| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1764 - 1846 (82 år)
Generation: 1
Generation: 2
| 2. | Knud Nicolay Thaysen  (1.Johan1) blev født i 1793 i Skrave s. (Langetved); døde den 1 jan. 1858 i Skrave s. (Langetved); blev begravet den 13 jan. 1858 i Skrave. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: gårdejer (Toftlundgård)
- Dåb: 11 aug. 1793, Skrave
Notater:
Ugift.
|
| 5. | Cathrine Thaysen (1.Johan1) blev født den 23 mar. 1803 i Skrave s. (Langetved); døde den 31 jul. 1831 i Skrave s. (Københoved); blev begravet den 4 aug. 1831 i Skrave. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: 8 maj 1803, Skrave s.
- Konfirmation: 1818, Skrave
Cathrine blev gift med Hans Diderik Kloppenborg den 10 jul. 1830 i Skrave. Hans (søn af Jacob Kloppenburg og Anna Catharina Otzen) blev født den 28 jun. 1802 i Gram s. (Gramby); døde den 7 sep. 1882 i Skrave s. (Københoved, Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 14. Cathrine Thaysen Kloppenborg blev født den 26 jul. 1831 i Skrave s. (Københoved); døde den 7 jan. 1858 i Skrave s. (Langetved); blev begravet den 13 jan. 1858 i Skrave.
|
|
Generation: 3
| 10. | Juhl Boysen (4.Anne2, 1.Johan1) blev født den 25 aug. 1827 i Skrave s. (Langetved); døde den 20 okt. 1911 i Skrave s. (Langetved). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: 21 okt. 1827, Skrave
Juhl blev gift med Johanne Vodder den 24 aug. 1859 i Ribe (Skt. Katharinæ k.). Johanne blev født den 22 aug. 1826 i Ribe (Skt. Katharinæ s.); døde den 17 maj 1900 i Skrave s. (Langetved). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 11. | Dødfødt datter (4.Anne2, 1.Johan1) blev født den 21 sep. 1829 i Skrave s. (Langetved); døde den 21 sep. 1829 i Skrave s. (Langetved). |
| 12. | Marie Cathrine Boysen (4.Anne2, 1.Johan1) blev født den 9 dec. 1830 i Skrave s. (Langetved). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: 6 feb. 1831, Skrave
- Konfirmation: 1845
Notater:
Ugift 1867.
|
| 13. | Ing Boysen (4.Anne2, 1.Johan1) blev født den 19 dec. 1833 i Skrave s. (Langetved); døde den 23 nov. 1840 i Skrave s. (Langetved); blev begravet den 2 dec. 1840 i Skrave. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Dåb: 16 feb. 1834, Skrave
|
Generation: 4
| 19. | Udøbt søn (14.Cathrine3, 5.Cathrine2, 1.Johan1) blev født den 24 dec. 1857 i Skrave s. (Langetved); døde den 24 dec. 1857 i Skrave s. (Langetved). Notater:
Døde straks efter fødselen.
