Anker Kloppenborg Skrumsager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdejer, cand.agro.

Notater:

Overtog gården Damgade 20 i 1964. Agronom 1957. Han gjorde brug af denne uddannelse ved mange internationale projekter :
Østasiatisk kompagni i Thailand 1957-1960
Salgsleder for et amerikansk kemikaliefirma i Stockholm 1961
1962-1964 ansat ved den danske ambassade i London som assisterende landbrugsattache
Jorden blev bortforpagtet 1967-1976.
Rådgiver for FAO i Ethiopien 1967-1968
Lærer ved U-landshøjskolen i Holte 1968-1969
Konsulent for nordisk bistandshjælpi Tanzania 1970 og for Sida i Ehtiopien 1971.
Konsulent i landbrugsudvikling for Hoff og Overgård 1972-1976. Fra 1977 konsulent i landbrugsudvikling på en række internationale opgaver.
August 1969 købte han Brushøjgård, Brushøjvej 21, og solgte senere bygningerne fra. Han boede på gården, Damgade 20, sammen med Anne Katrine Kannik Christensen (Trine).
Anker blev syg og forpagtede jorden ud . Han døde i 2002. Senere er jorden solgt fra til Jens Hansen, Augustenhof.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Katrine Kannik Christensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Privat
2. Privat

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdejer i Kelstrup (Kanekær)
• Dåb: 19 aug. 1894

Sigurd blev gift med Christine Clausen. Christine (datter af Claus Clausen og Ellen Christine Bonde) blev født den 23 feb. 1896; døde den 16 dec. 1994 i Haderslev; blev begravet den 21 dec. 1994 i Sønder-Vilstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer (Bejstrupgård); landdagsmand i Berlin, senere medlem af landstinget

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 2.7.1868-3.10.1930, politiker. Født i Københoved, død sst., begravet i Skrave. K.-S. voksede op i et stærkt grundtvigsk præget hjem, og prægedes for livet af dets fromhed, dets danskhed og dets gamle bondekultur. Han bar sin morfar H. D. Kloppenborgs navn, og han blev af denne indsat som universalarving. Ved hans død 1882 rykkede faderen ind på Bejstrupgård, men elleve år efter flyttede han tilbage til sin egen gård, og sønnen overtog sin arv. K.-S. blev overvejende undervist hjemme, 1886–88 var han elev på Askov højskole, 1891–92 på Tune landboskole og derefter på Borups kursus i Kbh. Han var blandt de første unge på Røddingegnen der ikke udvandrede, sin værnepligt aftjente han 1888–91 ved garden i Berlin. – Bejstrupgård var ved hans overtagelse ret forsømt, men han arbejdede den med overordentlig dygtighed op til at være en af Nordslesvigs bedst drevne gårde. Uden at have taget del i det nationalpolitiske arbejde i første linie valgtes han 1908, da Julius Nielsen (1848–1920) nægtede at tage mod genvalg, til landdagsmand for 1. kreds, og han beholdt dette mandat til 1918. Sammen med den ligeledes nyvalgte Nis Nissen (1878–1960) delte han H. P. Hanssens nationalpolitiske opfattelse, og de tre danske parlamentarikere i Berlin kunne i disse år mødes i et nært samarbejde. K.-S.s kæmpeskikkelse, hans djærve lune og åbne ligefremhed gjorde ham afholdt i alle lejre i landdagen. Junkerne fandt at han "lugtede af muld", og i de frisindedes kreds gik han under navnet "Der Urgermane". I hjemstavnen blev han – på sønderjysk – en meget skattet folketaler. I de indre brydninger i disse år tog han ikke nogen fremtrædende del. Det virkede forstemmende i hans meningsfællers kreds da det blev kendt at han 1910, da H. P. Hanssen stillede sit rigsdagsmandat til rådighed, havde lovet oppositionen at tage mod valg hvis Hanssens vægring blev fastholdt.

