| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1909 - 1994 (85 år)
Generation: 1
Generation: 2
| 2. | Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager blev født den 8 sep. 1880 i Skrave s. (Københoved) (søn af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg); døde den 25 okt. 1946 i København (Kommunehospitalet); blev begravet den 31 okt. 1946 i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Ejer af Toftlundgård, senere af Visby Hedegård.
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
Niels Skrumsager, Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager, 8.9.1880-25.10.1946, politiker. Født i Københoved, Skrave sg, død på rejse til Kbh., begravet Visby kgd. S. blev præget af det ejendommelige hjem hvor han voksede op, og af det åndeligt bevægede landsbysamfund som hans hjem var et led af. Han blev overvejende undervist hjemme og var siden elev bl.a. på Askov højskole og på Tune landboskole. Efter et ophold i Sachsen 1904 overtog han 1905 Toftlundgård i Skrave sogn efter en brors død. Mens det ældre slægtled ikke havde ofret det landbrugsfaglige arbejde overdreven interesse tilhørte S. en generation der forenede interesse for landbrug med hjemmenes åndelige liv. Det prægede arbejdet på Toftlundgård og senere på Visby hedegård, hans hustrus fødehjem som han overtog 1922 efter at have afhændet sin første ejendom. På forskellig måde har han deltaget i det landbofaglige foreningsarbejde, bl.a. som næstformand for Det blandede distrikts landboforening. – I politisk henseende stod han i grænsestriden helt på broderen, H. D. Kloppenborg-Skrumsagers side og deltog i afstemningstiden i agitationsarbejdet i Mellemslesvig og på de frisiske øer. 1920 sluttede han sig til venstre; i 1920erne spillede stadig inden for dette parti på sønderjysk grund modsætningen mellem Flensborg- og Åbenråretningen ind, og S. var en af de mest aktive inden for Flensborggruppen, bl.a. i kampene omkring dagbladet Modersmaalet Dannevirke – fra 1922 var han næstformand i bladets bestyrelse – og ved opstillingen af amtsforvalter C. O. Pedersen ved folketingsvalgene 1924, 1926 og 1929. Han var medlem af den sønderjyske jernbanekommission 1920–22 og af det af Madsen-Mygdals regering nedsatte sønderjyske erhvervsudvalg 1928–29. I kriseårene i 1930erne hørte han til den fløj der sluttede sig til LS-bevægelsen (Landbrugernes sammenslutning), og han var fra 1936 medlem af erhvervsudvalget, men brød med bevægelsen i sommeren 1940. Ved folketingsvalget 1939 var han venstres kandidat i Løgumklosterkredsen og blev s.å. første suppleant til landstinget.
Familie
Forældre: politiker Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 16.10.1907 i Visby med Henriette Knudsen, født 17.6.1881 på Visby Hedegård, død 9.3.1962 sst., d. af gårdejer Kresten K. (1836–1922) og Louise Feddersen (1837–1923). – Bror til Jutta Kloppenborg S. og H. D. Kloppenborg-Skrumsager.
Ikonografi
Mal. af Agnes Smidt ca. 1940 (Folkehjem, Åbenrå). Foto.
Bibliografi
N. J. N[ielsen] i Dannevirke 4.9.1940 og 25.10.1946. N. P. Nielsen i Sprogforen.s almanak 1948, 1947 84f. – Papirer i Landsark., Åbenrå.
Niels blev gift med Henriette Nancy Knudsen den 16 okt. 1907 (Borgerlig viet) i Daler. Henriette (datter af Kresten Knudsen og Louise Amalie Feddersen) blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 4. | Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager blev født den 6 sep. 1841 i Sønder-Bork s. (Skrumsager) (søn af Niels Hansen Jørgensen og Abelone Nielsdatter); døde den 6 jan. 1921 i Skrave s. (Bennetgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 7. | Louise Amalie Feddersen blev født den 24 jun. 1837 i Godset Stift ved Kiel (datter af Hans Feddersen og Friederike Henriette Willink); døde den 27 jun. 1923 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet den 2 jul. 1923 i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Referencenummer: F1.5./TWII-213a
Notater:
Ifølge kirkebogen for Møgeltønder ved vielsen i 1866 var hun født den 25. juni.
Børn:
- Knud Lausten Knudsen blev født den 19 nov. 1867 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 26 okt. 1938 i Sorø.
- Hans Aage Knudsen blev født den 30 jul. 1869 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 26 okt. 1918 i Flensborg (Skt. Franciskus-hospitalet); blev begravet den 31 okt. 1918 i Visby.
- Laurits Guttorm Knudsen blev født den 16 maj 1874 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 29 okt. 1931 i Sønderborg.
