| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
Generation: 4
| 13. | Anne Jensdatter døde efter 20 jun. 1653. Notater:
Fik 20. juni 1653 brev på Vesterby bol. Hun havde begæret, at hun sin livstid måtte bevilges at nyde det bol, der kaldes Vesterby, som hendes afdøde husbond for kort tid siden blev bevilget for sig og sine efterkommere i præstegården, med lige kondition efter hans brev, dat. 1. okt. 1652. Kongen bevilgede dette, dog skal det efter hendes død efter den tilforn givne bevilling følge præsterne til Borris og Faster (Kancelliets Brevbøger 1653 (2000), s. 217, hvor Anne Jensdatter kaldes enke efter hr. Christen Hvid).
|
| 14. | Oluf Rasmussen Samsing blev født i 1597 i Aarhus; døde den 14 aug. 1659 i Åle. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Sognepræst i Åle-Tørring 1627-59
- Skifte: 20 jul. 1660, Åle; Heraf fremgår navnene på hustruen Marie Steffensdatters far, mor og brødre
Notater:
Ifølge epitafiet i Åle kirke var han barnefødt i Aarhus 1597, blev student 1618, hører i Middelfart skole 1622, skolemester sammesteds 1625, kapellan til St. Knuds Kirke i Odense og sognepræst til Åle og Tørring kirker 1627 og samme år gift med Maren Staffensdatter, barnefødt i Middelfart i 1609. De levede sammen i 32 år og fik 4 sønner og 6 døtre. Han døde 1659, 14. august, og hun 1670, den 29. september.
Død:
Ifølge Wiberg død 14. okt., mens Aale sogns historie har 14. august, baseret på et oldebarns beretning. Beretningen, der er gengivet i Historisk Tidsskrift II (1841), side 234-235, fortæller om Oluf Rasmussen Samsings sørgelige endeligt under de polske (såkaldte) hjælpetroppers hærgen under Svenskekrigene 1658-60 (her med nutidig retskrivning):
"I Åle og Tørring menigheder, på grænsen af Vejle og Skanderborg Amter, var, så siges det, på denne urolige tid en sognepræst, hr. Rasmussen. Af rygtet havde han hørt, hvor lidt man kunne tro de fremmede tropper, og han skjulte derfor alt sit sølvtøj og sine rede penge i en bageovn, som han tilmurede. Ulykkeligvis var dette blevet bemærket af en polsk spejder, der listede sig omkring foran sine kammerater. Denne ilede straks tilbage, fortalte de ugudelige krigsfolk, som svirede i Åle kro, hvad han havde set, og lovede at give dem anvisning på stedet, hvor sølvet var indmuret. Soldaterne fordoblede nu deres svir under idelige udråb: "at de nok skulle gøre sig betalt af præstens bageovn". Foruden polakkerne sad der endnu i kroen nogle mænd, som var hr. Rasmussen af hjertet hengivne. En af dem fik lejlighed til ubemærket at slippe bort og give præsten underretning om den fare, der truede hans gods. I største hast tog han derfor alene sølvet ud af ovnen og nedgravede det ganske hemmeligt i haven, hvorpå han sagde til sin hustru: "Kære kone! For nogenlunde at sikre din fremtid har jeg skjult mit sølv for polakkerne på et sted, jeg nu ikke vil vise dig; skulle jeg imidlertid blive dræbt, da har jeg, for at give dig underretning om, hvor sølvet er gemt, nedlagt en seddel under et bræt bag alteret; men du må sværge mig en hellig ed, at du i intet tilfælde sil søge at skaffe dig kundskab herom, før fjenderne er draget af landet." Snart ankom også polakkerne til præstegården; men de opdagede straks, at de kostbareste sager var borte. Fnysende af harm lod de sig dog ikke mærke med noget, men passede hr. Rasmussen op, da han en søndag kørte til Tørring for at holde gudstjeneste, slæbte ham da af vognen og skruede hjernskallen fra hans hoved, under hvilken barbariske handling den ulykkelige præst opgav sin ånd."
Oluf blev gift med Marie Steffensdatter den 14 sep. 1628. Marie (datter af Steffen Steffensen og Inger) blev født i 1609 i Middelfart; døde den 29 sep. 1679. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
|
|