Verdenskrigens oplevelser sled stærkt på K.-S., og han kunne i mismodets stunder når en tysk sejr syntes sandsynlig, fantasere om en samlet sønderjysk udvandring til Canada. Under genforeningsarbejdet stod han i november 1918 ved H. P. Hanssens side, men da Flensborg-Dannevirke agitationen satte ind svingede han og blev en af de stærkest virkende talsmænd for oppositionen mod "Åbenråretningen". Marts 1919 var han medlem af den danske delegation der sendtes til fredskonferencen for at gøre rede for danske ønsker og syn. Forud for påskekrisen udøvede han sammen med P. Grau en afgørende indflydelse på partiet venstre. I overgangstiden var han formand for vælgerforeningens økonomiske udvalg. Efter 1920 blev der på forskellig måde gjort brug af hans kræfter: han blev formand for repræsentantskabet i Vest- og Sønderjysk Kreditforening, medlem af Haderslev amtsråd og som partiet venstres repræsentant sept. 1920 valgt ind i landstinget. Han havde vanskeligt ved at finde sig til rette med danske partiforhold, hans nære forbindelse med konservative kredse kunne gøre hans partimæssige stilling usikker, og 1928 opnåede han ikke genvalg. Han fik dog stillingen som førstesuppleant, og ved borgmester H. Finks mandatnedlæggelse 1930 blev han på ny landstingsmand, men nåede ikke at indtage sin plads. 1927 overraskede han selv sine nærmeste venner ved at optræde som dramatisk forfatter. I skuespillet Landeværn, der først opførtes på Folketeatret i Kbh., skildrede han i fem "billeder" kampen om den sønderjyske jord i dens skiftende faser fra tiden omkring art. 5s ophævelse til den økonomiske krise efter genforeningen, samlet omkring en enkelt gårds og en enkelt slægts skæbne.

Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. Skrumsager (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 19.10.1893 i Slagelse (b.v.), kirkelig viet 20.10. s.å. i Høve, med Anne Kristine Pedersen, født 9.6.1868 i Fårdrup ved Skælskør, død 21.3.1937 på Bejstrupgård, d. af gårdejer Niels P. (1826–1912) og Anne Marie Hansdatter (1832–98).

Udnævnelser
K.2 1920.

Ikonografi
Tegning (Kgl. bibl.). Mal. af Agnes Smidt, efter dette kopi af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Mal. af H. Slott-Møller (folketinget). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1921 af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi
K.-S. i Mit hjem I, 1911 46–48 og i Sønderjydske kvinder under fremmedherredommet, udg. Hanne Jenssen m. fl. 1, 1930 169–83 (om moderen). – H. P. Hansen i Grænsevagten, 1930 397–403. M. Refslund Poulsen i Hojskolebl. LV, 1930 1299–1306. Samme: Erindr. I-II, 1955–57. Jacob Appel i Sprogforen.s almanak 1932, 1931 83–92. Vilh. la Cour: To livslinier, 1954. Samme: Vejs ende, 1959. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I-III. 1978–79. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Hans blev gift med Anne Kristine Pedersen den 19 okt. 1893 (CIVIL) i Slagelse. Anne (datter af Niels Pedersen og Ane Marie Hansdatter) blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Ellen Christine Bonde den 17 okt. 1895. Ellen blev født den 15 jun. 1865; døde i 1950 i Holm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdejer

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.

Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.

Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].

Udnævnelser
K.2 1921.

Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Dåb: 12 okt. 1834, Skrave
• Konfirmation: 7 apr. 1850, Skrave

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: gårdbestyrer, senere gårdejer i Fårdrup

Notater:

Gårdejer i Faardrup, Sorø Amt.

Niels blev gift med Ane Marie Hansdatter den 16 okt. 1854 i Gimlinge. Ane blev født den 26 sep. 1832 i Gimlinge; døde den 5 okt. 1898 i Fårdrup s. (Fårdrup Mark). [Gruppeskema] [Familietavle]