Barbara Margrethe Lauritsdatter Thura

Notater:

Døbt:
Faddere: Admiral, generalløjtnant Ulrich Christian Gyldenløve (1678-1719, s. af Christian V og Sophie Amalie grevinde Moth), etatsråd Casper Schyller (Schøller, 1644-1719), Dr. Peder Jespersen, slotspræst, magister Albert With, sognepræst til Trinitatis kirke, Barbara mag. Albert Withs i L...... og Jomfru Susanne Magdalene Vorm.

Barbara blev gift med Hans Lauridsen Allerup den 10 sep. 1721 i Ribe. Hans (søn af Laurits Hansen Alderup og Elisabeth Jensdatter) blev født cirka 1670 i Trondhjem; døde den 7 okt. 1744 i Ringkøbing; blev begravet den 15 okt. 1744 i Ringkøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Barbara Helena Hansdatter Allerup blev født den 16 mar. 1722 i Ringkøbing; døde den 7 jul. 1760 i Gauerslund.
2. Lars Albertin Allerup blev født den 29 okt. 1723 i Ringkjøbing; døde den 19 maj 1797 i Helsinge.
3. Kristen Henrik Allerup blev født den 23 sep. 1726 i Ringkøbing; døde den 20 jul. 1727 i Ringkøbing.
4. Maren Kristine Allerup blev født den 19 sep. 1727 i Ringkøbing; døde den 23 nov. 1743 i Ringkøbing; blev begravet den 29 nov. 1743 i Ringkøbing.
5. Lauritz Thura Allerup blev født den 23 sep. 1731 i Ringkøbing; døde den 3 mar. 1797 i Nykøbing F.; blev begravet den 7 mar. 1797 i Nykøbing F..

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og s.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe.

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Laurids Lauridsen Thura, 20.8.1657-1.4.1731, biskop, forfatter. Født i Nakskov, død i Ribe, begravet sst. (domk.). Efter at have gået i skole i Køge og i Kbh. blev T. student 1676 I sin studietid havde han en trofast velynder i biskop Hans Bagger, og ved dennes indflydelse blev han 1680 hører i Køge og 1681 rektor sst. 1682 tog han magistergraden, og 1690 drog han udenlands som hovmester for to unge mennesker af landsdommer P. Luxdorphs familie. Først opholdt han sig i Nederlandene hvor han i Leiden studerede orientalske sprog og sluttede et varmt venskab med Fr. Rostgaard. Senere – Efter et ophold hjemme – drog T. til England hvor han fortrinsvis studerede i Oxford og her igen traf Rostgaard. 1694 vendte han tilbage til Danmark og blev 1695 på grund af sin talefærdighed i hollandsk præst ved den hollandske menighed i Kbh. (der samledes i Holmens kirke) og n.å. tillige præst i Nyhollænderby (Frbg.). 1703 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst for Ning hrd., 1706 blev han stiftsprovst og sognepræst ved domkirken sst., og 1713 udnævntes han til biskop i Ribe. I sin henved tyveårige embedstid vågede han nidkært og ubestikkeligt over god kirkelig orden i stiftet og indlagde sig særlig fortjeneste af Ribe katedralskole. Fraregnet en forbigående misstemning var T. nøje knyttet til skolens konrektor, senere rektor Christian Falster, og i forening arbejdede de på frugtbar måde for skolens vel. 1720 forøgedes således skolebiblioteket betydeligt, og senere opførtes nye bygninger til hørerne og til skolelokaler (indviet 1727). For samtiden stod T. ikke blot som en anset bispeskikkelse og fremragende taler, men tillige som tidens ypperste danske digter. Han har udgivet en lang rakke spredte hyldestdigte til kongelige personer, lærde og fornemme velyndere og lignende, hvoraf et udvalg foreligger samlet i hans Adskillige Poëtiske Sager, 1721 som også rummer en del sirlige gendigtninger af de poetiske stykker hos Saxo Grammaticus. T.s hovedværk er dog Hans Rostgaards Liiv og Levnet, et langtrukket epos i aleksandrinere, spækket med lærde anmærkninger, allerede påbegyndt i Leiden og Oxford som et forfriskningsarbejde mellem studierne, men først udgivet 1726. Mærkelig heri er især den gennemførte bestræbelse for ved at undgå fremmedord at "tale reent og ydefærdigt Danske". Skønt eftertiden ikke har kunnet omfatte T.s forfatterskab med samme begejstring som hans egen tid har den dog ikke villet frakende ham hverken digterisk begavelse eller smag. Posthumt kom 1738 en bearbejdelse af et mystiskfarvet skrift af den belgiske jesuit Herman Hugo Sjælens Gudelige Attraa og Forlængsel i en udgave der også ved sit ydre indtager en smuk plads i dansk bogkunst på overgangen mellem barok og rokoko.