- Gyde Marie Knudsen blev født den 11 feb. 1878 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 19 nov. 1948 i Tønder; blev begravet den 23 nov. 1948 i Visby.
- 3. Henriette Nancy Knudsen blev født den 17 jun. 1881 i Visby s. (Visby Hedegård); døde den 9 mar. 1962 i Visby s. (Visby Hedegård); blev begravet i Visby.
|
|
Generation: 4
| 10. | Hans Diderik Kloppenborg blev født den 28 jun. 1802 i Gram s. (Gramby) (søn af Jacob Kloppenburg og Anna Catharina Otzen); døde den 7 sep. 1882 i Skrave s. (Københoved, Bejstrupgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer og møller i Københoved
- Dåb: 26 sep. 1802, Gram
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg, Hans Diderik Kloppenborg, 28.6.1802-7.9.1882, gårdejer. Født i Gramby, død i Københoved, begravet i Skrave. K. voksede op i et tysksproget embedsmandshjem i Nordslesvig. Han lærte i nogle år tobaksspinderi hos en morbror i Haderslev, men blev som ganske ung bestyrer af en større gård, Bejstrupgård i Københoved, som morbroderen havde overtaget i pengekrisens år; af denne gård blev han sidst i 20erne ejer, forstørrede den yderligere og drev den med meget stor dygtighed. Myndig, robust og temperamentsfuld fik han tidligt en sognekonges stilling. Under treårskrigen var han knyttet til den danske hærs spejdervæsen og fulgte bl.a. Olaf Ryes hærafdeling op gennem Jylland 1849. – Grundstammen i hans fædrelandsfølelse var en gammeldags kongetroskab – han var personlig knyttet til Frederik VII – og i begyndelsen stod han forbeholden over for det nyvakte nationale liv. Men da han under krigen måtte opholde sig længere tid i Kbh. lærte han Grundtvig at kende og påvirkedes folkeligt og kirkeligt af ham. Han blev 1853 medlem af bestyrelsen for Rødding højskole og var senere en af skolens medejere. Han udvirkede at den grundtvigske præst H. Sveistrup 1861 blev kaldet til Rødding-Skrave, og han levede stærkt med i det ved dennes forkyndelse vakte kristelige liv. Da Sveistrup afskedigedes af preusserne 1867 indrettede han sin storstue til brug til gudstjenester, og her prædikede igennem en årrække først Sveistrup, senere Cornelius Appel. Han blev en af Rødding frimenigheds bedste støtter. – Fra sidst i 30erne var han sognefoged, mellem krigene stændersuppleant og medlem af Haderslev amtsråd og efter 1864 af kredsdagen. 1867 deltog han i de 47s sendefærd til Berlin.
Familie
Forældre: tingskriver i Frøs og Kalvslund herreder Jacob K. (1747–1828) og Anna Catharina Otzen (1772–1853). Gift 1. gang 10.7.1830 i Skrave med Cathrine Thaysen, født 23.3.1803 på Toftlundgård, død 31.7.1831 i Københoved, d. af gårdejer Johan T., Toftlundgård (1764–1846) og Marie Kathrine Jochumsdatter (1770–1830). Gift 2. gang 23.11.1833 i Skrave med Mette Kirstine Thaysen, født 30.10.1804 på Toftlundgård, død 16.5.1878 i Københoved, søster til 1. hustru. – Halvbror til Jacob K.
Ikonografi
Træsnit 1885. Foto. – Mindesten i Skibelund krat, 1885.
Bibliografi
Mads Jensen i Højskolebl. X, 1885 617–19 666–69. H. D. Kloppenborg-Skrumsager i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensborg 1923 35–42. Samme i Sønderjydske kvinder under fremmed-herredømmet, ved Hanne Jenssen m. fl. I, 1930 169–83. Fr. Kjær i Sønderjydsk månedsskr. IV, 1928 145–49. H. Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen I-II, 1959–61. Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand I-II, 1960. Laur. Skau: Brevveksl. I-II, 1966–70. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII.
