Notater

Begravet i korets nordside som nr. 3 mellem I,7 i øst og I,9 i vest, med I,3 i syd, mod nord tæt ind til muren bag nordrækken af skolens stole (korstolene), dvs. antagelig i 2. fag. Muret, med krydshvælv, 3 alen 3 kvarter lang, 5 alen 3 kvarter bred (2,35x3,61 m). Repareret 1770 på kirkens bekostning. Ifølge Mumme opfyldt 1801. Erhvervet 1621 af Jens Mule, der betalte 150 rdl. og 2 rosenobler for et lejersted og en muret grav til sin hustru (og sig selv).

Begravelser: Else Hansdatter (død 30. marts 1823); Jens Mule (begr. 4 juni 1633); muligvis Anne Willumsdatter, Jens Mules anden hustru (død 6. okt. 1652); Mette Jensdatter Mule, Jens Mules datter (nedsat 2. marts 1681, efter at liget var overført fra Vindinge kirke).

Kister: 1758 og 1777 nævnes kun en ny benkiste samt plads til yderligere fire store kister. 

Ifølge Bircherod var der en nu forsvundet gravsten: Marine Baggis datter [Maren Baggesdatter], enke 19. maj 1591 efter Lauridts [Laurids] Knudsen [Seeblad], 2. gang g.m. Clemens Severini [Sørensen], død 12. dec. 1602. Hun blev muligvis nedsat i Laurids Knudsen Seeblads begravelse. 

Albert Thura, 6.10.1700-10.3.1740, præst, litterærhistoriker. Født i Kbh. (Holmens), død i Lejrskov, begravet i kirken sst. T. gik i skole i Ribe hvor han i høj grad blev påvirket af den daværende konrektor Christian Falster. 1718 blev han student og tog 1722 teologisk attestats. I sin studentertid, hvori han særlig sluttede sig til Søren Lintrup og Hans Gram, havde han i næsten fem år plads på Borchs kollegium. Tidligt udviklet som han var viste han sig allerede da som en stærkt produktiv natur med udprægede særinteresser. De disputatser han som alumne havde pligt til at udgive er talentfulde vidnesbyrd om hans studieretning. Dette gælder således afhandlingerne om baccalaurgraden (I–II. 1719–20), om gymnasier og kollegier (1721) og disputatserne De studio philologico ... in Dania I–III. 1722–23. Allerede 1723, kun 23 år gammel, kunne han desuden udsende det skrift der må betragtes som hans hovedværk, og som længst har bevaret hans navn: Idea historiæ litlerariæ Danorum der har Falsters tilsvarende værk om den romerske litteratur som forbillede. Han giver heri en historisk oversigt over de lærde skoler og universitetet samt de hertil knyttede personligheder, over de videnskabelige biblioteker og over udviklingen inden for de forskellige studieområder. Dette skrift er vel kun et (udførligt) grundrids, men det udmærker sig ved fortroligt kendskab til alle herhenhørende kilder, især dog ved et ualmindeligt overblik over hele stoffet og stor klarhed i dispositionen.