Familie
Forældre: sognepræst, senere provst mag. Laurids Mortensen Vedsted (1614–74, gift 1. gang 1639 med Karen Nielsdatter, død 1653, gift 1. gang med sognepræst i Nakskov Jørgen Christensen, død 1633, gift 2. gang med sognepræst sst. Peder Hansen, ca. 1597–1638) og Margrethe Lauridsdatter Thura (1632–95). Gift 22.9.1697 i Kbh. (Trin.) med Helene Cathrine With, begr. 24.7.1760 i Kbh. (Trin.), d. af sognepræst i Sværdborg, senere ved Trinitatis k. i Kbh. Albert W. (1640–1715) og Barbara Henriksdatter Mule (død 1723). – Far til Albert T., Diderich de Thurah og Laurids de Thurah.

Ikonografi
Mal. af Hans Hansen ca. 1827, kopi efter nu ukendt forlæg (Ribe katedralskole). Mal. kaldet J. Ocksen forestiller formentlig T. (Ribe domk.).


Bibliografi
Progr. fun. univ. Hafniensis over L. T., 1731. Gerhard Treschow: Danske jubellærere, 1753 (faks. udg. 1980) 105–10. Chr. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (faks. udg. 1978) 454–72. N. S. Hjort: Vita Laurentii Thuræ, 1827. P. N. Frost: efterretn. om Ribe domkirke, 1841 65–70. Danske saml. I, 1865–66 31 Of (brev); 2,r.IV, 1874–76 145 147–49 151 (antegn, af Falsters Amoenitates). Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid I, 1870. Pers. hist. t. V, 1884 51; 3.r.IV, 1895 84 89; IV, 1896 82 og 9-r.II, 1929 147 165 (Jens Bircherods dagbøger). Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887–89 706f (brev). H. F. Rørdam sst. S.r.II, 1903–05 56–58 65f 72f 84f 103f. H. K. Kristensen sst. 7.r.V, 1963–65 175–84. Marius Kristensen i Fra Ribe amt V, 1919–22 451–58. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929 292–96 326–29. Laur. Nielsen: Rokokoen i da. bogkunst, 1936 llf. Laur. Gram: Vita Johannis Grammii, 1942. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I, 1950 273f. Bj. Kornerup: Ribe katedralskoles hist. II, 1952. – Papirer i Kgl. bibl. (bl.a. T.s dagbøger fra udenlandsrejsen).

Laurits blev gift med Helene Cathrine Albertsdatter de Witt den 22 sep. 1697 i København (Trinitatis s. (i huset)). Helene (datter af Albert Fochsen de Witt og Barbara Henriksdatter Mule) blev født i 1673; døde i 1760 i København (Trinitatis s.); blev begravet den 24 jul. 1760 i København (Trinitatis kirke). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Nakskov 1638-66; provst 1662

Notater:

Student Aalborg 1634, magister 1641, sognepræst i Nakskov 1638-66, provst 1662. Døde evt. 19. marts 1674.
Tekst fra Bjørn Skinnerup:
I Nakskov kirke findes der et smukt portrætmaleri af ham. Laurids var fra 1625 elev ved Aalborg latinskole, hvorfra han 1634 tog studentereksamen. Fra 1634 studerede han teologi ved Københavns universitet og fra april 1637 var han huslærer for de fire ældste sønner af dr.theol., professor ved Københavns Universitet, senere biskop over Sjællands stift, Hans Hansen Resen i København. Wedsted var desuden huslærer for Bartholomæus Pedersen, en borgmestersøn fra Malmø. 1638 tog Wedsted baccalaur-graden ved Københavns universitet. Samme år ville han have været på en studietur til udlandet. Til dette formål var han blevet bevilliget et rejsestipendium fra det Winstrup-Resenske stipendium, og adelsdamen fra Sophie Brahe havde lovet at støtte ham økonomisk. Omkring Mikkelsdag 1638 tog Wedsted hjem til Nordjylland, for at tage afsked med sine forældre. Men da han kom til København, hvorfra afrejsen skulle finde sted, lå der et brev til ham, om at stillingen som sognepræst i Nakskov købstad og Branderslev sogn var ledig. Dette udmærkede præstekald søgte Wedsted, - og fik det. Udenlandsrejsen måtte altså aflyses. I stedet blev han 21/9-1638 kaldet til sognepræst for Nakskov-Branderslev sogne på Vestlolland. 1/6-1641 tog han magistergraden ved Københavns Universitet og 20/6 1662 blev han, af biskop Laurs Jacobsen, indsat som provst over Lollands nørre herreds provsti, under en ceremoni i Karleby kirke. Wedsteds embedstid som sognepræst i Nakskov (1638-1666) forløb ikke helt uden problemer. I februar 1658 kom den svenske hær til Nakskov og belejrede byen. Man beslutte at byen skulle overgive sig til den svenske overmagt. Der skulle forhandles om betingelserne for Nakskovs overgivelse. Svenskerne lod den danske adelsmand, landsforræderen Corfitz Ulfeld forhandle på den svenske konges vegne, medens sognepræst Wedsted og 2 andre personer forhandlede på Nakskov-borgernes vegne. Kort tid efter drog svenskerne bort, blot for at vende tilbage året efter. I 1659 belejrede de svenske soldater Nakskov i hele 11 uger, hvor byens borgere gjorde, så godt de kunne. Af og til bombarderede svenskerne byen med granater og kanonkugler. Især var kirken et yndet mål, det var nemlig her Nakskov-borgerne opbevarede byens våben- og krudtarsenal. Søndag den 19/6-1659 var gudstjenesten netop igang, sognepræst Wedsted stod ved alteret og det samme gjorde hans 2 kapellaner, og menigheden sang,: "nu bede vi den Helligånd", da en svensk granat pludselig slog ned i koret, "skrås over præstens hoved og strejfede kapellan Saxtrups ene arm, men i øvrigt uden at nogen kom til skade. Kun ligstenen hvorpå den faldt, og altertavlen blev ødelagte". Ved den lejlighed skrev kapellan Saxtrup et vers, "Der vi her præster alle tre - til stede i koret vare - med bøn og bod at lad' os see - kom over os slig fare"! Det var dog ikke de eneste fortrædeligheder han udsattes for: Han blev 1666 efter en højesteretsdom grundet nogle mindre heldige udtalelser om sin broder, Peder Mortensen der var borgmester i Nakskov, afsat fra begge sine embeder. Den samtidige beskrivelse af Hr. Provst Magister Laurits Mortensen Widsted. "Denne mærkværdige mands historie er i korthed således: I Vendsyssel var han født 1614 og altså var han en Jyde; det var skade! Hans fader Morten Ibsen og Moder Karen Jensdatter, som var jævne bønderfolk, fik i sinde at lade ham i dåben nævne efter deres i samme dage bortdøde præst Laurits. Dette indfald gav anledning til, at Laurits Mortensen skulle til bogen (altså studere). Fra Aalborg skole blev han student 1634. I København blev han informator i Dr. Hans Resens hus. Rigsråden Just Høeg fik sådan godhed for ham, at han overtalte sin fru moder, Sophie Brahe, at tillægge ham 300 Dlr. årligt i 3 år, for at han kunne gøre lærde rejser, men inden han kom ud af riget, kom stiftsbefalingsmand Palle Rosenkrantz' brev til ham, tilskyndede ham Nakskovs pastorat. Det var betænkeligt; thi hr. Laurits var ikke 25 år gammel, han tog dog imod tilbudet; han kom og var en ivrig lærer. På altertavlen i Nakskov kirke læses, at hans søstersøn Peder Christensen blev i Viborg ihjelstukken af Christian Urne, som af forældrene blev af retten søgt. Urne blev dømt at afsone mordet med penge, hvilke penge som beløb sig til 500 Rdl. blev anvendt til altertavlen, som endnu findes i kirken. Magister