| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1894 - 1965 (70 år)
Generation: 1
Generation: 2
| 2. | Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager blev født den 2 jul. 1868 i Skrave s. (Københoved) (søn af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg); døde den 3 okt. 1930 i Skrave s. (Københoved). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer (Bejstrupgård); landdagsmand i Berlin, senere medlem af landstinget
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 2.7.1868-3.10.1930, politiker. Født i Københoved, død sst., begravet i Skrave. K.-S. voksede op i et stærkt grundtvigsk præget hjem, og prægedes for livet af dets fromhed, dets danskhed og dets gamle bondekultur. Han bar sin morfar H. D. Kloppenborgs navn, og han blev af denne indsat som universalarving. Ved hans død 1882 rykkede faderen ind på Bejstrupgård, men elleve år efter flyttede han tilbage til sin egen gård, og sønnen overtog sin arv. K.-S. blev overvejende undervist hjemme, 1886–88 var han elev på Askov højskole, 1891–92 på Tune landboskole og derefter på Borups kursus i Kbh. Han var blandt de første unge på Røddingegnen der ikke udvandrede, sin værnepligt aftjente han 1888–91 ved garden i Berlin. – Bejstrupgård var ved hans overtagelse ret forsømt, men han arbejdede den med overordentlig dygtighed op til at være en af Nordslesvigs bedst drevne gårde. Uden at have taget del i det nationalpolitiske arbejde i første linie valgtes han 1908, da Julius Nielsen (1848–1920) nægtede at tage mod genvalg, til landdagsmand for 1. kreds, og han beholdt dette mandat til 1918. Sammen med den ligeledes nyvalgte Nis Nissen (1878–1960) delte han H. P. Hanssens nationalpolitiske opfattelse, og de tre danske parlamentarikere i Berlin kunne i disse år mødes i et nært samarbejde. K.-S.s kæmpeskikkelse, hans djærve lune og åbne ligefremhed gjorde ham afholdt i alle lejre i landdagen. Junkerne fandt at han "lugtede af muld", og i de frisindedes kreds gik han under navnet "Der Urgermane". I hjemstavnen blev han – på sønderjysk – en meget skattet folketaler. I de indre brydninger i disse år tog han ikke nogen fremtrædende del. Det virkede forstemmende i hans meningsfællers kreds da det blev kendt at han 1910, da H. P. Hanssen stillede sit rigsdagsmandat til rådighed, havde lovet oppositionen at tage mod valg hvis Hanssens vægring blev fastholdt.
Verdenskrigens oplevelser sled stærkt på K.-S., og han kunne i mismodets stunder når en tysk sejr syntes sandsynlig, fantasere om en samlet sønderjysk udvandring til Canada. Under genforeningsarbejdet stod han i november 1918 ved H. P. Hanssens side, men da Flensborg-Dannevirke agitationen satte ind svingede han og blev en af de stærkest virkende talsmænd for oppositionen mod "Åbenråretningen". Marts 1919 var han medlem af den danske delegation der sendtes til fredskonferencen for at gøre rede for danske ønsker og syn. Forud for påskekrisen udøvede han sammen med P. Grau en afgørende indflydelse på partiet venstre. I overgangstiden var han formand for vælgerforeningens økonomiske udvalg. Efter 1920 blev der på forskellig måde gjort brug af hans kræfter: han blev formand for repræsentantskabet i Vest- og Sønderjysk Kreditforening, medlem af Haderslev amtsråd og som partiet venstres repræsentant sept. 1920 valgt ind i landstinget. Han havde vanskeligt ved at finde sig til rette med danske partiforhold, hans nære forbindelse med konservative kredse kunne gøre hans partimæssige stilling usikker, og 1928 opnåede han ikke genvalg. Han fik dog stillingen som førstesuppleant, og ved borgmester H. Finks mandatnedlæggelse 1930 blev han på ny landstingsmand, men nåede ikke at indtage sin plads. 1927 overraskede han selv sine nærmeste venner ved at optræde som dramatisk forfatter. I skuespillet Landeværn, der først opførtes på Folketeatret i Kbh., skildrede han i fem "billeder" kampen om den sønderjyske jord i dens skiftende faser fra tiden omkring art. 5s ophævelse til den økonomiske krise efter genforeningen, samlet omkring en enkelt gårds og en enkelt slægts skæbne.
Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. Skrumsager (1841–1921) og Ane Marie Kloppenborg (1834–95). Gift 19.10.1893 i Slagelse (b.v.), kirkelig viet 20.10. s.å. i Høve, med Anne Kristine Pedersen, født 9.6.1868 i Fårdrup ved Skælskør, død 21.3.1937 på Bejstrupgård, d. af gårdejer Niels P. (1826–1912) og Anne Marie Hansdatter (1832–98).
Udnævnelser
K.2 1920.
Ikonografi
Tegning (Kgl. bibl.). Mal. af Agnes Smidt, efter dette kopi af Franciska Clausen (Folkehjem, Åbenrå). Mal. af H. Slott-Møller (folketinget). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1921 af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 (Fr.borg). Foto.
