Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
 Fra fattiglemmer til konger og kejsere

Ove Madsen

Mand


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ove Madsen 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Slotsfoged på Nyborg Slot 1645 og ridefoged 1648; var 1651 bosat i Havndrup, hvor han 1657 nævnes som stiftsskriver i Nyborg len 
    Skifte 19 okt. 1688 
    Person-ID I804  simon
    Sidst ændret 4 dec. 2019 

    Familie Engel 
    Børn 
    +1. Thiis Ovesen (Steenberg),   f. ca. 1652, Flødstrup s. (Hagendrup) Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 jun. 1708, Viby s. Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 56 år)
     2. Sidsel Ovesdatter (Steenberg),   f. Hagendrup Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 sep. 1698, Ullerslev Find alle personer med begivenheder på dette sted
     3. Mads Ovesen,   d. 1688/89
     4. Laurids Ovesen,   d. ca. okt. 1685
    Sidst ændret 27 apr. 2018 
    Familie-ID F406  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Nyborg Slot, hvor Ove Madsen var slotsfoged
    Nyborg Slot, hvor Ove Madsen var slotsfoged

  • Notater 
    • Ove Madsen nævnes 13. marts 1643 som slotsfoged på Nyborg Slot. 11. marts 1644 mødte han på bytinget og lod læse lensmandens forbud mod fiskeri på øen, uden hans minde, ligesom han også 16. september s. å. på samme ting lod læse lensmandens forbud mod, at borgerne lod deres kvæg, får eller svin komme i slottets skove, hvor de kunne gøre skade paa oldenen. Ove Madsen var endnu slotsfoged 21. juli 1645, men senere blev han ridefoged i Nyborg Len (Nyborgs håndskrevne byhistorie af Frederik Eberhard Crone, pag. 153/54).

      Den 12. november 1647 søgte Ove Madsen kongen om fritagelse for at yde "Ved og Kul" i landgilde (jordlejeafgift) af to jordegne bøndergårde, han havde antaget i Hagendrup By i Nyborg Len, eftersom der ingen skov fandtes. Af ansøgningen fremgår, at hans formænd en efter anden havde forladt gården "af armod og fattigdom" på grund af gårdenes ringe tilliggende og skyldig landgilde. Da der ingen skov var, havde man fra tid til anden måttet indkøbe brænde på fremmede steder. Ove Madsen betegnede sig selv som "jeg fattige mand". Mogens Kaas påtegnede ansøgningen (Mogens Kaas til Støvringgaard, Danmarks Riges Råd og befalingsmand på Nyborg Slot). Sandsynligvis var det denne ansøgning, der 9. december 1651 udløste en bevilling, hvorved Ove Madsen i Nyborg Len efter ansøgning måtte nyde de to ejendomsgårde, som han besad, for to officersgårdes årlige afgift, som er 30 rigsdaler, og dermed være fri for videre skat, ægt (hoveriarbejde med hest og vogn), arbejde, landgilde og tynge, dog skulle han årligt i rette tid levere de 30 rdl's afgift på Nyborg slot. (Kancelliets brevbøger 1651 pag. 352 - Ove Madsen anføres i registret som ridefoged på Nyborg Slot)

      Der findes ingen kirkebøger for denne periode, og vi kan kun formode, at Ove Madsen stiftede familie i forbindelse med, at han omk. 1646-47 "antog" de to gårde i Hagendrup By, Flødstrup Sogn, lidt nordvest for Nyborg. Vi ved dog ikke, om han allerede på dette tidspunkt ejede den gård i Hagendrup, som han 1662 havde i fæste sammen med Peder Pedersen i Ullerslev. Ove Madsen flyttede ind i sit kommende hjem med hustruen Engel. Sønnen Thiis Ovesen må være født 1652, da det er oplyst, at han døde 23. juni 1708 - 56 år gammel. Vi kender ikke fødselstidspunkterne for de øvrige 3 børn, datteren Sidsel Ovesdatter, der blev gift med sognepræsten Frands Andersen, og sønnerne Mads og Lauritz.