1723 blev T. rektor i Kolding hvor han nidkært arbejdede for at hæve skolen. Bl.a. fik han stiftet et skolebibliotek og indrettet en ny "skolebog". Desuden skrev han et par smukke majsange til brug for sine disciple. 1726 tog han magistergraden, og s.å. blev han sognepræst i Lejrskov og Jordrup i nærheden af Kolding. Her fortsatte han af fuld kraft sin forfattervirksomhed og udsendte en række skrifter overvejende af litterærhistorisk og personalhistorisk indhold. Nævnes kan således Kort Bercetning om Jerslef-Herreds Kirker, 1732, en Series episcoporum for Ålborg stift, 1733, og en udsigt over litterære kvinders indsats i Danmark Gynæceum Daniæ litteratum, 1732 der gav anledning til en poetisk brevveksling mellem forfatteren og "Coraline", Fr. Rostgaards datter Conradine Sophie v.d. Maase. I sin Conspectus Danorum, 1740 gav T. en nyttig oversigt over hvad der var udrettet i den klassiske filologi i Danmark, medens hans Regiæ academiæ Hafniensis infantia et pueritia, 1734, et arbejde om Københavns universitets historie før reformationen, har megen historisk kildeværdi fordi han heri på grundlag af biskop Jens Bircherods ekscerpter har meddelt udførlige udtog af det allerede da tabte, ældste bind af universitetsmatriklen. I håndskrift efterlod T. sig meget udførlige fremstillinger af Ålborg stifts historie (Thott, 4°, 1445) og af de latinske skolers (Valvæ scholarum Daniæ, regni apertæ; addit., 4°, 205), hvorimod et arbejde om Sorø akademi Umbra Sorana er gået tabt. Foruden i særskilte skrifter fremlagde T. sin store viden i talrige artikler i J. Wielandts Nye Tidender om lærde og curieuse Sager ved hvilke han var medarbejder fra 1731. Da T. kun nåede at blive 40 år gammel, er det allerede kvantitativt set en sjælden stor arbejdsindsats han har ydet. Er hans pen end nu og da løbet vel hastigt, så har han dog indlagt sig betydehge fortjenester ved sit omfattende historiske samlerarbejde der den dag i dag er af værdi. – Også som teologisk forfatter er T. optrådt. 1736 kom således fra hans hånd Eenfoldige og Gudelige Tanker og 1738 En Vækker i de søvnagtige Christnes Øre.

T. har næppe været påvirket af pietismen, men har hørt til den ortodokse skole. I det sidstnævnte skrift udvikler han en så kras djævlelære at den næsten helt minder om Peder Palladius'. Fra sin far havde T. arvet poetiske anlæg som han ofte gjorde frugtbringende. Samlet foreligger Adskillige Betænkninger og Indfald paa Vers, 1726 og Halv-Andet Hundrede Mestendeel Moralske Betenkninger, 1728. Det er ingen høj digterflugt T. formår at hæve sig til, men adskillige af hans rimerier er velformede og virker tiltalende ved den sindets friskhed de giver udtryk for. Tillige har mange af hans digte betydelig kulturhistorisk værdi. Dette gælder navnlig hans (særskilt udgivne) klagesang over hans præstegårds brand 1728 bl.a. med en interessant skildring af et datidigt studerekammer ("et fuldstændigt Aftryk af det lærde Museum ... bevaret som i en Tørvemose" (Vilh. Andersen). Mens T. i sine opbyggelige skrifter fremtræder som en mørk Zelot der svælger i helvedes- og djævleforestillinger tegner hans smådigte et portræt med blidere træk af et muntert og arbejdsglad menneske, af en bøgernes og studiernes elsker der vel føler sig bedst til rette i sin stues lune hygge, men som tillige har sindet åbent for naturens skønhed og livets herlighed.

Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids T. (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.9.1726 i Kolding med Jacobe Maria Hansdatter, døbt 28.7.1703 i Stege, død 29.11.1732 i Lejrskov, d. af amtsforvalter og tolder på Møn Hans Pedersen (ca. 1672–1720, gift 1. gang med Margrethe Jacobsdatter, død 1709) og Anna Cathrine N. N. (ca. 1695–1727, gift 2. gang med ridefoged Peder Ratken, ca. 1682–1726). Gift 2. gang 18.6.1734 med Cathrine Margrethe Anchersen, døbt 13.12.1714 i Kbh. (Frue), begr. 27.6.1785 i Skærbæk, d. af professor, senere biskop Mathias A. (1682–1741) og Maria E. Mechen. – Bror til Laurids de Thurah og Diderich de Thurah.