Bibliografi
K.-S. i Mit hjem I, 1911 46–48 og i Sønderjydske kvinder under fremmedherredommet, udg. Hanne Jenssen m. fl. 1, 1930 169–83 (om moderen). – H. P. Hansen i Grænsevagten, 1930 397–403. M. Refslund Poulsen i Hojskolebl. LV, 1930 1299–1306. Samme: Erindr. I-II, 1955–57. Jacob Appel i Sprogforen.s almanak 1932, 1931 83–92. Vilh. la Cour: To livslinier, 1954. Samme: Vejs ende, 1959. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt I-III. 1978–79. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Hans blev gift med Anne Kristine Pedersen den 19 okt. 1893 (CIVIL) i Slagelse. Anne (datter af Niels Pedersen og Ane Marie Hansdatter) blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 4. | Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager blev født den 6 sep. 1841 i Sønder-Bork s. (Skrumsager) (søn af Niels Hansen Jørgensen og Abelone Nielsdatter); døde den 6 jan. 1921 i Skrave s. (Bennetgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 6. | Niels Pedersen blev født den 20 apr. 1826 i Fårdrup s.; døde den 30 jul. 1912 i Fårdrup s. (Fårdrup Mark). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: gårdbestyrer, senere gårdejer i Fårdrup
Notater:
Gårdejer i Faardrup, Sorø Amt.
Niels blev gift med Ane Marie Hansdatter den 16 okt. 1854 i Gimlinge. Ane blev født den 26 sep. 1832 i Gimlinge; døde den 5 okt. 1898 i Fårdrup s. (Fårdrup Mark). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 7. | Ane Marie Hansdatter blev født den 26 sep. 1832 i Gimlinge; døde den 5 okt. 1898 i Fårdrup s. (Fårdrup Mark). Børn:
- 3. Anne Kristine Pedersen blev født den 9 jun. 1868 i Flakkebjerg s. (Fårdrup); døde den 21 mar. 1937 i Skrave s. (Københoved).
|
|
Generation: 4
| 10. | Hans Diderik Kloppenborg blev født den 28 jun. 1802 i Gram s. (Gramby) (søn af Jacob Kloppenburg og Anna Catharina Otzen); døde den 7 sep. 1882 i Skrave s. (Københoved, Bejstrupgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Gårdejer og møller i Københoved
- Dåb: 26 sep. 1802, Gram
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
H.D. Kloppenborg, Hans Diderik Kloppenborg, 28.6.1802-7.9.1882, gårdejer. Født i Gramby, død i Københoved, begravet i Skrave. K. voksede op i et tysksproget embedsmandshjem i Nordslesvig. Han lærte i nogle år tobaksspinderi hos en morbror i Haderslev, men blev som ganske ung bestyrer af en større gård, Bejstrupgård i Københoved, som morbroderen havde overtaget i pengekrisens år; af denne gård blev han sidst i 20erne ejer, forstørrede den yderligere og drev den med meget stor dygtighed. Myndig, robust og temperamentsfuld fik han tidligt en sognekonges stilling. Under treårskrigen var han knyttet til den danske hærs spejdervæsen og fulgte bl.a. Olaf Ryes hærafdeling op gennem Jylland 1849. – Grundstammen i hans fædrelandsfølelse var en gammeldags kongetroskab – han var personlig knyttet til Frederik VII – og i begyndelsen stod han forbeholden over for det nyvakte nationale liv. Men da han under krigen måtte opholde sig længere tid i Kbh. lærte han Grundtvig at kende og påvirkedes folkeligt og kirkeligt af ham. Han blev 1853 medlem af bestyrelsen for Rødding højskole og var senere en af skolens medejere. Han udvirkede at den grundtvigske præst H. Sveistrup 1861 blev kaldet til Rødding-Skrave, og han levede stærkt med i det ved dennes forkyndelse vakte kristelige liv. Da Sveistrup afskedigedes af preusserne 1867 indrettede han sin storstue til brug til gudstjenester, og her prædikede igennem en årrække først Sveistrup, senere Cornelius Appel. Han blev en af Rødding frimenigheds bedste støtter. – Fra sidst i 30erne var han sognefoged, mellem krigene stændersuppleant og medlem af Haderslev amtsråd og efter 1864 af kredsdagen. 1867 deltog han i de 47s sendefærd til Berlin.
Familie
Forældre: tingskriver i Frøs og Kalvslund herreder Jacob K. (1747–1828) og Anna Catharina Otzen (1772–1853). Gift 1. gang 10.7.1830 i Skrave med Cathrine Thaysen, født 23.3.1803 på Toftlundgård, død 31.7.1831 i Københoved, d. af gårdejer Johan T., Toftlundgård (1764–1846) og Marie Kathrine Jochumsdatter (1770–1830). Gift 2. gang 23.11.1833 i Skrave med Mette Kirstine Thaysen, født 30.10.1804 på Toftlundgård, død 16.5.1878 i Københoved, søster til 1. hustru. – Halvbror til Jacob K.
Ikonografi
Træsnit 1885. Foto. – Mindesten i Skibelund krat, 1885.
Bibliografi
Mads Jensen i Højskolebl. X, 1885 617–19 666–69. H. D. Kloppenborg-Skrumsager i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensborg 1923 35–42. Samme i Sønderjydske kvinder under fremmed-herredømmet, ved Hanne Jenssen m. fl. I, 1930 169–83. Fr. Kjær i Sønderjydsk månedsskr. IV, 1928 145–49. H. Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen I-II, 1959–61. Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand I-II, 1960. Laur. Skau: Brevveksl. I-II, 1966–70. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII.
Hans blev gift med Mette Kirstine Thaysen den 23 nov. 1833 i Skrave. Mette (datter af Johan Thaysen og Maria Cathrine Jochumsdatter Physant) blev født den 30 okt. 1804 i Skrave s. (Langetved); døde den 16 maj 1878 i Skrave s.. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
|
|