      1648 nævnes Ove Madsen som ridefoged (Nyborg lensregnskab 1647-48 iflg. Svend Larsen). Falk Gøyes fuldmægtig Peder Brand, foged på Nakkebølle, begærede og fik den 7. juli 1651 "et tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som vidnede, at de så og hørte, at ridefoged på Nyborg Slot Ove Madsen fremlagde to af Kongelig Majestæts missiver (kongelige skrivelser til enkeltpersoner) tilskrevet Mogens Kaas ...." (Kancelliets brevbøger 1651, pag. 208).

      Af regnskaberne for Nyborg Slots Len for 1653-54 og 1654-55 fremgår det, at der fra Ove Madsen i Hagendrup hvert af årene er modtaget de 30 rigsdaler, som i bevillingen af 1651 blev fastsat som "husleje" for de to selvejergårde. 1662 havde Ove Madsen ikke mindre end tre gårde i Hagendrup. Ud over de to ejendomsgårde, som han betalte 30 rigsdaler om året for til den kongelige kasse, havde han og hustruen også en gård (måske en selvejergård) sammen med Peder Pedersen i Ullerslev, som det fremgår af "Jordebog på Nyborg Slots tilliggender". Denne Peder Pedersen fik af sine medarvinger efter forældrenes død den 21. marts 1660 tilskødet sin fædrene gård i Ullerslev. Han var en velbegavet mand, der skrev en god håndskrift, og hvis sprog vidner om et ikke ringe mål af uddannelse. Peder Pedersen gjorde et godt parti, idet han blev gift med Maren Olufsdatter, som - selvom hun var fader- og moderløs - var opvokset hos sin morbroder Ove Madsen i Hagendrup. Det var en tung tid at sætte bo i. Landet havde været indviklet i en ødelæggende krig med Sverige, ødelæggende især derved, at det hele land havde været oversvømmet af fjenden i et par år omtrent, i hvilken tid krigsfolkene ikke blot skulle have deres underhold, men navnlig i den første og sidste tid af deres ophold plyndrede og ødelagde de alt, hvad der kunne ødelægges. Og ikke blot dette, men i hele denne tid havde der ikke været holdt ting i landet. Gavtyvene gjorde, hvad de ville. Når de blot lod krigsfolkene i fred, var der ingen, der lagde dem hindringer i vejen. Folk, der før krigen havde stået i et spændt forhold til hinanden, glædede sig over, at "nu sad retten i spydstagen" og afgjorde deres mellemværende uden rettens mellemkomst. 1665 blev Peder Pedersen delefoged i Vindinge Herred.

      1657 nævnes Ove Madsen som stiftsskriver (Nyborg lensregnskab 1657-58 iflg. Svend Larsen). Herredsfogden førte den 20. December 1671 tingsvidner for, at han ikke, som de andre af hans medtjenere, "måtte yde sin landgilde på Julskov, men var bleven befalet at levere kornet i Middelfart; Lam, gæs og smør skulde han yde til en mand i Veilby Sogn. Knud Urne syntes at ville ruinere ham fattige mand, klagede han. Samme dag fik han vidnesbyrd af Ove Madsen, forhen slotsfoged paa Nyborg Slot, og af rådmand Niels Bartram i Nyborg, at der aldrig i deres tid havde været forlangt hoveri eller hovningspenge af herredsfogderne, eiheller havde de hørt eller spurgt, at sådant nogen sinde havde været tilfældet." (Nyborgs håndskrevne byhistorie af Frederik Eberhard Crone, pag. 314/15). Vi ved ikke, hvornår Ove Madsen døde, men efter hans død overtog hustruen Engel fæstet af ryttergården i Hagendrup; sandsynligvis er Ove Madsen død før 1680. I matriklen fra 1680 ses Ove Madsens hustru Engel at være fæster sammen med Peder Pedersen, der boede i Ullerslev. Hendes andel af fæstet var på 4 tdr. 7 skpr. af 2 gårde på hver godt 9 tdr. hartkorn. Iflg. matriklen 1688 ejede hun en gård i Hagendrup på hartkorn 14 tdr. 2 fkr.