Bibliografi
A. T.: Lejrskov præstegårds brand 1728. Faks.udg. m. indledn. af Bj. Kornerup, 1945. – Chr. Bruun i Soransk t.I,2, 1870 121–44 (heri breve og uddrag af T.s manus.). P. M. Stolpe: Dagspressen i Danm. IV, 1882 (fot. optr. 1977). H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 5.r.II, 1903–05 56–105. Carl S. Petersen i Danske studier, 1910 32–36 (heri brev til Holberg). Knud Sjællandsfars tidebog II, ved Vilh. Andersen, 1912 150–53. R. Paulli i Holberg årbog, 1921 83–93. P. Eliassen: Hist. strejftog i Kolding og omegn, 1923 155–60. Parmo C. Tang Petersen: Kolding lærde skoles hist., 1924 (særtryk af Progr. for Kolding højere almenskole, 1914–19). Samme i Vejle amts årbog, 1946 74–94. Georg Bruun: Dronning Dorotheas skolehus, 1928 131–34. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 309. – Papirer i Kgl. bibl., bl.a. T.s selvbiografi i Addit., 4°, 205 459–65. 

Diderich de Thurah, 1.5.1704-1.3.1788, skibskonstruktør, religiøs publicist. Født i Århus, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). T. blev landkadet 1719. 1723 indleverede han til kongen en i rav udskåret model af det netop søsatte orlogsskib Anna Sophie opkaldt efter Anna Sophie (Reventlow). Kongen var begejstret for modellen og lod den ophænge i kunstkammeret. Som tak blev T. udnævnt til sekondløjtnant i søetaten uden at have gennemført en sømilitær uddannelse og det bestemtes at han særlig skulle uddannes inden for skibskonstruktionen. 1724 sendtes han sammen med andre til England for at blive uddannet inden for denne videnskab. Sammen med sin medstuderende, søofficeren Lauritz Bragenes hjemsendte T. 1726 tegninger til et 72-kanon skib efter engelsk forbillede for at vise hvad de havde lært. Hjemkommen 1728 beordredes T. til sammen med Bragenes at konstruere et 56-kanon skib efter de engelske principper og forestå bygningen af dette. Efter Bragenes' død 1729 skulle T. videreføre dette arbejde under fabrikmesteren Knud Benstrups opsyn. Forholdet mellem T. og denne udviklede sig ikke i gunstig retning, bl.a. fordi T.s faglige kunnen viste sig at være meget beskeden. 1729–30 var han lærer i kunstdrejning for kronprinsen, den senere Christian VI. 1732 blev T. premierløjtnant og 1734 fabrikmester under Benstrup der nu var blevet overfabrikmester. I forbindelse med de undersøgelser der 1734 indledtes mod Benstrup indsendte T. en redegørelse for alle de fejl som han mente denne have begået ved bygningen af orlogsskibet C hristianus Sextus. I betragtning af T.s manglede kompetence må denne handling betragtes som illoyal. Pga. Benstrups suspension var T. fra 1736 den faktiske leder af skibsbyggeriet på Holmen. Han var 1735 blevet kaptajnløjtnant og blev 1736 kaptajn. Orlogsskibet Fyen som han havde konstrueret og stået for bygningen af, viste sig ved prøvebesejlingen 1737 at være en lejlkonstruktion der allerede 1745 blev afhændet til Asiatisk kompagni. 1738 blev T. kommandørkaptajn. Det stod efterhånden klart for søetatens ledelse at T. hverken havde evne eller viden til at kunne virke som flådens eneste skibskonstruktør. Han blev dog ikke afskediget. I stedet blev initiativet overdraget den 173'' etablerede konstruktionskommission inden for flåden, ligesom man 1740 indkaldte en fransk skibskonstruktør Laurent Barbe der virkede i Danmark til 1747. Fra dette tidspunkt havde T. ikke flere egentlige konstruktionsopgaver, men varetog kun den daglige ledelse af skibsbyggeriet. I forbindelse med tronskiftet 1746 søgte T. at fiske i rørt vande og indsendte til den nye konge et forslag om at konstruktionskommissionen nedlagdes og at opgaverne i stedet blev lagt i hænderne på et mindre udvalg, hvori han selv skulle sidde. Forslaget blev dog afvist. Hans intrigante væsen medførte flere gange at han lagde sig ud med sine medarbejdere. 1747 var han medlem af dok-kommissionen. Hans økonomi var dårlig og vistnok af denne grund søgte og fik han 1758 stillingen som kommandant pi toldboden. Som selvstændig konstruktør byggede T. kun i alt to orlogsskibe og to letfregatter. I den nye stilling beredte hans stridbare sind ham også vanskeligheder og han blev senere kun brugt i forbindelse med den kommission det undersøgte det skibsmateriel som 1771 var blevet sendt til Algier. Efter sin afgang fra flåden begyndte T. at oversætte religiøse skrifter til dansk især fra engelsk, et sprog som han under sit studieophold i England havde erhvervet et solidt kendskab til. Således oversatte han James Blairs Prædikener I–IV, 1761, biskop Thomas Newton (Afhandling over Prophetierne I-III, 1765) og William Sherlocks tanker om dommen, 1752, om forsynet, 1754, om døden, 1754. Der var fra T.s side tale om andet end blot litterære oversættelser. Han ville med sine oversættelser gøre de religiøse tanker, som de engelske værker gav udtryk for, bekendt i Danmark. Ud fra et konservativt grundsynspunkt ville disse forfattere levere et for fornuften akceptabelt forsvar for kristendommen og betonede vigtigheden af en moralsk handlemåde som en nødvendig forudsætning for opnåelse af salighed. I denne sammenhæng må Et Forsøg til upartiske Anmerkninger ved Bastholms Plan til en udvortes Gudstjeneste, 1785 ses, med hvilket skrift han blandede sig i den såkaldte liturgifejde. Ved sine mange oversættelser af engelske skrifter indtager T. indirekte en ikke ubetydelig plads i tidens apologetiske arbejde, og i modsætning til de mange forfattere af teologisk observans står han som en typisk og bevidst repræsentant for lægfolk der ønskede at gøre sig gældende i de teologiske diskussioner. Blandt T.s øvrige oversættelser kan nævnes to skrifter af Dorothea Pakington Fruentimmerets Kald, 1764 og Mandfolkenes eller Herre-Mænds Kald, 1765 samt et tidsskrift Samling af lærerige og opbyggelige Materier I–III, 1768–70, væsentlig dog bearbejdelser fra tysk.