|
| 21. | Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager (15.Ane3, 6.Mette2, 1.Johan1) blev født den 2 jul. 1868 i Skrave s. (Københoved); døde den 3 okt. 1930 i Skrave s. (Københoved). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer (Bejstrupgård); landdagsmand i Berlin, senere medlem af landstinget
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 2.7.1868-3.10.1930, politiker. Født i Københoved, død sst., begravet i Skrave. K.-S. voksede op i et stærkt grundtvigsk præget hjem, og prægedes for livet af dets fromhed, dets danskhed og dets gamle bondekultur. Han bar sin morfar H. D. Kloppenborgs navn, og han blev af denne indsat som universalarving. Ved hans død 1882 rykkede faderen ind på Bejstrupgård, men elleve år efter flyttede han tilbage til sin egen gård, og sønnen overtog sin arv. K.-S. blev overvejende undervist hjemme, 1886–88 var han elev på Askov højskole, 1891–92 på Tune landboskole og derefter på Borups kursus i Kbh. Han var blandt de første unge på Røddingegnen der ikke udvandrede, sin værnepligt aftjente han 1888–91 ved garden i Berlin. – Bejstrupgård var ved hans overtagelse ret forsømt, men han arbejdede den med overordentlig dygtighed op til at være en af Nordslesvigs bedst drevne gårde. Uden at have taget del i det nationalpolitiske arbejde i første linie valgtes han 1908, da Julius Nielsen (1848–1920) nægtede at tage mod genvalg, til landdagsmand for 1. kreds, og han beholdt dette mandat til 1918. Sammen med den ligeledes nyvalgte Nis Nissen (1878–1960) delte han H. P. Hanssens nationalpolitiske opfattelse, og de tre danske parlamentarikere i Berlin kunne i disse år mødes i et nært samarbejde. K.-S.s kæmpeskikkelse, hans djærve lune og åbne ligefremhed gjorde ham afholdt i alle lejre i landdagen. Junkerne fandt at han "lugtede af muld", og i de frisindedes kreds gik han under navnet "Der Urgermane". I hjemstavnen blev han – på sønderjysk – en meget skattet folketaler. I de indre brydninger i disse år tog han ikke nogen fremtrædende del. Det virkede forstemmende i hans meningsfællers kreds da det blev kendt at han 1910, da H. P. Hanssen stillede sit rigsdagsmandat til rådighed, havde lovet oppositionen at tage mod valg hvis Hanssens vægring blev fastholdt.
Verdenskrigens oplevelser sled stærkt på K.-S., og han kunne i mismodets stunder når en tysk sejr syntes sandsynlig, fantasere om en samlet sønderjysk udvandring til Canada. Under genforeningsarbejdet stod han i november 1918 ved H. P. Hanssens side, men da Flensborg-Dannevirke agitationen satte ind svingede han og blev en af de stærkest virkende talsmænd for oppositionen mod "Åbenråretningen". Marts 1919 var han medlem af den danske delegation der sendtes til fredskonferencen for at gøre rede for danske ønsker og syn. Forud for påskekrisen udøvede han sammen med P. Grau en afgørende indflydelse på partiet venstre. I overgangstiden var han formand for vælgerforeningens økonomiske udvalg. Efter 1920 blev der på forskellig måde gjort brug af hans kræfter: han blev formand for repræsentantskabet i Vest- og Sønderjysk Kreditforening, medlem af Haderslev amtsråd og som partiet venstres repræsentant sept. 1920 valgt ind i landstinget. Han havde vanskeligt ved at finde sig til rette med danske partiforhold, hans nære forbindelse med konservative kredse kunne gøre hans partimæssige stilling usikker, og 1928 opnåede han ikke genvalg. Han fik dog stillingen som førstesuppleant, og ved borgmester H. Finks mandatnedlæggelse 1930 blev han på ny landstingsmand, men nåede ikke at indtage sin plads. 1927 overraskede han selv sine nærmeste venner ved at optræde som dramatisk forfatter. I skuespillet Landeværn, der først opførtes på Folketeatret i Kbh., skildrede han i fem "billeder" kampen om den sønderjyske jord i dens skiftende faser fra tiden omkring art. 5s ophævelse til den økonomiske krise efter genforeningen, samlet omkring en enkelt gårds og en enkelt slægts skæbne.
Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. Skrumsager (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 19.10.1893 i Slagelse (b.v.), kirkelig viet 20.10. s.å. i Høve, med Anne Kristine Pedersen, født 9.6.1868 i Fårdrup ved Skælskør, død 21.3.1937 på Bejstrupgård, d. af gårdejer Niels P. (1826–1912) og Anne Marie Hansdatter (1832–98).
Udnævnelser
K.2 1920.
Ikonografi
Tegning (Kgl. bibl.). Mal. af Agnes Smidt, efter dette kopi af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Mal. af H. Slott-Møller (folketinget). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1921 af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 (Fr.borg). Foto.