      Af jordebog over det Otte Rantzous Regiment tillagte ryttergods på Fyn indført i Odense den 1. november 1685, fremgår det, at der i Hagendrup var en enkelt gård på 12 tdr. hartkorn efter den nye matrikel med forhøjelse (1680-88). Ejer af gården var Engel salig Ouge Madtsens "ved magt og i god Stand". Det fremgår ligeledes, at Oluf Pedersen i Ullerslev beboer en gård "ved magt". Denne Oluf Pedersen er søn af ovennævnte Peder Pedersen. "Delefogden Peder Pedersen blev indsat som herredsfoged i Vindinge Herred. Hans bestalling udfærdigedes den 27. marts, og den 11. april 1677 sad han første gang som foged paa Tinget, hvor han i mange år havde udmærket sig ved sin store dygtighed og hæderlige færd. Han havde nu også nået den vigtigste tillidspost, en bonde kunne beklæde; men det varede kun lidt over en måned, før hans virksomhed blev afsluttet på en sørgelig måde, idet nogle tysktalende ryttere skød og dræbte herredsfoged Peder Pedersen. Peder Pedersen blev den sidste bonde, der fik bestalling som herredsfoged ved Vindinge Herredsting; men hans Søn og eneste arving, Oluf Pedersen, opkaldt efter sin morfader, sad dog ofte som sættedommer i herredsfogdens forfald".

      Ifølge uddrag af Markbog 361 for Flødstrup Sogn 1688 var der i Hagendrup på dette tidspunkt fire gårde, den ene gård tilhørte kronen med Oluf Madsen som "påboende". Oluf Madsen kan ikke være identisk med Ove Madsen, der i hvert fald var død senest 1. november 1685 iflg. jordebogen ovenfor. Udover de fire gårde var der to jordløse huse. Oluf Madsens gård var på 70,6 tdr. land ud af i alt 170,1 tdr. land og 14,1 tdr. hartkorn ud af i alt 28,5 tdr. hartkorn og dermed klart den største gård. Måske det var denne ryttergård, der oprindelig bestod af de to ejendomsgårde, som Ove Madsen blev bevilget ansat til en afgift som for to officersgårde, nemlig 30 rigsdaler årligt.

      Der blev skiftet den 19. oktober 1688, efter at Ove Madsen var død. Et skifte kunne dog godt blive gennemført flere år efter vedkommendes død. Dermed kunne Ove Madsen stadig godt være død før 1680. Af regimentskriverens skifteprotokol fremgår, at på gården i Hagendrup boede kun Ove Madsens enke og sønnen Mads Ovesen, der var ugift. Mads Ovesen havde to søskende, nemlig Thiis Ovesen og Sidsel Ovesdatter, der var gift med sognepræst til Flødstrup-Ullerslev Frantz Andersen (Bagnegaard). Broderen Lauritz var død omkring 1685.

      Thiis Ovesen skødede den 15. februar 1689 sammen med svigersønnen Frands Andersen (på Sidsel Ovesdatters vegne) gården i Hagendrup til en os ubekendt mand. Det drejede sig om den bondegård, som deres forældre havde ejet og nu sidst deres bror Mads Oufvesen "ejede og afdøde". Iflg. denne oplysning fra Vinding Bjerge-Aasum Herreders tingbøger må såvel Mads Olufsen og hans mor Engel være død på dette tidspunkt (kilde: Samlinger til Fyens Historie og Topographie 6. bind 1873, pag. 90).