Familie
Forældre: sognepræst, senere biskop Laurids Thura (1657–1731) og Helene C. With (død 1760). Gift 1. gang 10.12.1736 i Kbh. (Petri) med Johanne Marie Sylling, begr. 14.12.1741 i Kbh. (Holmens), d. af købmand Johan S. (død 1705) og Maren Hansdatter Røer (ca. 1662–1727). Gift 2. gang 3.10.1742 i Kbh. (Frue) med Ingeborg Johanne Brønsdorph, fremstillet 3.12.1710 i Skibsted k., begr. 17.6.1745 i Helsingør (gift 1. gang 1736 med vinhandler, kommerceråd Jørgen Sohl,død 1742), d. af kancelliråd Severin Pedersen B. (ca. 1667–1748) til Randrup, Kongstedlund og Råkildegård, og Charlotte Amalie Wigant (Michelbecher) (1681–1751). Gift 3. gang 9.3.1746 i Kbh. (Garn.) med Friderica Christiane Scavenius, født ca. 1717, død 26.7.1796 i Kbh. (Petri), d. af oberstløjtnant, senere generalmajor Peter S. (1678–1738) og Helle (Lene) Urne Benzon (1690–1762). – Adlet de T. 1740. – Bror til Albert Thura og Laurids de T.

Ikonografi
Stik af O. H. de Lode, 1752. Mal. af G. Fuchs, 1784 (Fr.borg), stukket af Meno Haas, 1785.