| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
Generation: 1
Generation: 2
| 2. | Hans Marius Madsen blev født den 12 nov. 1886 i Indslev s. (Bubbel) (søn af Christian Madsen og NN Hansen); døde cirka 1986. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Dyrlæge i Ejby
Notater:
Død:
Jørgen Kloppenborg Skrumsager mener, at det var i perioden 1986-88, at han var med sin far ovre på Fyn for at rydde boet. På det tidspunkt var dyrlægens datter død, for der var ingen livsarvinger.
Hans blev gift med Jutta Skrumsager Madsen den 10 nov. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 6. | Anders Madsen blev født den 1 mar. 1874 i Kærum s. (Saltofte) (søn af Mads Johansen og Johanne Larsen); døde den 9 jun. 1930 i København. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: bogtrykkeriejer
Notater:
På hans gravsten på Skrave kirkegård står, at han er født i Assens. Det er ikke korrekt. Han er født i nabosognet Kærum, hvor moderen kom fra. Han er også indført i kirkebogen for Assens, men uden for nummer, og her står også, at han er født i Kærum sogn. Men moderen og faderen tjente sammen i Kåls Mølle i Assens sogn indtil drengens fødsel den 1. marts 1874 og blev først gift senere. Anders og Jutta fik i 1917 særeje. Anders fik trykkeriet. Jutta erklærede, at hun ved familiens hjælp ville skaffe midler til at købe Hauchsvej 3, Frederiksberg, hvor hun ville drive pensionat (dokument på Bejstrupgård).
Anders blev gift med Jutta Kloppenborg Skrumsager den 3 mar. 1898 (CIVIL) i Rødding Amtsforstanderkontor. Jutta (datter af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg) blev født den 7 nov. 1873 i Skrave s. (Københoved); døde den 23 apr. 1950 i Frederiksberg; blev begravet den 28 apr. 1950 i Skrave. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 7. | Jutta Kloppenborg Skrumsager blev født den 7 nov. 1873 i Skrave s. (Københoved) (datter af Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager og Ane Marie Kloppenborg); døde den 23 apr. 1950 i Frederiksberg; blev begravet den 28 apr. 1950 i Skrave. Notater:
Dansk Biografisk Leksikon:
Jutta Kloppenborg Skrumsager, 7.11.1873-23.4.1950, stifter af Slesvighus. Født i Københoved, Skrave sg, død på Frbg., begravet Skrave kgd. S. var på højskoleophold 1895–97 og blev derefter uddannet som fysioterapeut i København hvor hun boede resten af sit liv. Både hendes far og bror var ledende sønderjyske politikere i den preussiske tid, og det var derfor naturligt at hun i København arbejdede aktivt for den sønderjyske sag. Under første verdenskrig husede hun mange unge sønderjyder, og straks efter krigen deltog hun i en omfattende foredragsvirksomhed om Sønderjylland. Hun deltog desuden i arbejdet med at befordre danske stemmeberettigede til folkeafstemningerne i Sønderjylland 1920, og det var hendes forslag at kongen skulle have overrakt kopier af guldhornene ved genforeningsfesten på Dybbøl 1920. S. interesserede sig især for de danske syd for den nye grænse, og efter genforeningen skaffede hun ved indsamlinger midlerne til købet af Slesvighus 1923 der i mange år virkede som dansk samlingssted i Slesvig by til gudstjenester, bibliotek, skolegang, bespisning m.m. Huset støttedes af en forening hun havde stiftet i 1923, men blev 1940 overtaget af Grænseforeningen. S. var i øvrigt selv medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse 1921–32. I 1931 havde hun arvet sin fødegård, og denne gjorde hun 1936 til den selvejende institution Bennetgaard der om sommeren er hvilehjem for trængende danske sydslesvigere. – Kgl. belønningsmedalje 1. kl. med krone 1936.
Familie
Forældre: gårdejer Jørgen N. H. S. (1841–1921) og Ane M. Kloppenborg (1834–95). -3.3.1898 i Rødding med bogtrykker Andreas Madsen, født 1.3.1874 i Saltofte, Kærum sg., død 9.6.1930 i Kbh., s. af møllekarl, senere husmand Mads Johansen (1841–1922) og Johanne Larsen (1841–1904). – Søster til H. D. Kloppenborg-Skrums-ager og Niels S.
Ikonografi
Mal. af E. Krause ca. 1924. Tegn. af Agnes Smidt og af Gerda Ploug Sarp. Mal. af Anna E. Munch udst. 1943. Foto.
Bibliografi
C. W. Noack i Flensborg avis 5.11.1943. Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955–56 618 701 705.
|
Generation: 4
| 13. | Johanne Larsen blev født i 1841; døde i 1904. Børn:
- 6. Anders Madsen blev født den 1 mar. 1874 i Kærum s. (Saltofte); døde den 9 jun. 1930 i København.
|
|
| 14. | Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager blev født den 6 sep. 1841 i Sønder-Bork s. (Skrumsager) (søn af Niels Hansen Jørgensen og Abelone Nielsdatter); døde den 6 jan. 1921 i Skrave s. (Bennetgård). Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
Jørgen blev gift med Ane Marie Kloppenborg den 31 jan. 1866 i Arrild. Ane (datter af Hans Diderik Kloppenborg og Mette Kirstine Thaysen) blev født den 1 sep. 1834 i Skrave s. (Bejstrupgård); døde den 28 dec. 1895 i Skrave s. (Bejstrupgård). [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
|
|
