne i dansk barok. Sit eget herresæde Børglum kloster ombyggede han i begyndelsen af 1750'erne karsk og fyndigt, som det passede sig for det robuste anlæg. For A. G. Moltke udførte han en ombygning og regularisering af Dronninglunds ene fløj.
Efter at Eigtved var død 1754, ændredes Laurids de Thurahs tilværelse markant. Han vendte tilbage til København, hvor han blev udnævnt til generalbygmester 1754 og selvfølgeligt overtog alle de vigtige byggearbejder i hovedstaden og omegn, som konkurrenten havde haft. Amalienborgkvarteret stod under opbygning, og fuldførelsen af arbejdet hermed var det vigtigste. Frederiks hospital skulle afsluttes ved opførelsen af forbygningerne mod Bredgade og Amaliegade. Efter Eigtveds oprindelige plan skulle der have været flere mindre bygninger i gadelinjen, men Eigtved havde allerede bestemt, at de store forbygninger skulle have den størrelse, de fik i Laurids de Thurahs udførelse, hvorfor det er grundløst at klandre de Thurah for med de store bygninger at have knust Eigtveds anlæg. Han udførte to voldsomt barokke forslag til Frederikskirken, men det blev N.-H. Jardin, der fik opgaven at fuldføre den.
Bortset fra arbejderne i Frederiksstaden var det ikke store ny opgaver, der ventede ham i hans sidste år. Der kan nævnes en række mindre arbejder som udvidelsen af Fredensborgs hovedbygning (1756), Frederiksberg haves indgangsparti ved Frederiksberg runddel 1755–56, palæforvalterboligen ved Prinsens palæ 1757. Til sig selv byggede han to huse. Med Amaliegade 25 (1755–57) demonstrerede han tydeligt, at han ikke ønskede at føje sig fuldstændigt under Eigtveds stil i Frederiksstaden. Også med den ny hovedbygning han opførte 1756–58 på Holtegård viste han sig selvstændig i forhold til den fremherskende smag for, hvordan et landsted skulle være.
Laurids de Thurah kan kaldes dansk arkitekturhistories fader, selv om hans forfatterskab snarest må karakteriseres som topografisk. Med udgivelsen af Den danske Vitruvius (bd. I, 1746, og bd. II, 1749) behandlede han henholdsvis hovedstadens og provinsens arkitektur på en for tiden karakteristisk, vidtløftig maner, hvor mange af de kontante oplysninger, der i dag forventes af et arkitekturhistorisk værk, savnes. De 281 kobberstukne tavler udgør en umiskendelig skat, som enhver dansk arkitekthistorie efter ham har stået i dyb gæld til. Han opnåede aldrig at udgive det tredje bind, hvortil der forelå fuldt manuskript og de fleste fortegninger til tavlerne (bindet udgivet 1967). Laurids de Thurah havde langt større planer om et værk i ti bind, hovedsagelig baseret på manuskriptet til Resens atlas, hvor der skulle gives en topografisk beskrivelse af hele landet. Hans beskrivelse af København Hafnia Hodierna (1748 (genudg. 1967)) med 110 kobberstik er den bedste kilde, vi har til forståelsen af baroktidens København. Mindre betydelige er de beskrivelser, han udgav af Bornholm 1756 (genudg. 1968) og Samsø (genudg. 1969) samt Amager med Saltholm 1758 (genudg. 1968).
Af Laurids de Thurahs breve, skrifter og embedsskrivelser fremgår, at han var en myndig herre, autoritær og noget tilbøjelig til at udvise heftighed, nu og da kommer en vis brøsig humor frem i skrivelserne, sådan som den også kan læses ud af Johan Hörners portræt af ham. Han var en ener blandt tidens arkitekter, idet han både var godsejer, adelsmand og lærd. En af de få arkitekter, de Thurah nævner i Den danske Vitruvius, var Lambert van Haven, og der er næppe tvivl om, at han har skattet denne vor baroks første betydelige arkitekt samt følt sig som hans arvtager, hvad han også var som senbarokkens største navn. Han havde selv dannet sig sin mening om bygningskunsten og fastholdt stædigt sin egen linje, der ikke var til fals for moden. Han havde en udpræget sans for væsentlige egenskaber ved bygningen som klumpen og massernes fordeling på næsten skulpturel vis.