Bibliografi
K.-S. i Mit hjem I, 1911 46–48 og i Sønderjydske kvinder under fremmedherredommet, udg. Hanne Jenssen m. fl. 1, 1930 169–83 (om moderen). – H. P. Hansen i Grænsevagten, 1930 397–403. M. Refslund Poulsen i Hojskolebl. LV, 1930 1299–1306. Samme: Erindr. I-II, 1955–57. Jacob Appel i Sprogforen.s almanak 1932, 1931 83–92. Vilh. la Cour: To livslinier, 1954. Samme: Vejs ende, 1959. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I-III. 1978–79. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Hans blev gift med Anne Kristine Pedersen den 19 okt. 1893 (CIVIL) i Slagelse. Anne (datter af Niels Pedersen og Ane Marie Hansdatter) blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 24. | Jutta Kloppenborg Skrumsager (15.Ane3, 6.Mette2, 1.Johan1) blev født den 7 nov. 1873 i Skrave s. (Københoved); døde den 23 apr. 1950 i Frederiksberg; blev begravet den 28 apr. 1950 i Skrave. Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
Jutta Kloppenborg Skrumsager, 7.11.1873-23.4.1950, stifter af Slesvighus. Født i Københoved, Skrave sg, død på Frbg., begravet Skrave kgd. S. var på højskoleophold 1895–97 og blev derefter uddannet som fysioterapeut i København hvor hun boede resten af sit liv. Både hendes far og bror var ledende sønderjyske politikere i den preussiske tid, og det var derfor naturligt at hun i København arbejdede aktivt for den sønderjyske sag. Under første verdenskrig husede hun mange unge sønderjyder, og straks efter krigen deltog hun i en omfattende foredragsvirksomhed om Sønderjylland. Hun deltog desuden i arbejdet med at befordre danske stemmeberettigede til folkeafstemningerne i Sønderjylland 1920, og det var hendes forslag at kongen skulle have overrakt kopier af guldhornene ved genforeningsfesten på Dybbøl 1920. S. interesserede sig især for de danske syd for den nye grænse, og efter genforeningen skaffede hun ved indsamlinger midlerne til købet af Slesvighus 1923 der i mange år virkede som dansk samlingssted i Slesvig by til gudstjenester, bibliotek, skolegang, bespisning m.m. Huset støttedes af en forening hun havde stiftet i 1923, men blev 1940 overtaget af Grænseforeningen. S. var i øvrigt selv medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse 1921–32. I 1931 havde hun arvet sin fødegård, og denne gjorde hun 1936 til den selvejende institution Bennetgaard der om sommeren er hvilehjem for trængende danske sydslesvigere. – Kgl. belønningsmedalje 1. kl. med krone 1936.
Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane M. Kloppenborg (1834–95). -3.3.1898 i Rødding med bogtrykker Andreas Madsen, født 1.3.1874 i Saltofte, Kærum sg., død 9.6.1930 i Kbh., s. af møllekarl, senere husmand Mads Johansen (1841–1922) og Johanne Larsen (1841–1904). – Søster til H. D. Kloppenborg-Skrums-ager og Niels S.
Ikonografi
Mal. af E. Krause ca. 1924. Tegn. af Agnes Smidt og af Gerda Ploug Sarp. Mal. af Anna E. Munch udst. 1943. Foto.
Bibliografi
C. W. Noack i Flensborg avis 5.11.1943. Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955–56 618 701 705.
Jutta blev gift med Anders Madsen den 3 mar. 1898 (CIVIL) i Rødding Amtsforstanderkontor. Anders (søn af Mads Johansen og Johanne Larsen) blev født den 1 mar. 1874 i Kærum s. (Saltofte); døde den 9 jun. 1930 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 26. | Dødfødt pige (15.Ane3, 6.Mette2, 1.Johan1) blev født den 4 apr. 1879 i Skrave s. (Bennetgård); døde den 4 apr. 1879 i Skrave s. (Bennetgård); blev begravet den 5 apr. 1879 i Skrave. |
| 27. | Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager (15.Ane3, 6.Mette2, 1.Johan1) blev født den 8 sep. 1880 i Skrave s. (Københoved); døde den 25 okt. 1946 i København (Kommunehospitalet); blev begravet den 31 okt. 1946 i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Ejer af Toftlundgård, senere af Visby Hedegård.
