| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1806 - 1866 (59 år)
-
| Navn |
Knud Lausten Knudsen |
| Fødsel |
10 dec. 1806 |
Ribe (Skt. Katharinæ s.)  |
| Køn |
Mand |
| Dåb |
12 dec. 1806 |
Ribe (Skt. Katharinæ) [1] |
| Beskæftigelse |
Gårdejer i Forballum, senere ejer af Trøjborg Gods |
| Død |
16 jun. 1866 |
Vandborg s. (Vandborg Vestergård) |
| Begravelse |
Visby |
| Person-ID |
I52 |
simon |
| Sidst ændret |
6 aug. 2021 |
| Familie |
Gyde Marie Ocksen, f. 28 okt. 1806, Mjolden s. (Forballum) d. 19 apr. 1884, Visby s. (Visby Hedegård) (Alder 77 år) |
| Ægteskab |
3 jun. 1826 |
Mjolden |
| Børn |
| + | 1. Ane Marie Knudsen, f. 18 aug. 1827, Mjolden s. (Forballum) d. 10 mar. 1909, Odense (Skt. Knuds s.) (Alder 81 år) |
| + | 2. Maren Knudsen, f. 28 maj 1829, Mjolden s. (Forballum) d. 1 aug. 1911, Nykøbing Mors (Alder 82 år) |
| + | 3. Hans Aagesen Knudsen, f. 7 jan. 1831, Mjolden s. (Forballum) d. 4 maj 1917, København (Davids s., Østerbrogade 152) (Alder 86 år) |
| + | 4. Christine Knudsen, f. 16 mar. 1834, Mjolden s. (Forballum) d. 7 dec. 1924, Haderslev (Alder 90 år) |
| + | 5. Kresten Knudsen, f. 26 mar. 1836, Mjolden s. (Forballum) d. 15 jan. 1922, Visby s. (Visby Hedegård) (Alder 85 år) |
| | 6. Ane Jacobine Knudsen, f. 14 apr. 1839, Mjolden s. (Forballum) d. 1921, København (Alder 81 år) |
| + | 7. Caroline Amalia Knudsen, f. 5 mar. 1841, Mjolden s. (Forballum) d. 16 okt. 1923, Haderslev (Alder 82 år) |
| | 8. Laurids Guttorm Knudsen, f. 20 okt. 1843, Mjolden s. (Forballum) d. 16 apr. 1850, Mjolden s. (Forballum) (Alder 6 år) |
|
| Familie-ID |
F33 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
27 apr. 2018 |
-
-
| Notater |
- Ane nr. 116
Hans Lunds artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1981):
En del af sin skolegang fik Knudsen i Husum for at lære tysk. Tidligt hjalp han sin far med kreaturhandelen, og på en af sine handelsrejser lærte han sin tilkommende hustru at kende. Hun var eneste barn af Vesteregnens rigeste bonde. Knudsen var kun nitten år, da han giftede sig og tog bolig i Forballum, hvor han 1830 lod opføre en overordentlig smuk marskgård. Det var til hans og naboen, senere folketingsmand Niels Andersen Hansens hjem, Chr. Kold kom som huslærer 1838 på foranledning af den unge grundtvigianske sognepræst L.D. Hass, der bragte Knudsen i forbindelse med grundtvigske kirkelige og folkelige tanker. Det var i hans kreds, højskoletanken først rejstes i Sønderjylland (1841), han var medvirkende ved Rødding Højskoles oprettelse, havde en tid på den slesvigske forenings vegne skøde på dens ejendom og var senere medlem af dens bestyrelse. 1848 deltog Knudsen i Vesteregnens væbning mod fjendtlige indfald. Han valgtes 1849 til landstingsmand (som boende i enklaverne hørte han kongeriget til), men nedlagde 1851 sit mandat. – 1851 købte han af amtmand J.F. de Neergaards bo godset Trøjborg med avlsgården Visby Hedegård (68½ og 18½ tdr. htk.) med det dertil hørende fæstegods (1050 tdr. htk.). Han ville fortsat leve som bonde (han kaldte sig stadig gårdejer og afslog den ham 1851 tillagte kammerrådtitel) og ønskede ikke at bebo slottet, som han tilbød den danske stat som gave, hvis den ville indrette et dansk seminarium der. Gaven blev afslået, og Knudsen lod 1854 slottet nedrive. Fæstegodset solgte han til selveje på meget lempelige vilkår. I tiden mellem krigene var den hovedrige bonde den førende skikkelse i Vesteregnens åndelige liv. Først i 60'erne var han med til at rejse "klosterbrødrene"s kritik af den danske sprogpolitik i Mellemslesvig. Efter 1864 trak han sig ud af politik. – Også i det praktiske liv var han en foregangsmand. Han blev landvæsens-kommissær, deltog i store afvandingsarbejder (Rolfsø, Filsø), indførte den første korthornstyr fra England, var medstifter (1854) af de blandede distrikters landboforening og fra 1856 dens formand, m.m.
|
-
| Kilder |
- [S8] Kb. Ribe Sct. Catharinæ, F 1773-1814, s. 113.
- [S1136] Kb. Rejsby, Aa1, 1736-1814, s. 320 (ægteskabet anmeldt den 2. okt. 1802).
|
|
|
|