Hans blev gift med Mette Kirstine Thaysen den 23 nov. 1833 i Skrave. Mette (datter af Johan Thaysen og Maria Cathrine Jochumsdatter Physant) blev født den 30 okt. 1804 i Skrave s. (Langetved); døde den 16 maj 1878 i Skrave s.. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 12. | Knud Lausten Knudsen blev født den 10 dec. 1806 i Ribe (Skt. Katharinæ s.) (søn af Kresten Lauridsen Knudsen og Maren Schack Jensdatter); døde den 16 jun. 1866 i Vandborg s. (Vandborg Vestergård); blev begravet i Visby. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer i Forballum, senere ejer af Trøjborg Gods
- Dåb: 12 dec. 1806, Ribe (Skt. Katharinæ)
Notater:
Ane nr. 116
Hans Lunds artikel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1981):
En del af sin skolegang fik Knudsen i Husum for at lære tysk. Tidligt hjalp han sin far med kreaturhandelen, og på en af sine handelsrejser lærte han sin tilkommende hustru at kende. Hun var eneste barn af Vesteregnens rigeste bonde. Knudsen var kun nitten år, da han giftede sig og tog bolig i Forballum, hvor han 1830 lod opføre en overordentlig smuk marskgård. Det var til hans og naboen, senere folketingsmand Niels Andersen Hansens hjem, Chr. Kold kom som huslærer 1838 på foranledning af den unge grundtvigianske sognepræst L.D. Hass, der bragte Knudsen i forbindelse med grundtvigske kirkelige og folkelige tanker. Det var i hans kreds, højskoletanken først rejstes i Sønderjylland (1841), han var medvirkende ved Rødding Højskoles oprettelse, havde en tid på den slesvigske forenings vegne skøde på dens ejendom og var senere medlem af dens bestyrelse. 1848 deltog Knudsen i Vesteregnens væbning mod fjendtlige indfald. Han valgtes 1849 til landstingsmand (som boende i enklaverne hørte han kongeriget til), men nedlagde 1851 sit mandat. – 1851 købte han af amtmand J.F. de Neergaards bo godset Trøjborg med avlsgården Visby Hedegård (68½ og 18½ tdr. htk.) med det dertil hørende fæstegods (1050 tdr. htk.). Han ville fortsat leve som bonde (han kaldte sig stadig gårdejer og afslog den ham 1851 tillagte kammerrådtitel) og ønskede ikke at bebo slottet, som han tilbød den danske stat som gave, hvis den ville indrette et dansk seminarium der. Gaven blev afslået, og Knudsen lod 1854 slottet nedrive. Fæstegodset solgte han til selveje på meget lempelige vilkår. I tiden mellem krigene var den hovedrige bonde den førende skikkelse i Vesteregnens åndelige liv. Først i 60'erne var han med til at rejse "klosterbrødrene"s kritik af den danske sprogpolitik i Mellemslesvig. Efter 1864 trak han sig ud af politik. – Også i det praktiske liv var han en foregangsmand. Han blev landvæsens-kommissær, deltog i store afvandingsarbejder (Rolfsø, Filsø), indførte den første korthornstyr fra England, var medstifter (1854) af de blandede distrikters landboforening og fra 1856 dens formand, m.m.
Knud blev gift med Gyde Marie Ocksen den 3 jun. 1826 i Mjolden. Gyde (datter af Hans Ocksen og Anne Maria Andersdatter) blev født den 28 okt. 1806 i Mjolden s. (Forballum); døde den 19 apr. 1884 i Visby s. (Visby Hedegård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 13. | Gyde Marie Ocksen blev født den 28 okt. 1806 i Mjolden s. (Forballum) (datter af Hans Ocksen og Anne Maria Andersdatter); døde den 19 apr. 1884 i Visby s. (Visby Hedegård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Børn:
- Ane Marie Knudsen blev født den 18 aug. 1827 i Mjolden s. (Forballum); døde den 10 mar. 1909 i Odense (Skt. Knuds s.); blev begravet den 16 mar. 1909 i Munkebo.
- Maren Knudsen blev født den 28 maj 1829 i Mjolden s. (Forballum); døde den 1 aug. 1911 i Nykøbing Mors; blev begravet den 8 aug. 1911 i Tønder.
- Hans Aagesen Knudsen blev født den 7 jan. 1831 i Mjolden s. (Forballum); døde den 4 maj 1917 i København (Davids s., Østerbrogade 152); blev begravet den 9 maj 1917 i Fredericia (Trinitatis k.).
- Christine Knudsen blev født den 16 mar. 1834 i Mjolden s. (Forballum); døde den 7 dec. 1924 i Haderslev.
- 6. Kresten Knudsen blev født den 26 mar. 1836 i Mjolden s. (Forballum); døde den 15 jan. 1922 i Visby s. (Visby Hedegård).
- Ane Jacobine Knudsen blev født den 14 apr. 1839 i Mjolden s. (Forballum); døde i 1921 i København.
- Caroline Amalia Knudsen blev født den 5 mar. 1841 i Mjolden s. (Forballum); døde den 16 okt. 1923 i Haderslev.
- Laurids Guttorm Knudsen blev født den 20 okt. 1843 i Mjolden s. (Forballum); døde den 16 apr. 1850 i Mjolden s. (Forballum).
|
|
|
|
|