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
Niels Skrumsager, Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager, 8.9.1880-25.10.1946, politiker. Født i Københoved, Skrave sg, død på rejse til Kbh., begravet Visby kgd. S. blev præget af det ejendommelige hjem hvor han voksede op, og af det åndeligt bevægede landsbysamfund som hans hjem var et led af. Han blev overvejende undervist hjemme og var siden elev bl.a. på Askov højskole og på Tune landboskole. Efter et ophold i Sachsen 1904 overtog han 1905 Toftlundgård i Skrave sogn efter en brors død. Mens det ældre slægtled ikke havde ofret det landbrugsfaglige arbejde overdreven interesse tilhørte S. en generation der forenede interesse for landbrug med hjemmenes åndelige liv. Det prægede arbejdet på Toftlundgård og senere på Visby hedegård, hans hustrus fødehjem som han overtog 1922 efter at have afhændet sin første ejendom. På forskellig måde har han deltaget i det landbofaglige foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Det blandede distrikts landboforening. – I politisk henseende stod han i grænsestriden helt på broderen, H. D. Kloppenborg-Skrumsagers side og deltog i afstemningstiden i agitationsarbejdet i Mellemslesvig og på de frisiske øer. 1920 sluttede han sig til venstre; i 1920erne spillede stadig inden for dette parti på sønderjysk grund modsætningen mellem Flensborg- og Åbenråretningen ind, og S. var en af de mest aktive inden for Flensborggruppen, bl.a. i kampene omkring dagbladet Modersmaalet Dannevirke – fra 1922 var han næstformand i bladets bestyrelse – og ved opstillingen af amtsforvalter C. O. Pedersen ved folketingsvalgene 1924, 1926 og 1929. Han var medlem af den sønderjyske jernbanekommission 1920–22 og af det af Madsen-Mygdals regering nedsatte sønderjyske erhvervsudvalg 1928–29. I kriseårene i 1930erne hørte han til den fløj der sluttede sig til LS-bevægelsen (Landbrugernes sammenslutning), og han var fra 1936 medlem af erhvervsudvalget, men brød med bevægelsen i sommeren 1940. Ved folketingsvalget 1939 var han venstres kandidat i Løgumklosterkredsen og blev s.å. første suppleant til landstinget.
Familie
Forældre: politiker Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 16.10.1907 i Visby med Henriette Knudsen, født 17.6.1881 på Visby Hedegård, død 9.3.1962 sst., d. af gårdejer Kresten K. (1836–1922) og Louise Feddersen (1837–1923). – Bror til Jutta Kloppenborg S. og H. D. Kloppenborg-Skrumsager.
Ikonografi
Mal. af Agnes Smidt ca. 1940 (Folkehjem, Åbenrå). Foto.
Bibliografi
N. J. N[ielsen] i Dannevirke 4.9.1940 og 25.10.1946. N. P. Nielsen i Sprogforen.s almanak 1948, 1947 84f. – Papirer i Landsark., Åbenrå.
Niels blev gift med Henriette Nancy Knudsen den 16 okt. 1907 (Borgerlig viet) i Daler. Henriette (datter af Kresten Knudsen og Louise Amalie Feddersen) blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 45. Knud Skrumsager blev født den 1 aug. 1909 i Skrave s. (Toftlundgård); døde den 29 nov. 1994 i Tønder (Tønder sygehus).
- 46. Anne Marie Kloppenborg Skrumsager blev født den 6 dec. 1910 i Skrave s. (Toftlundgård); døde den 27 mar. 1984 i Agerskov s. (Bovlund).
- 47. Louise Amalie Feddersen Skrumsager blev født den 2 aug. 1914 i Skrave s. (Toftlundgård); døde den 23 mar. 1994 i Aabenraa (Aabenraa sygehus); blev begravet den 26 mar. 1994 i Visby.
|
|
|
|
|