Laurits havde en huskapellan ved navn Hans Korseberg, hvilken menes at have ophidset hr. Widsteds broder, borgmester Peder Mortensen, imod præsten. Præsten blev hidsig og talede om sin broder, borgmesteren, det han ikke burde kunde bevise, og blev desårsag 1666 efter højesterets dom virkelig afsat og levede derefter endnu 8 år i Nakskov. Han var gift 2 gange. Først med enken Karen Nielsdatter, ved hvis død d. 21 Februar 1653, han året efter ægtede Margrethe Nielsdatter Thura, en datter af Magister L. Pedersen i Nykøbing, som fødte ham 5 sønner og ligeså mange døtre. Den en søn, Laurits Thura blev biskob i Ribe 1714 og døde 1731. Hvor meget eller lidt del Kapellan Korseberg har haft i Widsteds ulykke og i hvor høj grad han selv har forskyldt den, må en grundigere undersøgelse af de endnu eksisterende aktstykker afgøre. Så meget er vist, at der omtrent fra denne kapellans tid er foregået en lige så øjensynlig som skadelig forandring i Widsteds karakter. Før denne tid fremtræder han som en nidkær, forstandig, velvillig og godgørende mand, der nød udelt agtelse i sin menighed; men siden hen bliver han så mistænksom, pirrelig og trættekær, at det på ingen måde kan undskyldes. Hvad han på prædikestolen beskyldte sin broder for, har det ikke været muligt for udgiveren (Peter Rohde), at få oplysninger om, men at broderen ike alene var en rå og myndig mand, men også på en uretfærdig måde søgte at gøre sig sine medborgeres elendighed til nytte, fremgår noksom af aktstykker i byens arkiv og findes for en stor del alt godtgjort i "mindeblade om Nakskovs fortid". Med Korteberg havde Widsted flere stridigheder, dels fordi de sigtede hinanden for at have talt ilde om hinanden i forskellige prædikener og dels af andre grunde. At Widsted imidlertid anså sig for den mest forurettede part, ser man tydeligt alene af hans senere signet, som var en flagrende due mellem 2 slanger (Korseberg og Borgmesteren?), som snoede halerne om hinanden, men også af hans breve, hvoraf en del endnu haves. Dette beviser endnu mere hans skarpe ord i Ministerialbogen, da han nedlagde embedet og inspektionen på den nu fjernede præstetavle, hvor han ved sit navn tilføjer disse ord," herren ser; han gav, han tog; herrens navn være lovet". Hans billede i kirken, har holdt sagnet om hans ulykke ved lige mellem byens borgere og dette sagn fortæller endnu, at han faldt som offer for sin egen ubetænksomhed og sine fjenders slethed. Da hans hustru Karen Nielsdatter blev begravet skrev han i kirkebogen: " begravet min egen hjærte allerkjæreste salige Hustru, Karen Nielsdatter, Gud unde mig att finde hende i sit (elni) Rige blant alle udvalte". Kirsten Nielsdatter var enke efter Jørgen Christensen der døde 1633 og Peder Hansen der døde 1638. Begge var sognepræster i Nakskov-Branderslev. Efter sin dom den 27/7-1666 flyttede han med familien til Køge hvor han helligede sig sin forfattervirksomhed. Hans sidste indførsel i kirkebogen lyder: "Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet"! I 1648 havde han fået udgivet bogen, "Salomons Høyesang, efter Ordenis naturlig bemerckelse korteligen forklaret udi en Samtale imellem fordum Stormæctige Første og Herre, Herr Christian den Femte saa oc den Salig Herris effterlatte Førstelige Encke Magdalene Sibilla sampt deris fordum fellis Førstelige Hoff", trykt 1648 i København. I 1649 fik han trykt en ligprædiken i København, nemlig en ligprædiken over den afdøde borgmester i Nakskov, Mads Bergen. Under opholdet i Køge fik han trykt følgende arbejder: "Christelige smaa Psalmer" og "Tvende gudelige nye Psalmer", begge hæfter trykt i København 1668, men de er desværre begge gået tabt. Året efter kom hans "Kong Davids Poenitentz Skole eller Skoles siv Lectier, det er: De siu (7) Kong Davids Poenitentzis Psalmer udi noget viitløfteligere oc forklarligere Bønner befattet. Læs mig Wel", trykt i København 1669. (Den sidste sætning "Læs Mig W I 1658 skrev Wedsted desuden en beretning om overgivelsen til svenskerne, med titlen, " Relation om Nagskovs Beleirings-Accord og Opgiffvelse 1658 saa oc om Nagskovs Lycke-Handel", den er nu gået tabt. Om Laurids Widsteds død fortæller sønnen, biskob Laurids Thura Wedsted: "Anno 1674 efterat hand længe tilforn, ei saa meget af Alder, som Sorrig, hafde været svekket og udmattet, blev hand af et Skørbugs Tilfald angreben, at det venstre Laar ligesom sov paa hannem og var halv-døt, og 14 Dage før hans Død betog samme Paralysis.