Familie
Laurids de Thurah blev født i Århus, døde i København (Trin.), begravet sst. (Trin. k.).
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids Thura (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Adlet under navnet de T. 1740. Gift 1. gang 19.10.1740 med Anne Rosenørn, født 17.7.1714 på Tvilumgård, død 23.1.1748 i Kolding, d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Poul R. til Mejlgård og Katholm (1670–1737) og Mette Benzon (1693–1752). Gift 2. gang 16.1.1750 i Børglum med Christiane Marie Kiær (Kiærskiold), født 28.7.1714 på Krastrup, død 25.3.1760 (gift 1. gang 1740 med Johan Henrik Rantzau til Børglum kloster og Ågård, 1700–48), d. af godsejer Frederik Kiærskiold til Børglum kloster (ca. 1675–1738) og Inger Pop (1692–1740). – Bror til Albert Thura og Diderich de Thurah.
Ikonografi
Mal. af Johan Hörner (Fr.borg), litografi 1868. – Mindetavle af Aage Wulff og Edmund Egetoft opsat 1981 (Trinitatis k., Kbh.).
Bibliografi
Selvbiografi i Iris og Hebe, 1803 II 17–50 97–134. – Fr. Weilbach: Architekten L. T., 1924. Chr. Elling i Fra arkiv og museum 2. ser. II, 1927–43 230–35. Samme i Kunstmuseets årsskr. XX-XXI, 1933–34 214–76. Samme i Artes VII, 1939 57–94. Samme i Småskr. tilegnede Aage Friis, 1940 121–33. Samme: Christiansborg-interiører, 1944 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. sept. 1944. Danm.s kirker. København I–II. 1945–65. H. C. Rosted: Hirschholm, 1963. Mogens Bencard i Arv og eje, 1966 5–26. Hakon Lund i Den danske Vitruvius I–III. 1966–67. Samme i Det danske kunstindustrimuseum 1964–69, red. Merete Bodelsen, 1969 15–50. Samme i Christiansborg slot., red. Kr. Hvidt m.fl. I, 1975. Jan Steenberg: Fredensborg slot, 1969. John Erichsen: Frederiksstaden, 1972. Arkitekten L. de T. 1706–59. Udstillingskat., Kunstindustrimuseet, 1981.
Laurids blev gift med Anna Rosenørn den 19 okt. 1740. Anna blev født den 17 jul. 1714 i Aarhus; døde den 23 jan. 1748 i København; blev begravet i København (Trinitatis k.). [Gruppeskema] [Familietavle]
Laurids blev gift med Christiane Marie Kjærskjold den 16 jan. 1750. Christiane blev født den 28 jul. 1714; døde den 25 mar. 1760; blev begravet i København (Garnisons k.). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 47. | Albert (Albret) Christensen Lemvigh (14.Elisabeth3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født den 6 jan. 1708 i København; blev døbt den 7 jan. 1708 i København (Trinitatis); døde den 11 jul. 1771. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Sognepræst i Ørsted-Dåstrup 1737-71
Notater:
Stud.priv. 1723, cand.theol. 1726, udenlands 1733-37, sognepræst i Ørsted-Daastrup 1737-71, provst 1748. Magister 1748. 1 søn og 3 døtre.
Albert blev gift med Elisabeth Fugl den 17 sep. 1738 i Ørsted. Elisabeth (datter af Paul Rasmussen og Karen Fugl) blev født i 1710 i Assens; blev døbt den 11 apr. 1710 i Assens; døde den 1 apr. 1799 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 48. | Søren Christensen Lemvigh (14.Elisabeth3, 3.Albert2, 1.Lene1) blev født den 20 apr. 1709 i København; døde den 26 aug. 1760. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: sognepræst
Notater:
Stud.priv. 1723, cand.theol. 1726, udenlands 1733-34, magister 1738, sognepræst i Gladsaxe 1738, dansk sognepræst ved Garnisonskirken i København 1754-60.
|
|
|
|
