| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1639 - 1705 (65 år)
-
| Navn |
Claus Rasch |
| Fødsel |
22 aug. 1639 |
Quern s. (Vesterholm), Sydslesvig  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Skriver og ridefoged over Nyborg Amt, bypæsident i Nyborg, ejer af flere gårde i Nyborg-området, hvor en af gårdene, Raschenberg, blev 1690 anderkendt som hovedgård med adelige frihed. Medejer af Harritslevgård (hvilket formentlig er årsagen til, at morbroderen, Jacob Nicolai Steenberg, opholdt sig der sine sidste år). 1682 udnævnt til Københavns første politimester. Desuden assessor i Højesteret. |
| Død |
8 jan. 1705 |
Raschenberg (nu Juelsberg) |
| Begravelse |
Nyborg |
| Person-ID |
I1595 |
simon |
| Sidst ændret |
30 apr. 2018 |
-
| Notater |
- Dansk Biografisk Leksikon, 2. udgave:
Claus Rasch, 22.8.1639-8.1.1705, politimester. Født på Vesterholm, Quern sg. i Angel, død på Raschenberg, begravet i Nyborg. Da den danske hær 1657 trak sig tilbage gennem den jyske halvø fik R. lejlighed til "at bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed" hvorefter han kom til Kbh. og 1659 under belejringen avancerede til underofficer. Christoffer Gabel blev opmærksom på ham og tog ham til sin sekretær. Han vandt også kongens yndest så at han 1662 blev skriver og ridefoged over Nyborg amt som han tilmed administrerede i amtmands sted til 1671 desuden blev han 1664 som præsident stillet i spidsen for Nyborg magistrat, og ved sit samtidige ægteskab vandt han både formue og svogerskab med byens første familier. 1669 købte han af kongen bondegården Bavnegård hvortil han ved mageskifte med kongen erhvervede 24 gårde i omegnen, og 1675 fik han kgl. tilladelse til at nyde denne sin gård og tilliggende med adelig frihed. Våbenbrev fik han 1680, og med sine 220 tdr. hartkorn bøndergods blev gården Raschenberg (nu Juelsberg) 1690 anerkendt som hovedgård. Han var desuden landkommissær i Fyn, medejer af Harridslevgård og ejer af nyborgske ejendomme. Sit jordegods bragte han med stor dygtighed, men ikke altid ganske hæderligt, i en blomstrende tilstand. Da således præsident, borgmester og råd i Nyborg 1672 ved mageskifte med kronen skulle have 56 tdr. hartkorn marker og skove af Nyborg amts ladegård til fordel for købstaden, lykkedes det ved underfundighed R. at tilvende sig disse jorder. Havesyg og despotisk som han var tillod han sig senere så mange overgreb og gjorde sig så forhadt at borgerskabet indgav klage til kongen der lod sagen undersøge ved en kommission hvis dom 1699, stadfæstet af højesteret 1700, i alt væsentligt gik R. imod, og borgmester og råds legat på 50 rdl. for trængende i Nyborg blev derefter stiftet som sejrsmonument.
Det var dog ikke som byens præsident R. led dette nederlag, thi allerede 1682 var han, da enevælden tog den opgave op at organisere landets politivæsen, blevet udnævnt til politimester i Kbh. og det hele land samt til assessor i højesteret. Med energi og hensynsløshed virkede han i sit alt for omfattende embede der først 1701 blev indskrænket til Kbh. alene, og som medlem af de mangfoldige kommissioner der i disse år nedsattes om brandvæsen, broer, kanaler, lygter m.m., udførte han en stor organisatorisk gerning. Desuden var han fra 1684 borgmester i Kbh. og medlem af kommercekollegiet; 1691-95 og 1699 deltog han i de vigtige kommissioner i rådstuen for slottet, 1700 var han medlem af regeringskommissionen, nedsat i anledning af krigsforholdene, og 1702 fik han sæde i politiretten. Han blev en mand der samlede mange klager over sit hoved og fik adskillige påmindelser om at passe hvad der påhvilede ham. 1701 adjungeredes J. B. Ernst ham som medhjælp, og han opholdt sig ofte lang tid ad gangen på Raschenberg. I en håndfast tid var han populær på grund af sin gemytlighed og evne til at tømme de største bægre; om ham og familien til ære rimede samtidens største poeter. – Kancelliråd 1690. Justitsråd 1697. Etatsråd 1700.
Familie
Forældre: Peter R. (død efter 1672) og Cathrine Andersen Steinberg (død 1683). Gift 1. gang 25.7.1664 i Nyborg med Elisabeth Andersdatter Scheffer, født 26.2.1619 i Nyborg, død 19.9.1690 sst. (gift 1. gang 1640 med sognepræst i Nyborg Mads Pedersen Lerche, 1610-60), d. af rigens skriver, senere tolder og rådmand i Nyborg, Anders Hansen S. (1570-1626) og Kirsten Eriksdatter (ca. 1600-35, gift 2. gang 1626 med rådmand i Nyborg Peder Hansen Walter, ca. 1590-1657 (gift 1. gang med Anne Berthelsdatter, ca. 1602-22, gift 3. gang med Anne Jacobsdatter, død 1665, gift 1. gang med Johan Wencke)). Gift 2. gang 23.10.1695 med Anna Margrethe Lorenzen, begr. 28.2.1710 i Nyborg (gift 1. gang med købmand i Kbh. Hans Heinrich Nørck, død 1694, gift 3. gang 1709 med kaptajn Erik Flemming Ulfeldt, 1676-1732), d. af købmand i Flensborg Christian L. (ca. 1633-efter 1680) og N. N.
Bibliografi
Hans Mule Clausøn: Ligprædiken over Elsebeth Scheffer, 1693 12-22. Jørgen Sorterup: C. R., hans lefnetz ihukommelse, 1705. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 278-80 282 283f = samme forf.s Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881. Samme: Kbh.s hist. og beskr. V, 1889 482-93 o.fl.st.; VI, 1892 361-68 o.fl.st. Edv. Holm: Danm.-No.s indre hist. 1660-1720 I, 1885 322-26. Otto Staggemeier: Jordebog for Nyborg købstad II, 1893 27-42. K. Carøe i Hist. medd. om Kbh. VI, 1917-18 110-19 121. Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931 42-81 97-100
|
|
|
|