Laurits blev gift med Margrethe Lauritsdatter Thura den 4 jul. 1654. Margrethe (datter af Laurits Pedersen (Thura) og Cathrine Balthasarsdatter Maschwedel) blev født i 1632; døde i jun. 1695 i Nykøbing F.; blev begravet den 26 jun. 1695 i Nakskov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Skifte: 23 jul. 1695

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Sværdborg, senere i Trinitatis s., København

Notater:

Bricka: Dansk Biografisk Lexicon, 1. udg. (1905):
Hans Fader, Foch W., der var indvandret fra Holland og i Slægt med de berømte Statsmænd de Witt, var Kjøbmand og Raadmand [i Horsens]; Moderen hed Lene Clemensdatter. W. blev Student fra Aarhus 1657. Fra 1664 rejste han udenlands og besøgte Universiteter i Tyskland og Holland. Han disputerede i Wittenberg. Da han paa Grund af Sygdom 1667 rejste hjem fra Holland, strandede han ved Sild og var i største Livsfare. 1671 blev han Rektor i Vordingborg og s. A. Magister. 1673 kaldedes W. til Præst i Sværdborg, hvor han fra 1679 tillige var Viceprovst i Hammer Herred. 1684 forflyttedes han til Kjøbenhavn som Sognepræst ved Trinitatis Kirke. I dette Embede gjennemlevede han bl. a. den strænge Pesttid, og Sygdommen rasede stærkt i hans eget Hus. Han døde 29. Marts 1715 og har faaet et smukt Eftermæle som fremragende, dygtig Præst. Hans Hustru, Barbara Mule, var Sønnedatter af Biskop H. Mikkelsen og Datter af Provst Henrik Hansen i Skamby i Fyn. Han var Svigerfader til Konfessionarius Chr. Lemvig, Admiral Vilh. Lemvig og Biskop Laur. Thura.

Albert blev gift med Barbara Henriksdatter Mule den 6 jul. 1674. Barbara (datter af Henrik Hansen og Anna Jensdatter Mule) blev født den 20 nov. 1654 i Skamby s. (præstegården); døde i 1723; blev begravet den 15 jul. 1723 i København (Trinitatis kirke). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 26 nov. 1654, Skamby

Notater:

Skamby kirkebog nr. 1 (1651-1707), 1654: "Dnica 27. Trinit: Bleff min Egen datter som Gud os med haffde velsignet, christnet och kaldet Barbra. Hendis faddere vaare Voris gode H. Leensmand H. Henning Valckendorp till Glorup. [?] Susanne Juel. Erick Quitzsaus paa Sandagger som holdt barnet til daaben, Bispen D. Lauritz Jacobsen som det Christnede. Hanss Mule Jørgensen Oeconomy offuer Communitetet udi Kiøbenhafn. M. Jacob Sperling Sognepræst til St. Knudt udi Ottense. Och min S: Broders Hustrue Elisabeth Mule S. Mr. Locvich Hansøns udi Ottense. Gud lade denne [...?...] och bære till hans naffns ære, och hendes eien salighed."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand i Vedsted. Nævnes som fæstebonde i Vedsted 28/2 1621

Morten blev gift med Karen Jensdatter. Karen (datter af Jens Pedersen) døde cirka 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skifte 28/1 1647.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rektor for Herlufsholm Kostskole, senere sognepræst i Nykøbing F.