      Iøvrigt fremgår det også af pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger bd. 30 (RA Håndskriftsamlingen XIV, N. Gejstlighed 8), at "Thies Ovesen (Aagesen)...... var søn af fhv. slotsfoged i Nyborg Ove Madsen". Som en slags forklaring på, at Ove Madsen "antog" to gårde i Hagendrup, skriver S. Jørgensen i en artikel i "Hjemmet" fra 1888: "Der er en meget påfaldende omstændighed, som straks lægger beslag på dens opmærksomhed, der af samtidige aktstykker undersøger bondestandens forhold i ældre tider. Det er den stærke tilgang, bondestanden fik af folk, der har været indehavere af betydelige embedsstillinger. Således var det temmelig almindeligt, at ridefogderne på de kongelige slotte ved deres afgang forsørgedes med en bondegård på krongodset eller ved giftermål eller køb kom i besiddelse af en selvejergård, og fra den tid af hørte de til bondestanden, delte gode og onde dage med deres standsfæller. Deres embedsstilling svarede nærmest til de nuværende amtsforvalteres eller rettere, den var betydeligere, thi foruden lenets eller amtets regnskabsvæsen, der var deres særlige område, optrådte de i reglen som lensmandens (amtsmandens) fuldmægtig i alle sager, der angik lenets styrelse. Endnu almindeligere var det, at slotsfogederne gik ind i bøndernes Klasse, ligesom man træffer børn af disse indgiftede i bondefamilier.

      Hagendrup forsvinder som landsby i 1736, idet herregården Skovsbo i Rynkeby sogn får tilladelse til at nedlægge denne, hvorfor oplysninger om landsbyens gårde og dens beboere er sparsomme. Kerteminde Museum har forsøgt at lokalisere gårdenes beliggenhed ved rekognoscering over markerne og mener at kunne stedfæste deres beliggenhed. Trap Danmark kan kun om den forsvundne landsby Hagendrup fortælle, at der 1645 havde været 5 gårde og 3 huse. Der findes dog stadig en samling huse kaldet Hagendrup Huse.

      Kilder:
      Amalie Fibigers bog: Steenberg, Præsteslægten, der tog navn efter....:
      Paa Fyen i Hagendrup By, Flødstrup Sogn lidt nordvest for Nyborg, boede omkring 1645 Oufve el. Ove Madsen med Hustru Engel. De ejede en Gaard i Hagendrup. 3 Sønner og 1 Datter


      Det Fynske Ryttergods Arkiv
      Skifteprotokol 1681-1690, Bind 1, side 170b-186a:
      Den 19. october 1688
      Ofuve Madsens enke og søn Mads Ofuesen
      Efter mandens død overtog hun fæstet af ryttergården i Hagendrup. I en matrikel fra 1680 ses hun at være fæster sammen med Peder Pedersen, der bor i Ullerslev. Hendes andel af det er 4 tdr. 7 skpr., der er af 2 gårde på hvert godt 9 tdr. hartkorn. I matriklen 1688 ejer hun en gård i Hagendrup på hartkorn 14 tdr. 2 fdk. Hun dør ca. 1701 i Hagendrup, Flødstrup Sogn.

      Samlinger til Fyens Historie og Topographie 5. bind, Odense 1871, side 90:
      Tilskrevet i margen:
      Skifte 1688 Ove Madsens Enke og Søn Mads Ovesen i Hagendrup, der var ugift og kun havde to Søskende This Ovesen og Sidsel Ovesdatter, Hr. Frantz Andersen i Flødstrup
      Ryttergods Archiv, Reg. skriverens Skifteprotokol 1, 170-186

      Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger bd. 30 (RA Håndskriftsamlingen XIV, N. Gejstlighed 8):
      Thies Ovesen (Aagesen)......søn af fhv. slotsfoged Nyborg Ove Madsen

