| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1657 - 1731 (73 år)
-
| Navn |
Laurits Lauritsen Thura |
| Fødsel |
20 aug. 1657 |
Nakskov  |
| Dåb |
23 aug. 1657 |
Nakskov |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og s.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe. |
| Død |
1 apr. 1731 |
Ribe [1] |
| Begravelse |
23 apr. 1731 |
Ribe Domkirke [1] |
| Person-ID |
I659 |
simon |
| Sidst ændret |
15 okt. 2023 |
| Familie |
Helene Cathrine Albertsdatter de Witt, f. 1673 d. 1760, København (Trinitatis s.) (Alder 87 år) |
| Ægteskab |
22 sep. 1697 |
København (Trinitatis s. (i huset)) |
| Børn |
| + | 1. Barbara Margrethe Lauritsdatter Thura, f. 1698, København d. 1 aug. 1738, Ringkøbing (Alder 40 år) |
| + | 2. Albert Lauritsen Thura, f. 6 okt. 1700, København d. 10 mar. 1740 (Alder 39 år) |
| | 3. Diderik Lauritsen de Thurah, f. 1 maj 1704, København d. 1788 (Alder 83 år) |
| + | 4. Laurids Lauritsen de Thurah, f. 4 mar. 1706, Aarhus d. 6 sep. 1759, København (Alder 53 år) |
| | 5. Christiane Lauritsdatter Thura, f. 14 maj 1711, Aarhus d. 1775, Støvringgård Kloster (Alder 63 år) |
| | 6. Dorthea Lauritsdatter Thura d. ung |
|
| Familie-ID |
F454 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
15 dec. 2020 |
-
| Notater |
- Dansk Biografisk Leksikon:
Laurids Lauridsen Thura, 20.8.1657-1.4.1731, biskop, forfatter. Født i Nakskov, død i Ribe, begravet sst. (domk.). Efter at have gået i skole i Køge og i Kbh. blev T. student 1676 I sin studietid havde han en trofast velynder i biskop Hans Bagger, og ved dennes indflydelse blev han 1680 hører i Køge og 1681 rektor sst. 1682 tog han magistergraden, og 1690 drog han udenlands som hovmester for to unge mennesker af landsdommer P. Luxdorphs familie. Først opholdt han sig i Nederlandene hvor han i Leiden studerede orientalske sprog og sluttede et varmt venskab med Fr. Rostgaard. Senere – Efter et ophold hjemme – drog T. til England hvor han fortrinsvis studerede i Oxford og her igen traf Rostgaard. 1694 vendte han tilbage til Danmark og blev 1695 på grund af sin talefærdighed i hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og n.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe. I sin henved tyveårige embedstid vågede han nidkært og ubestikkeligt over god kirkelig orden i stiftet og indlagde sig særlig fortjeneste af Ribe katedralskole. Fraregnet en forbigående misstemning var T. nøje knyttet til skolens konrektor, senere rektor Christian Falster, og i forening arbejdede de på frugtbar måde for skolens vel. 1720 forøgedes således skolebiblioteket betydeligt, og senere opførtes nye bygninger til hørerne og til skolelokaler (indviet 1727). For samtiden stod T. ikke blot som en anset bispeskikkelse og fremragende taler, men tillige som tidens ypperste danske digter. Han har udgivet en lang rakke spredte hyldestdigte til kongelige personer, lærde og fornemme velyndere og lignende, hvoraf et udvalg foreligger samlet i hans Adskillige Poëtiske Sager, 1721 som også rummer en del sirlige gendigtninger af de poetiske stykker hos Saxo Grammaticus. T.s hovedværk er dog Hans Rostgaards Liiv og Levnet, et langtrukket epos i aleksandrinere, spækket med lærde anmærkninger, allerede påbegyndt i Leiden og Oxford som et forfriskningsarbejde mellem studierne, men først udgivet 1726. Mærkelig heri er især den gennemførte bestræbelse for ved at undgå fremmedord at "tale reent og ydefærdigt Danske". Skønt eftertiden ikke har kunnet omfatte T.s forfatterskab med samme begejstring som hans egen tid har den dog ikke villet frakende ham hverken digterisk begavelse eller smag. Posthumt kom 1738 en bearbejdelse af et mystiskfarvet skrift af den belgiske jesuit Herman Hugo Sjælens Gudelige Attraa og Forlængsel i en udgave der også ved sit ydre indtager en smuk plads i dansk bogkunst på overgangen mellem barok og rokoko.
Familie
Forældre: sognepræst, senere provst mag. Laurids Mortensen Vedsted (1614–74, gift 1. gang 1639 med Karen Nielsdatter, død 1653, gift 1. gang med sognepræst i Nakskov Jørgen Christensen, død 1633, gift 2. gang med sognepræst sst. Peder Hansen, ca. 1597–1638) og Margrethe Lauridsdatter Thura (1632–95). Gift 22.9.1697 i Kbh. (Trin.) med Helene Cathrine With, begr. 24.7.1760 i Kbh. (Trin.), d. af sognepræst i Sværdborg, senere ved Trinitatis k. i Kbh. Albert W. (1640–1715) og Barbara Henriksdatter Mule (død 1723). – Far til Albert T., Diderich de Thurah og Laurids de Thurah.
Ikonografi
Mal. af Hans Hansen ca. 1827, kopi efter nu ukendt forlæg (Ribe katedralskole). Mal. kaldet J. Ocksen forestiller formentlig T. (Ribe domk.).
Bibliografi
Progr. fun. univ. Hafniensis over L. T., 1731. Gerhard Treschow: Danske jubellærere, 1753 (faks. udg. 1980) 105–10. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (faks. udg. 1978) 454–72. N. S. Hjort: Vita Laurentii Thuræ, 1827. P. N. Frost: efterretn. om Ribe domkirke, 1841 65–70. Danske saml. I, 1865–66 31 Of (brev); 2,r.IV, 1874–76 145 147–49 151 (antegn, af Falsters Amoenitates). Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870. Pers. hist. t. V, 1884 51; 3.r.IV, 1895 84 89; IV, 1896 82 og 9-r.II, 1929 147 165 (Jens Bircherods dagbøger). Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887–89 706f (brev). H. F. Rørdam sst. S.r.II, 1903–05 56–58 65f 72f 84f 103f. H. K. Kristensen sst. 7.r.V, 1963–65 175–84. Marius Kristensen i Fra Ribe amt V, 1919–22 451–58. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929 292–96 326–29. Laur. Nielsen: Rokokoen i da. bogkunst, 1936 llf. Laur. Gram: Vita Johannis Grammii, 1942. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 273f. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. II, 1952. – Papirer i Kgl. bibl. (bl.a. T.s dagbøger fra udenlandsrejsen).
|
-
|
|
|