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:

Laurids Pedersen Thura, 3.10.1598-7.1.1655, præst. Født i Skælskør, død i Nykøbing F., begravet i kirken sst. Efter en mangeårig skolegang blev T. student 1619 fra Slagelse og s.å. hører dér samt immatrikuleret ved Kbh.s univ. 1620 drog han som hovmester for Christopher Herlufsen (Valkendorf) ud på en udenlandsrejse med hovedophold i Rostock (1621) og Wittenberg (1621–23). Efter at være vendt hjem 1623 studerede T. en tid i Kbh. indtil han s.å. blev rektor i Næstved, blev 1625 magister og 1626 konrektor ved Vor Frue skole i Kbh. hvorpå han 1628 udnævntes til rektor på Herlufsholm. 1630 blev han sognepræst i Nykøbing F. og provst over Falsters sønder hrd. T. synes at have været en nidkær og omhyggelig kirkelig tilsynsmand som det bl.a. fremgår af hans udførlige brevbog (Addit., fol. 142), en interessant kilde til tidens kirke-, kultur- og personalhistorie. Han var tillige en mand af god lærdom, især i de orientalske sprog, og han fortsatte gennem årene sine studier. Som frugt heraf foreligger en udgave af højsangen, ledsaget af oversættelse, parafrase, kommentar og forsynet med kendte men her 4-stemmigt udsatte melodier (Canticum Canticorum Salomonis, 1640), et smukt vidnesbyrd om forfatterens kundskaber og litterære smag.

Familie
Forældre: barber (kirurg) Peder Lauridsen Holst (død tidligst 1628) og Apollonia Hansdatter. Gift 6.1.1631 med Cathrine Masquedel, d. af slotspræst i Nykøbing F., dr.teol. Balthasar M. (ca. 1561–1621).

Bibliografi
Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869-''I 668–74; 3.r.V, 1884–86 124; VI, 1887–89 629. Pers. hist. T. 14.r.III, 1961 170. -Danske mag. V, 1751 215–20 Im. Barfod: Den falsterske gejstligheds personalhist. I, 1851 7–9. G. L. Wad: Medd. om rektorerne på Herlufsholm 1565–1878, 1878 93–101. Holger Hjelholt: Falsters hist. I, 1934 258 282 293f. Nils Schiørring: Det 16. og 17. årh.s verdslige da. visesang I 1950 197f. Åke Davidsson: Danskt musik-tryck intill 1700-talets mitt, Upps. 1962 = Studia musicologica L psaliensia VII. – Papirer i Kgl. bibl.

Laurits blev gift med Cathrine Balthasarsdatter Maschwedel den 6 jan. 1631. Cathrine (datter af Balthasar Maschwedel) blev født cirka 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand i Horsens; rådmand

Foch blev gift med Lene Clemendsdatter i 1623. Lene (datter af Clemend Sørensen (Vedel) og Maren Baggesdatter) døde efter 1645. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Skamby; provst

Notater:

Wibergs Præstehistorie: Skamby Sogn:
7. o. 1/11 1648, Mag. Henrik Hansen, f. Od. 10/4 22; F. Dr. th. H. Michelsen, Biskop (see kgl. Confess.); M. Cathrine Henriksdtr.; St. Od. 41, Bacc. 42; Mag. Kbh. 19/7 47; Pr. (52); 1 ~ 19/5 50 Anna Jensdtr. Mule, f. Od., b. 14/12 54; F. Dr. med. J. M.; M. Anna Villumsdtr.; 3 D.; 2 ~ 29/6 56 Maren Ludvigsdtr. af Od. Frue K., d. 25/11 32; u. B.; 2 ~ Etm.; see A. F. With til Kbh. Trin. K.; [+ 20/10 1658; Pg. br.; men Faderen byggede ham en smuk ny istedet; W. 3/391].

KUM I, s. 163, 174, 203 (»Henricus Iohannis Ottonianus«); KS 3:5 (1884-86), s. 136 (»M. Henricus Johannis Ottonianus«, 27 år gl.).

Henrik blev gift med Anna Jensdatter Mule den 19 maj 1650. Anna (datter af Jens Mule og Anna Willumsdatter Lucassen) blev født den 4 mar. 1628 i Odense; døde den 1 dec. 1654 i Skamby; blev begravet den 14 dec. 1654 i Skamby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I DAA 1904 m/efterflg. rettelser står, at hun døde 1653. Men kirkebogen for Skamby sogn siger 1. dec. 1654.

Død:
Døde i barselsseng.