      Nyborgs håndskrevne byhistorie af Frederik Eberhardt Crone afsluttet 1888, Nyborg Kjøbstads Fæstnings Slots og Lehns Historie (fra afdelingen om slottet):
      Pag.153/154:
      Ove Madsen nævnes 13. marts 1643 som slotsfoged på Nyborg Slot. 11. marts 1644 mödte han på bytinget og lod læse lensmandens forbud mod fiskeri på øen, uden hans Minde, ligesom han også 16. september s. å. på samme ting lod læse lensmandens forbud mod, at borgerne lod deres kvæg, får eller svin komme i slottets skove, hvor de kunne gøre skade på oldenen. Ove Madsen var endnu slotsfoged 21. juli 1645, men senere, efter 1671, var han ridefoged i Nyborg Len (nr. 115, fol. 64, 133, 152 og 185 i Rødh. Ark.).
      Pag. 314/315:
      .......20. december 1671 førte herredsfogden tingsvidner for, at han ikke, som de andre af hans medtjenere måtte yde sin landgilde på Julskov, men var bleven befalet at levere kornet i Middelfart; lam, gæs og smør skulle han yde til en mand i Vejlby Sogn. Knud Urne syntes at ville ruinere ham fattige Mand, klagede han. S. d. fik han vidnedsbyrd af Ove Madsen, forhen Slotsfoged paa Nyborg Slot, og af rådmand Niels Bartram i Nyborg, at der aldrig i deres tid havde været forlangt hoveri eller hovningspenge af herredsfogderne, ejheller havde de hørt eller spurgt, at sådanne nogen Tid havde været tilfældet.
      Pag. 356:
      13. marts 1643 anføres Ove Madsen som slotsfoged, ligeledes 21. juli 1745 (skrivefejl, der burde stå 1645)

      Kancelliets brevbøger 1651 pag. 208 (Ove Madsen anføres i registret som ridefoged på Nyborg Slot, medens Oluf Madsen anføres som ridefoged i Sallinge Herred):
      7. juli. (Kbh.) På vegne af kongen har hr. Mogens Kaas efter befaling mageskiftet med Falk Gøye til Hvidkilde nogle agre og enge på det kgl. og adelige akademi Sorø, idet mageskiftet indeholder, at herredsfoged i Sallinge ............ gør vitterlig, at 15. april 1651 var på Sallinge herredsting skikket Falk Gøyes fuldm. Peder Brand, foged på Nakkebølle, som begærede og fik et tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som er .............., som vidnede, at de så og hørte, at ridefoged på Nyborg Slot Ove Madsen fremlagde to af K.M.s missiver tilskrevet Mogens Kaas lydende 1) at Fr. 3. 7. nov. 1650 pålægger MK at afslutte et mageskifte ....................... og 2) at Fr. 3. 21. marts 1651 beder MK have indseende med et mageskifte. ........................Efter Peder Brands (Brochs?) anfordring fremkom 8 synsmænd nemlig ...................og gav til kende, at de efter anfordring er udmeldt af tinget 11. marts vedr. den jord og engbund, som FG begærer til magelæg ........................ 15. marts begav de sig til åstederne i overværelse af K.M.s ridefoged Peder Broch og ...................og takserede efter derpå fremlagt likvidation således: ...................................Oluf Madsen tilspurgte nævnte interesserede, om de var tilfreds med dette mageskifte , hvortil der samtykkedes af hr. Jørgen i (Vester) Åby på egne og tjeneres vegne, Ejler Mogensen i Pejrup på sin moders, og Hans Jespersen smst., og stod K.M.s ridefoged Oluf Madsen på lensmandens vegne, Peder Brand på sin velb. husbonds med formænd og synsmænd til vedermåls ting. Dette mageskifte konfirmeredes af kongen. FR, 6, 127

      Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, I Fremstilling - Odense 1965,
      side 70:
      ... Med hensyn til den første gruppe er det mit indtryk, at det før 1660 har været sjældent, at en lensmands skriver eller foged er vendt tilbage til landet som herregårdsfoged. Fra lenene ved Odense har jeg ikke fundet eksempler på en sådan flytning, men i Nyborg var den før nævnte Hans Krag underskriver og flyttede til Mesinge omkring 1643; i nogle år var han herredsfoged og foged på Hverringe, men stadig med bolig i Mesinge. Ove Madsen, der kaldes slotsfoged på Nyborg 1645 og ridefoged 1648, var 1651 bosat i Havndrup, hvor han 1657 nævnes som stiftsskriver i Nyborg len, og Dines Madsen, som havde været slotsfoged 1635-38, var 1640 bosat i Aaby.
      Note side 275:
      Ove Madsen, nævnt slotsfoged (Nbg. lensrgsk. 1645-46), ridefoged (Nbg. lensrgsk. 1647-48), nævnt i Havndrup (Nbg. lensrgsk. 1651-52), hvor han kaldtes stiftsskriver (Nbg. lensrgsk. 1657-58).

      Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, II Bilag og register - Odense 1965,
      side 262:
      8. Herman Boesen:
      Markus Frandsen i Flødstrup på egne og søster Anne Frandsdatter, sl. Anders Poegts i Aalborg, item på sine brødre Niels Hansen Vingaard og Frands Hansen Vingaard i Flødstrup, Jacob Frandsen af København på egne og sin broder hr. Niels Frandsen, sgpr. til Strø, efter fuldmagt til Ove Madsen i Havndrup, og på sin søster Karen Frandsdatter i København og Maren Frandsdatter i Faardrup i Sjælland, Hans Justesen i Odense på Herman Boesen i Rudkøbing på sin hustru Margrete Frandsdatters vegne gav afkald efter skifte 1658 1/7 til hr. Hans Nielsen Vingaard, sgpr. til Flødstrup, på arv efter Anne Hansdatter (Vindinge h. tbg. 1662, 17/10)...

      (Når Ove Madsen kommer ind her, skyldes det nok svigersønnen Frands Andersen, præst i Flødstrup).

      Uddrag af artikel i "Hjemmet" nr. 2 og 3 udgivet af Fr. Oelerich 21. januar og 7. Februar 1888 - En Herredsfoged fra gammel Tid (Uddrag af Thingbøger ved S. Jørgensen):

      "Der er en meget påfaldende omstændighed, som straks lægger beslag på dens opmærksomhed, der af samtidige aktstykker undersøger bondestandens forhold i ældre tider. Det er den stærke tilgang, bondestanden fik af folk, der har været indehavere af betydelige embedsstillinger. Således var det temmelig almindeligt, at ridefogderne paa de kongelige slotte ved deres afgang, forsørgedes med en bondegård på krongodset eller ved giftermaal eller Køb kom i besiddelse af en selvejergård, og fra den tid af hørte de til bondestanden, delte gode og onde dage med deres standsfæller.
      Deres embedsstilling svarede nærmest til de nuværende amtsforvalteres eller rettere, den var betydeligere, thi foruden lenets eller amtets regnskabsvæsen, der var deres særlige område, optrådte de i reglen som lensmandens (amtsmandens) fuldmægtig i alle sager, der angik lenets styrelse. Endnu almindeligere var det, at slotsfogederne gik ind i bøndernes klasse, ligesom man træffer børn af disse indgiftede i bondefamilier......

      I første halvdel af det 17. århundrede levede der i Ullerslev i Vindinge Herred en selvejerbonde, der hed Peder Jensen, og hvis hustru hed Alhed Pedersdatter. I deres ægteskab havde de fire Børn: Peder Pedersen, som er den, vor fortælling angår, Jens Pedersen, der blev gårdmand i Ellinge, Maren Pedersdatter, der blev gift med selvejerbonde Jakob Nielsen, kirkeværge sammesteds, og som i breve og aktstykker kaldes "ærlig, agt- og velfornemme mand", og endelig Else Pedersdatter, der blev gift med gårdmand Anders Sørensen i Ullerslev. - Disse børn havde fået en god Opdragelse, og navnlig var Peder Pedersen en velbegavet mand, der skrev en god håndskrift, og hvis sprog vidner om et ikke ringe mål af dannelse. Forældrene døde i begyndelsen af året 1660, og den 21. marts s. å., tilskødede hans medarvinger ham den fædrene gård i Ullerslev. Han gjorde et godt parti, idet han blev gift med Maren Olufsdatter, som vel var en fader- og moderløs Pige, men som var opfødt hos sin morbroder Ove Madsen i Hagendrup, som forhen havde været foged på Nyborg Slot."

      Gården i Hagendrup var 1688 ejet af kronen, fremgår det af Markbog 361 for Flødstrup sogn, der opbevares på Landsarkivet i Odense.
      Hagendrup forsvinder som Landsby i 1736, idet herregården Skovsbo i Rynkeby sogn får tilladelse til at nedlægge denne, hvorfor oplysninger om landsbyens gårde og dens beboere er sparsomme. Kerteminde Museum har forsøgt at lokalisere gårdenes beliggenhed ved rekognoscering over markerne og mener at kunne stedfæste deres beliggenhed.

