| |
|
Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste
Fra fattiglemmer til konger og kejsere
|
 |
|
 1841 - 1921 (79 år)
-
| Navn |
Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager |
| Fødsel |
6 sep. 1841 |
Sønder-Bork s. (Skrumsager)  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
gårdejer |
| Død |
6 jan. 1921 |
Skrave s. (Bennetgård) |
| Person-ID |
I24 |
simon |
| Sidst ændret |
6 aug. 2021 |
| Familie 1 |
Ane Marie Kloppenborg, f. 1 sep. 1834, Skrave s. (Bejstrupgård) d. 28 dec. 1895, Skrave s. (Bejstrupgård) (Alder 61 år) |
| Ægteskab |
31 jan. 1866 |
Arrild |
| Børn |
| | 1. Niels Ebbesen Kloppenborg Skrumsager, f. 18 feb. 1867, Skrave s. (Bennetgård) d. 2 maj 1872, Skrave s. (Bennetgård) (Alder 5 år) |
| + | 2. Hans Diderik Kloppenborg Skrumsager, f. 2 jul. 1868, Skrave s. (Københoved) d. 3 okt. 1930, Skrave s. (Københoved) (Alder 62 år) |
| | 3. Asbjørn Snare Kloppenborg Skrumsager, f. 1 mar. 1870, Skrave s. (Københoved) d. 2 nov. 1900, Skrave s. (Toftlundgård) (Alder 30 år) |
| + | 4. Kirsten Abelone Kloppenborg Skrumsager, f. 6 feb. 1872, Skrave s. (Københoved) d. 5 jan. 1928 (Alder 55 år) |
| + | 5. Jutta Kloppenborg Skrumsager, f. 7 nov. 1873, Skrave s. (Københoved) d. 23 apr. 1950, Frederiksberg (Alder 76 år) |
| + | 6. Ingefred Kloppenborg Skrumsager, f. 27 dec. 1876, Skrave s. (Københoved) d. 28 apr. 1953, Roskilde (Alder 76 år) |
| | 7. Dødfødt pige, f. 4 apr. 1879, Skrave s. (Bennetgård) d. 4 apr. 1879, Skrave s. (Bennetgård) (Alder 0 år) |
| + | 8. Niels Hansen Nikolaj Frederik Severin Grundtvig Kloppenborg Skrumsager, f. 8 sep. 1880, Skrave s. (Københoved) d. 25 okt. 1946, København (Kommunehospitalet) (Alder 66 år) |
|
| Familie-ID |
F15 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
27 apr. 2018 |
-
| Notater |
- Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. (1983):
Skrumsager kom, skønt eneste søn, allerede i tiårsalderen hjemmefra, da faderen, der selv havde fået en dårlig skolegang, ønskede sin søn den bedst mulige undervisning. Den fik han af degne, han boede hos. Derefter tjente Skrumager på forskellige gårde og kom 1859 for halvandet år som elev til Rødding højskole. Efter skoleopholdet fik han trods sin ungdom en forvalterplads hos H.D. Kloppenborg, Københoved; i samme by havde han senere flere pladser, og her købte han gård 1865 efter at han året forud havde aftjent sin værnepligt ved hestgarden i Kbh. Han havde nogle år været forlovet med H.D. Kloppenborgs eneste datter, men da faderen nægtede sit samtykke til forbindelsen, "bortførte" Skrumsager sin brud, og de blev viet hos præsten i Arrild, før faderen kunne forhindre det. Først efterhånden jævnedes vejen mellem faderen og svigersønnen, men helt kunne den gamle ikke glemme, og i sit testamente gjorde han datteren arveløs, men overdrog hendes søn, den senere landdagsmand H.D. Kloppenborg, Bejstrupgård. Ved Kloppenborgs død 1882 flyttede Skrumsager ind på gården, men da sønnen 1893 blev myndig, flyttede Skrumsager tilbage til sit oprindelige hjem.
Skrumsager blev hurtigt en af Rødding-egnens og med årene en af Nordslesvigs førende skikkelser, mindre i det praktiske end på det folkelige, nationale og kirkelige livs område. Han var dog fra 1872 til sin død formand for og i en lang årrække forretningsfører ved Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder i Rødding. Fra 1869 bestyrede han sit sogns bogsamling, som blev flyttet fra skolen til hans gård; hans hjem var et af de første, der – febr. 1870 – trådte ud af den prøjsiske statskirke, og han var en af de førende ved grundlæggelsen af Rødding frimenighed. Som i svigerfaderens dage blev også i hans tid storstuen på Bejstrupgård hver anden søndag brugt til frimenighedens gudstjenester. Ofte blev han brugt som taler ved folkelige møder først på egnen, senere både andetsteds i Nordslesvig og i kongeriget. Han var selvskreven til at komme med i Sprogforeningens bestyrelse, han var medredaktør af Sprogforeningens Almanak fra dens første årgang til 1914, og skrev her en lang række biografier og enkelte skønlitterære bidrag. Fra 1898 var han formand for udvalget for kristelig virksomhed i Nordslesvig.
Fra sidst i 70'erne føltes Skrumsager mere og mere som sin egns førstemand. 1880 valgtes han ind i Haderslev kredsdag og sad der til 1905, selv om han kun med vanskelighed talte tysk. Under edsstriden var han det edsnægtende Haderslev Vesteramts fører, men glemte ikke samarbejdets nødvendighed og bidrog 1886 til samlingen omkring Gustav Johannsen. Han var medvirkende ved Vælgerforeningens dannelse, kom straks med i dens bestyrelse og blev efter P. Reimers' afgang 1907 foreningens formand, en stilling han beholdt indtil 1919. Skrumsager kom til at lede det politiske samarbejde i stærkt bevægede tider; men han besad både den myndighed og den rummelighed, som dertil krævedes. Fra sine unge år havde H.P. Hanssen sluttet sig nær til Skrumsager, og de to mænd stod gennem mange år i det nærmeste politiske samarbejde; i Skrumsagers sidste år kølnedes forholdet noget, og under grænsestriden delte han standpunkt med sine sønner. – Helstøbt og rodfæstet nød Skrumsager en sjælden agtelse i alle kredse i Nordslesvig, også i sine nationale modstanderes, og han vil for eftertiden stå som en af de smukkeste repræsentanter for den bondestand, der i første række prægede den nationale kamp op til 1920. Skrumsagers erindringer om sin første hustru blev udgivet 1970 af Dorrit Andersen under titlen Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. Det er forfattet kort efter hendes død 1895. I årene 1905–11 skrev han desuden det store utrykte erindringsværk Æt og Minder I-IV [udgivet 2007 ved Hans-Ole Mørk].
Udnævnelser
K.2 1921.
|
|
|
|