      Den i brevet nævnte markbog viser, at Oluf Madsens gård i Hagendrup ejes af Kronen, medens de tre øvrige gårde ejes af Brochenhus, Skovsbo og Jens Madsen. Oluf Madsens gård er klart den største af de fire.

      Trykt uddrag af Markbog 361 for Flødstrup Sogn 1688, opbevaret på landsarkivet i Odense:
      Om Oluf Madsens gård oplyses, at der er 194 agre, gården er på 70,8 tdr. land til 14,1 tdr. hartkorn.

      Kancelliets brevbøger 1647:
      12. novbr. 1647 I
      Offue Madsen ansøger om fritagelse for at yde ved og kul i landgilde af to jordegne bøndergårde, han har antaget i Hagendrup By i Nyborg Len, eftersom der ingen skov findes.

      Actum Hagendrup den 12 9 bris 1647

      Med Paategning
      af Mogens Kaas

      Kancelliets brevbøger 1651 pag. 352 (Ove Madsen anføres i registret som ridefoged på Nyborg Slot):

      9. dec. (Kbh) Bevilling, hvorved Ove Madsen i Nyborg len efter ansøgning må nyde de to ejendomsgårde, som han besidder, for to officersgårdes årlige afgift, som er 30 rd., og dermed være fri for videre skat, ægt, arbejde, landgilde og tynge, dog skal han årligt i rette tid levere de 30 rdl.s afgift på Nyborg slot. FR, 6, 148

      Kopi fra Kong Maÿijtz Regenschab aff Nÿborig Slots Lehen fra 10 ? 1653 till Aars Dagen 1654:
      Heraf fremgår, at Ove Madsen i Hagendrup for hans Landgilde og anden ? aff dend gaard hand paa borr, som hannem Saaledes .... Affgift aff ..... har betalt i penge 30 Daler.

      Kopi fra Kong Maijtz Regenschab aff Nÿborig Slots Lehen fra ... ?? ..cob? Dag 1654 till Aars Dagen 1655:
      Heraf fremgår, at Ove Madsen i Hagendrup for hans Landgilde og anden ? aff dend gaard hand paa borr, som hannem Saaledes .... Affgift aff ..... har betalt i penge 30 Daler.

      Dokument - tilsyneladende opgørelse over inddrevne skatter - fra 1660.
      Ydelserne er anført som antal portioner. I Hagendrup nævnes 6 personer, hvoraf Ove Madsen står for 10 portioner, hvilket er det største antal i hele Flødstrup Sogn.

      Kopi fra Jordebog paa Nÿborig Slodtz Tilliggendis Godtz ... Anno 1662:
      I Hagendrup oplyses at være følgende gårde:

      Offue Madtzen i Hagendrup og Peder Pedersen i Ullersleff
      Hartkorn: Offue Madtzen 9 tdr. 7 skp? - Peder Pedersen - - 2 2/3 fdk

      Offue Madtzen står for to gårde, hvorom der er sat en klamme - ud for den ene er skrevet: Offue Madtzön begge Gaarde 9 tdr. 3 ?. Ud for den anden gård, men samtidig således at henviser til klammen står der: ? for Langield med ald anden? Tÿnge? efter Konnigl Maÿ Bestt 30 RigsDlr.

      Lauritz Pedersen står tilsyneladende for to gårde, hvoraf der som overskrift over den sidste står "Cron Tienner" 2½? tdr 2 2/3 ?

      Kopi fra Jordebog over det "Obristen Welbaarne Otte Rantzous Regimente til Hest Allernaadigste tillagde Rÿttergoeds udi Fÿen .... .. indfört udi Ottense Den 1 November 1685":
      I Hagendrup nævnes en gård beboet af Engel Sall: Ouge? Madtsens - ved magt og i god Stand - Hartkorn 12 tdr. - til venstre står Gammel Matr. 10 - 3 - " - - Nye Matr med ? 14 - " - 2